Anklagers it-fremmedhed vækker bekymring i hackersag

Anklageren i danmarkshistoriens hidtil største hackersag nedtoner behovet for it-viden for at tage stilling til skyldsspørgsmålet, og it-advokat advarer mod at forenkle problemstillingerne. Tekniske misforståelser kan dog blive rettet, mener professor.

»Som Superman har det med kryptonit.«

Sådan beskriver anklageren, vicestatsadvokat Anders Riisager, i den hidtil største hackersag herhjemme sit forhold til computere. I sagen mod svenske Gottfrid Svartholm Warg og danske JT, der blev indledt i sidste uge, har han gjort meget ud af at fortælle de seks nævninge og tre dommere, at man ikke behøver at være it-ekspert for at forstå, hvad der er op og ned i sagen.

Version2 har tidligere beskrevet, hvordan Anders Riisager i retten har givet udtryk for, at hackersagen, hvor de to personer står anklaget for omfattende dataindbrud i offentlige registre hos CSC, ikke kræver særlige it-kundskaber at bedømme.

Det er der dog delte meninger om.

It-advokat Martin Von Haller Grønbæk ser et klart behov for at have it-viden til rådighed i sager som den aktuelle.

»Lige meget fra hvilken vinkel man måtte se på de her ting, kræver det en fundamental forståelse af det materiale, man ser på. På linje med, at hvis man ikke taler dansk, så kan man ikke få noget ud af en stak dokumenter, der er skrevet på dansk,« siger han til Version2.

Sagen om hacking af CSC’s mainframe har et væld af tekniske detaljer. Derfor har Anders Riisagers udtalte forhold om, at han ikke forstår sig på it, også skabt bekymring – blandt andet i debattrådene her på Version2. Bekymringen er for eksempel afledt af, at vicestatsadvokaten ikke vil forholde sig til, at computeren, som efter alt at dømme blev brugt til at hacke CSC’s mainframe, har fem brugerkonti.

Også på Twitter møder anklageren mistillid - som i dette tweet fra Henrik Chulu, der er medstifter af den it-politiske tænketank Bitbureauet.

Det ønskede tweet er blevet slettet eller kunne ikke findes.

Pas på med forsimplinger

Martin Von Haller Grønbæk, der er certificeret it-advokat, advarer imod, at man forsimpler de komplekse problemstillinger, som opstår i sager som den, der udspiller sig i Retten på Frederiksberg.

»Der er en tendens til at lade sig overbevise af nogle forenklede argumenter, som tager udgangspunkt i en verden, man kender. Som for eksempel hvis nogen kalder det tyveri at tage en kopi, fordi man ikke er klar over, at man ikke stjæler noget ved at tage en kopi, for originalen er der stadig,« forklarer advokaten.

Læs også: Anklager i hacker-sagen: At retweete en artikel svarer til selv at have skrevet den

Han fremhæver, at det kan være problematisk for retssamfundet, hvis anklagemyndigheden ikke forstår feltet til fulde. Det kan være inden for biotek og hacking såvel som et hvilken som helst andet kompliceret område. Risikoen er, at den komplekse bevisbyrde ikke kan løftes.

»Samfundet har en interesse i, at anklagemyndigheden er it-mæssigt velbevandret for at kunne starte og løfte sager mod mulige kriminelle. Hvis man ikke har den viden, er det mere sandsynligt, at der er ting, der slipper under radaren,« siger Martin Von Haller Grønbæk.

Misforståelser kan rettes

Omvendt behøver en anklager i en sag generelt ikke at være ekspert i et fagfelt, mener professor i it-ret Mads Bryde Andersen.

»Enhver advokat, der fører en sag om noget teknisk kompliceret, er nødt til at sætte sig ind i stoffet. Men man behøver bestemt ikke at have en akademisk grad eller en uddannelse i it,« siger han.

Mads Bryde Andersen vil ikke udtale sig om den konkrete anklagers evner eller it-kompetencer. Men han fremhæver, at anklagere altid sætter sig ind i stof fra sag til sag, og at eventuelle misforståelser kan rettes undervejs.

Læs også: Tor-bagmand skal vidne i dansk hackersag

»Som anklager må man forberede sig så godt, som man nu kan, og bruge de eksperter, man har til rådighed. Det er vilkårene for en anklager. Hvis der opstår misforståelser, er der et apparat tilstede, som kan rette dem. Det kan forsvaret for eksempel gøre. Sådan er systemet indrettet,« siger han.

Professoren understreger, at eventuelle misforståelser ikke betyder, at en sag er i utrygge hænder, men derimod er en forventet del af alle komplekse sager.

Retssagen mod svenske Gottfried Svartholm Warg og danske JT genoptages i dag, hvor JT, der er beskyttet af navneforbud, forventes at vidne for første gang. Også den amerikanske computerekspert Jacob Appelbaum, der skal forklare, hvordan Wargs computer kan være blevet fjernstyret til at hacke CSC's registre, skal efter planen vidne i dagens retsmøde.

Version2 er til stede i Retten på Frederiksberg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Gammelgaard

Mads Bryde Andersen har en pointe i at anklageren burde bruge kompentente rådgivere.

Han forklejner dog emnet en del ved at påpege at det ikke kræver en kandidat grad inden for emnet, i det anklageren i den foranledigede sag - tilsyneladende - har niveau der er uden for kategori, et niveau der tilsyneladende er absolut langt fra bare viden der kan opfanges i løbet af et par dage. Vi snakker -BASAL- viden om brug af IT i 2014.
Det virker til at det er her folk har en anke, og IKKE om anklager er fortaler for statiske eller dynamiske sprog.

Min opfattelse af anklagemyndighedens kompetence er at deres kompetenceniveau er ualmindeligt lav, og på et niveau der svarer til at myndigheden ikke vil være sig bekendt med basale regnskabsprincipper i en økonomisk sag der afhang af disse. Det er derfor at troværdigheden til anklager og at der overhovedet kan føres en rimelig sag er ualmindeligt lille, og hvorfor tanker om potentielt justitsmord er store.

Det er beklageligt at vi som fag igen skal være de der påpeger potentielle problemer i et retssamfund. Det blev gjort ifbm. og før logningsbekendtgørelsen og nu tilsyneladende igen. Hvorfor juristeriet ikke kan se disse ting er mig en undren.

  • 30
  • 1
Mogens Lysemose

På mit arbejde er mange ufaglærte og de forstår da nemt at de kan logge ind på en computer hver for sig. Jeg har respekt for ufaglærte, men ikke for statens anklager der ikke tager sin opgave seriøst.
Eftersom det er anklageren er eneste mulige justitsmord at en evt. Skyld ikke bliver bevist og dømt. Men hvis politiet i dagligdagen er ligeså it-debile forklarer det måske hvorfor det står så galt til...

  • 25
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

Hvorfor juristeriet ikke kan se disse ting er mig en undren.


Set udefra Danmark er der et ganske särligt karakterträk ved Danmark som altid skinner igennem: Det gälder om at have ret!

Hvad problemet egentligt er, om man kan löse det på en mere hensigtsmässig måde af en anden vej er en unödvendig distraktion fra det väsentligste - at JEG har ret og Det bliver på MIN Måde!

Eksperter og viden er unödvendige hvis disse ikke bekräfter hvad JEG på forhånd har besluttet er rigtigt. Faktisk, så bliver alle eksperterne på den måde mindre kloge end MIG - De har jo brugt fem år på universitetet på at läre noget som JEG kan träkke ud af r*ven på en formiddag.

Naturligvis kan juristerne ikke se ting som "chefen" ikke ser - så er de jo ikke eksperter längere, "smagsdommere" og "arbejdslös" tror jeg man kalder dem med de forkerte ideer, de er i hvert fald ikke med på holdet.

  • 6
  • 6
Mogens Lysemose

Ja vi danskere er meget nascisstiske.
Jeg skal dog have uddybet hvad du mener: at det gennemsyrer staten (her justitsministeriet) at hvis ikke chefen synes det er et problem så er det ikke et problem? Jeg tror desværre du har ret i den måde landets politikere argumenterer hensides fakta. Jeg kender også store virksomheder der fungerer sådan.
Eller henviser du også til debatformen her på sitet?

  • 3
  • 0
Jakob Sørensen

Dette skal ikke opfattes som et forsøg på at svine Anders Riisager (AR), men jeg er oprigtigt nysgerrig efter hvordan man kan være hamrende uintelligent? Ikke nok med at AR åbenbart ikke har skyggen af talen indenfor IT, det kan til nød forsvares, men manden har åbenbart ikke engang evnerne til at sætte sig ind i ganske simple ting. Hvordan har den mand nogensinde fået job som statsanklager, er mig en gåde. Faktisk er det mig en gåde hvordan han har fået job i det hele taget, når han tydeligvis ikke magter at lære nyt. Troede det var et krav de fleste steder...

  • 14
  • 3
Lars Hansen

Jeg har med selvsyn oplevet at en byret har set bort fra internationale licensbetingelser. MAO. så er kan det ikke have sin rigtighed at dømme folk skyldig eller uskyldig baseret på forkerte informationer.
Vil man stille en person for en dommer, så bør vedkommende som minimum have en retfærdig rettergang. I tekniske sager kan det kvæve viden, som forsvarer eller anklager ikke har. MEN DET KAN MAN DA IKKE DØMME FOLK PÅ!!!

  • 14
  • 1
Povl H. Pedersen

Hvis det lykkedes for anklager at trække sagen ned på et niveau hvor al dokumentation bliver sidestillet med noget han kender og forstår, og der bliver lavet oversimplificeringer som dommere og eventuelle domsmænd tager for troende, da forsvarers tekniske og evt korrekte afvisninger ikke forstås. Så har vi et problem.

Der er også det andet problem, at anklager muligvis ikke kan løfte bevisbyrden.

Allerede det faktum at anklager baserer sagen på, at Warg ejer computeren, og ikke vil forholde sig til de 5 brugerkonti på den, viser han er ukvalificeret. Det svarer til at man ejer en bil, der er 3 andre der har en nøgle, og den fjerde nøgle hænger i receptionen. Men det er ejeren man går efter. I en sådan sag ville anklageren tabe.

Man er nødt til at se på hvad man har af logs, både på computeren, på routere, internetforbindelse, CSC etc og lave noget korrelation for at få indicier.

  • 8
  • 1
Frithiof Andreas Jensen

Jeg skal dog have uddybet hvad du mener: at det gennemsyrer staten (her justitsministeriet) at hvis ikke chefen synes det er et problem så er det ikke et problem?


Absolut. Jeg mener at en usund ledelseskultur er blevet släbt ind i ministerierne samtidigt med den hidtil värste ide formuleret i dette århundrede: "Forretningen Danmark" (tm).

Rejsekortet, IC4, Finanskrisen, NemID, Masseaflytningen, MRSA ...

Jeg påstår at vi ender med den slags sager fordi ingen kvalificeret debat finder sted. I bedste fald råbes der TINA, TINA, TINA* tvärs igennem alle argumenter, målsätninger, deadlines, principper og budgetoverskridelser indtil katastrofen er umulig at undgå / skjule.

Så siger alle: "Hvad sagde JEG" ;-)

*) There is no alternative.

  • 9
  • 3
Arne Sørensen

Hvorfor er det så essentielt at der er flere brugerkonto på Wargs computer? Det beviser da ikke andet end at der er 5 brugerkonto, ikke at han ikke selv har adgang til og bruger dem alle. En tyv er en tyv også selv om han græder og bedyrer sin uskyld.

  • 3
  • 10
Søren Christensen

Da jeg var anklaget som 'hacker-bagmand' i en sag tilbage fra 2002 (http://www.computerworld.dk/art/26013/mild-dom-til-valus-hacker-to-frifu...) var det store samtaleemne også myndighedernes manglende kompetence.

Det var så grotesk at anklageren under en pause udtalte: "Gid jeg dog bare havde en god gammel mordsag, i stedet for det computerfis som jeg ikke forstår noget af".
Retsformanden sagde ligeledes under oplæsning af dommen at: "hun gerne, i fremtiden, så sig underholdt på et højere niveau fra anklagerens side".

Det skal dog også siges at politiet og deres 'eksperter' bestemt heller ikke imponerede med deres viden.

Jeg synes den gang at det var en lidt uheldig dom, idet den ene af de anklagede faktisk gik fri, selvom både IP og browsercache pegede på at det var ham. Men fordi den anklagedes mor og bror havde adgang til maskinen, kunnne han ikke dømmes. Anklageren fattede ikke noget af dette og modargumenterede overhovedet ikke.
Som præjudikat kan dette jo få en indflydelse på denne sag.

  • 16
  • 0
Peter Kyllesbeck

Martin Von Haller Grønbæk siger:

"Som for eksempel hvis nogen kalder det tyveri at tage en kopi, fordi man ikke er klar over, at man ikke stjæler noget ved at tage en kopi, for originalen er der stadig."

Så nu er det ikke tyveri bare originalen stadig eksisterer! Det er da vist en ny fortolkning af 'må ikke kopieres'.

  • 1
  • 22
Jakob Sørensen

Hvorfor er det så essentielt at der er flere brugerkonto på Wargs computer? Det beviser da ikke andet end at der er 5 brugerkonto, ikke at han ikke selv har adgang til og bruger dem alle.

Det der er essentielt er at anklageren nægtede at tage stilling til det. Hvis han i stedet havde spurgt Warg om ikke han i princippet kunne være ejer af samtlige 5 brugerkonti, så havde det været helt legitimt (og et ganske fornuftigt spørgsmål synes jeg). Men ikke at ville tage stilling til det er dybt kritisabelt.

  • 15
  • 0
Peter Kyllesbeck

Det svarer til at man ejer en bil, der er 3 andre der har en nøgle, og den fjerde nøgle hænger i receptionen. Men det er ejeren man går efter


Du skulle læse lovforslag til færdselsloven § 118 c
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddele...
hvorefter ejeren og ikke føreren 'ved hastighedskontrol, hvor køretøjet ikke bringes til standsning (automatisk trafik-kontrol), som ikke kan medføre frakendelse af førerretten eller kørselsfor-bud efter kapitel 18, og som ikke er omfattet af § 125, stk. 2, nr. 5, pålægges ejeren (brugeren) af køretøjet bødeansvar'.

  • 2
  • 2
Poul-Henning Kamp Blogger

Man skal ikke overse at det her er noget af en prestige-sag.

Hvis de anklagede bliver frikendt fordi døren stod vidt åben for enhver, peger fingeren direkte tilbage på Rigspolitiets og CSCs (allerede til overflod dokumenterede) IT-analfabetisme.

Derfor er det utvivlsomt magtpåliggende for (politiets!) anklagemyndighed at vinde denne sag.

... og så meget desto mere undren vækker deres præstation hos mig.

  • 17
  • 0
Erling Sjørlund

Det svarer til at man ejer en bil, der er 3 andre der har en nøgle, og den fjerde nøgle hænger i receptionen. Men det er ejeren man går efter. I en sådan sag ville anklageren tabe.


Det har du lige præcis ikke ret i.
Hvis en bil bliver målt til at køre for hurtigt i en fartkontrol, et det ejeren, der får en bøde, uanset hvem der sidder bag rattet.
Det er det samme princip anklageren tilsyneladende forsøger at køre denne sag efter.
Som ejer af en bil slipper man kun for bøden, hvis man har anmeldt bilen stjålet inden den blev målt. Problemet er, at man som ejer af en computer kan få stjålet alle dens egenskaber, uden at det kan ses på den, og at man derfor ikke nødvendigvis ved, at man bliver bestjålet.
Det er helt underordnet hvor mange brugere der har haft en konto på maskinen, det, der er afgørende, er, at der kan være brugere, som ikke har en konto, men alligevel har fri adgang til at bruge maskinen til hvad de vil.
Jeg kan godt følge anklagerens ide om at ejeren af en computer er ansvarlig for hvad dens brugere bruger den til - altså helt parallelt med bilejerens ansvar. Der hvor kæden ryger af er, at anklageren tilsyneladende ikke forholder sig til, at der er konstateret vira på maskinen, og at den derfor meget let kan være blevet misbrugt af helt fremmede. En bil, der bliver målt til at køre for hurtigt samtidigt med at den beviseligt står i ejerens garage er en lidt mystisk ting.
Lad os håbe at forsvareren får understreget forskellen på den bil anklageren forstår og bruger som udgangspunkt i sin argumentation og den computer, der rent faktisk er tale om.

  • 5
  • 2
Finn Christensen

Vil man stille en person for en dommer, så bør vedkommende som minimum have en retfærdig rettergang. I tekniske sager kan det kvæve viden, som forsvarer eller anklager ikke har.

Hvorfor jurister/politi/forsvar/DSB m.f. (gamle mosbegroede væsner) stadig i 2014 bruger fagligt 30-80% kompetente personer på tekniske områder er uforståeligt.

Man behøver da ikke at bruge egen indavl, når der kan købes fuldt kompetente personer i samtlige fag, til at udfører opgaven.

  • 0
  • 0
Gunner Olesen

Hvis Danske Banks pengetransport foregik i en åben pick-up med sedler på ladet er det forståeligt at nogle falder for fristelsen til at tage et par stykker. De data der er omtalt i hackersagen er ikke specielt hemmelige - jeg har ofte vist mit kørekort, til mennesker, hvis identitet jeg ikke har kunnet fastslå, og i kørekort er der både CPR og kørekortnummer. Og mit pas afleverer jeg troskyldigt på et hotel til kopiering.
Når anklageren er uvidende om it og dermed om praksis på zOS installationer, så forlader han sig på, at CSC har rent mel i posen. Hvad CSC ikke har. Havde CSC spurgt finanstilsynet til råds om opsætning af perimetersikkerhed ved ZOS mainframes, ville det aldrig være lykkedes at hacke dem. Med mindre nogen har aktivt åbnet for porte mellem 0 og 1023 på zOS systemet er de spærret for adgang fra leverandørens side. Og vad med database (DB2) sikkerhedsopsætning. Der skal da mindst en brugerid til, for at hente data der. Alle disse forhold kommer ikke frem, når politi og anklager ikke kan - eller ikke vil - se problemerne.

  • 0
  • 0
Mads Madsen

Hvis en bil bliver målt til at køre for hurtigt i en fartkontrol, et det ejeren, der får en bøde, uanset hvem der sidder bag rattet.

Det er det samme princip anklageren tilsyneladende forsøger at køre denne sag efter.

Som ejer af en bil slipper man kun for bøden, hvis man har anmeldt bilen stjålet inden den blev målt. Problemet er, at man som ejer af en computer kan få stjålet alle dens egenskaber, uden at det kan ses på den, og at man derfor ikke nødvendigvis ved, at man bliver bestjålet.

Man skal huske, at det det betingede objektiveansvar ved overtrædelser af Færdselsloven kun medfører, at ejeren kan få en bøde.

Ejeren kan få en bøde for overtrædelse af Færdselsloven men vil ikke blive dømt for overtrædelse af Straffeloven, hvis bilen både har kørt for hurtigt og er blevet brugt ved et mord eller et bankrøveri.

Det betingede objektive ansvar er netop blevet udtrykkeligt indført i Færdselsloven, fordi det er en afvigelse fra hvad der gælder i dansk ret.

Det er helt underordnet hvor mange brugere der har haft en konto på maskinen, det, der er afgørende, er, at der kan være brugere, som ikke har en konto,
men alligevel har fri adgang til at bruge maskinen til hvad de vil.

Jeg kan godt følge anklagerens ide om at ejeren af en computer er ansvarlig for hvad dens brugere bruger den til - altså helt parallelt med bilejerens
ansvar.

Men det er bilejeren jo ikke.

Bilejeren er kun efter Færdselsloven pålagt et muligt objektivt ansvar. og det værste der kan ske er at han får en bøde.
Det giver kun mening, fordi det er en måde for staten at få penge i kassen, og det i mange situationer er vigtigere end at fange den den der fysisk er den skyldige.

Det giver derimod ingen mening med objektivt ansvar for straffelovsovertrædelser,da den utilsigtede følge kan blive at den faktiske forbryder går fri og at samfundet spilder en masse resourcer.

At man er ansvarlig fordi det er ens computer eller netværk er bare det gamle APG argument for at alle med åbne trådløse netværk er ansvarlige for brud på ophavsretten.

  • 5
  • 0
Mads Madsen

Så nu er det ikke tyveri bare originalen stadig eksisterer! Det er da vist en ny fortolkning af 'må ikke kopieres'.

Må ikke kopieres er ikke lig med tyveri.

Selv copyright maksimalisterne i USA har efterhånden opgivet at kalde brud på ophavsretten for tyveri.

Der er den indlysende forskel på tyveri og brud på et forbud imod kopiering, at man ved bortskaffelse af en fysisk genstand oftest ved at det tilhører en anden, mens at man ved kopiering af information ikke nødvendigvis er bekendt med ejerskabet og at kopiering sker imod ejerens ønske.

Hvis man downloader en mp3 fil via en filhost eller streamer et album via Youtube kan man ikke vide, om den er tilgængeliggjort med rettighedshaverens samtykke.

Hvis man derimod i en fysisk butik forsøger at tilegne sig et album og smugle det ud uden at betale, er sagen en anden.

  • 4
  • 0
Mads Madsen

Hvorfor er det så essentielt at der er flere brugerkonto på Wargs computer? Det beviser da ikke andet end at der er 5 brugerkonto, ikke at han ikke selv
har adgang til og bruger dem alle. En tyv er en tyv også selv om han græder og bedyrer sin uskyld.

Fordi tekniske beviser, ikke er et spil som anklageren skal vinde, hvis de peger på den tiltalte, men aldrig frikende den tiltalte, hvis de sår tvivl om vedkomnes skyld.

Hvis der havde været fem brugerkonti, og en af dem havde tiltaltes navn, og kun den beviseligt var blevet brugt til hacking, ville anklageren helt sikkert mene det var relevant.

Anklagerens holdning synes at være den:

-- Hvis beviserne peger på dig, er det nok fordi du er skyldige, men hvis de alligevel ikke peger på dig, er du nok alligevel skyldig fordi du har været dygtig til at forfalske dem.

Ved en sådan proces kunne ingen frikendes, fordi tekniske beviser kun talte, hvis de inkriminerede den tiltalte.

  • 2
  • 0
Knud Jensen

Er det i retten kommet frem hvorfor de to egentlig skulle sidde varetægtsfængslet så længe?

Hvis de allerede har deres PC'ere og tilbehør, samt en chat log fra et-eller-andet-sted. Hvad er der så tilbage som de mener de to kan påvirke ved at være fri?

  • 7
  • 0
Peter Kyllesbeck

mens at man ved kopiering af information ikke nødvendigvis er bekendt med ejerskabet og at kopiering sker imod ejerens ønske.


Mon ikke det er tyveri. Hvis information kun er tilgængelig med login er det vel tyveri, hvis adgangen er sket ved 'hacking' og dermed 'imod ejerens ønske'.

Så for at omformulere din slutsætning

Hvis man forsøger at tilegne sig (beskyttet) information og kopiere det uden registrering, er sagen en anden.

  • 0
  • 1
Jakob Sørensen

hvis adgangen er sket ved 'hacking' og dermed 'imod ejerens ønske'.

Lad os tage et (fiktivt) eksempel, hvor en virksomhed har nogle papirer liggende, som omhandler et nyt (og potentielt meget værdifuldt) produkt. Du kan gøre én af to ting:

  1. Du bryder ind i virksomheden og tager papirene, harddiske og hvad der ellers må være omkring produktet. Dette er tyveri.

  2. Du bryder ind, fotokopierer alle papirene og kopierer filer over på en USB-stick du har med. Det er stadig indbrud, men da du ikke har taget noget er det ikke tyveri, men indbrud og spionage (kopiering).

Præcis hvordan det er formuleret rent jurdisk ved jeg ikke, men før man kan deffinere noget som tyveri, så kræver det at noget er stjålet (i.e. det mangler på det oprindelige sted).

  • 1
  • 1
Peter Kyllesbeck

Præcis hvordan det er formuleret rent jurdisk ved jeg ikke, men før man kan deffinere noget som tyveri, så kræver det at noget er stjålet (i.e. det mangler på det oprindelige sted).


Noget tyder på, at sådan er det i straffelovens forstand. http://da.wikipedia.org/wiki/Tyveri

I det juridiske fagsprog er tyveri et snævert begreb, nemlig den forbrydelse, der er beskrevet i den danske straffelovs § 276. Det er ikke alt der moralsk eller i daglig tale betragtes eller betegnes som som tyveri, vil falde ind under straffelovens tyveribestemmelse.

Kopiering af ophavsretligt beskyttede værker eller anden krænkelse af immaterialrettigheder er ikke tyveri i straffelovens forstand, men kan derimod være strafbart eller have andre retsfølger efter de respektive immaterialretslove.

Straffeloven siger:

§ 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.

  • 0
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere