Danske startups: Successer og shitstorm med crowdfunding

At hente penge til sin produkt­udvikling hos fremtidige købere af produktet på nettet er i dag et dybt professionelt værktøj, hvor man som opfinder ikke skal lave mange fejltrin for at falde.

Det er sjældent, folk brokker sig over at få for mange penge, men når det handler om crowdfunding, er succes en sprælsk størrelse. Det oplevede de danske opfindere bag Airtame, da deres trådløse HDMI-­stik til tv og projektorer tog verden med storm for over et år siden.

Danskerne havde lagt opfindelsen ud på crowdfunding-portalen IndieGoGo i håb om at skaffe lidt over én mio. kr. til udviklingen fra mennesker, der var villige til at betale for produktet, før det var færdigt. Derfor var det noget af en overraskelse, da de stod med over syv mio. kr. på kontoen, da kampagnen var slut.

Læs også: Forsinkelse tvinger Airtame-iværksættere til at arbejde op til 100 timer om ugen

Succesen løb verden rundt i medierne, og så besluttede iværksætterne sig for at bruge de mange penge til at gøre produktet endnu bedre: I stedet for at bruge en standard hardware-løsning, ville de udvikle det hele fra bunden.

Det er ikke svært at forestille sig den eufori, som spreder sig blandt skaberne af et så succesfuldt projekt som Airtame, der samtidig tog europa­rekorden i flest indsamlede penge på IndieGoGo. Men med crowdfunding er finansieringen kun første skridt, og det måtte iværksætterne indse på den hårde måde.

De nye ambitioner betød, at projektet blev forsinket i først et halvt år, så et år og i øjeblikket ser det ud til, at bidragyderne samlet vil have ventet knap halvandet år ekstra på at få deres HDMI-stik, når de sidste eksemplarer er leveret til sommer.

Langsomt har den positive storm udviklet sig til en reel shitstorm på nettet. Bidragyderne er sure over at vente: ‘Jeg vil have pengene tilbage,’ og ‘det her begynder at blive latterligt’, har kritikken lydt.

På den ene side vil Airtame ikke ‘gå på kompromis med kvaliteten’, på den anden side vil bidragyderne bare gerne have deres produkt.

»Det er, når indsamlingen er slut, at de fleste bliver overraskede. De tror, at det er lykkedes, når pengene er kommet i hus, men det er den største løgn,« siger Michael Eis, der er stifter og næstformand for Dansk Crowdfunding Forening og stifter af den danske crowdfunding-side Booomerang.

Konflikten omkring Airtame er et godt eksempel på, hvordan crowdfunding har udviklet sig. Før lagde man oftest penge i et produkt på en crowdfunding-side, fordi man så sig som medskaber og ønskede at støtte udviklingen af en ny teknologi. Sådan er det ikke længere.

»I dag ser man mere crowdfunding som noget, hvor man forudbestiller et produkt. Og så får folkene bag kampagnerne en masse bidragydere, der står og råber efter dem, hvis de bliver forsinkede,« siger Richard Breiter, der er investor i den danske venturefond Seed Capital, som selv har investeret knap 9 mio. kr. i Airtame sammen med andre.

»Generelt er crowdfunding blevet mere professionaliseret og mere mainstream,« siger han.

Crowdfunding begyndte at vinde momentum efter lanceringen af de to største platforme IndieGoGo og Kickstarter i 2008 og 2009. Siden er der gået mode i at fortælle historien om den nyskabende teknologi-­dims, der er vokset ud af en garage og revolutionerer verden med folkets støtte.

Og som det er med mode, skaber det også stigende konkurrence og inflation. Således er andelen af succesfulde projekter på Kickstarter faldet fra 44 til 39 pct. over de sidste to et halvt år. Det er med andre ord blevet sværere at skille sig ud, især inden for teknologi-genren, hvor kun knap 23 pct. af kampagnerne når i mål på Kickstarter.

Der er derfor opstået en slags kapløb, hvor crowdfunding-­kampagnerne forsøger at overgå hinanden med de lækreste videoer og mest tiltrækkende budskaber.

Ikke mindst fordi det virker. Kampagner, der bruger en video til at sprede sit budskab, har over dobbelt så stor chance for at nå i mål end dem, der bare bruger et billede.

Et brag eller en stille død

Det oplevede skaberne af blinde­appen Be My Eyes på den hårde måde. Flere har måske hørt om den danske app-succes, der i januar bragede igennem i internationale medier med budskabet om, at folk med synshandikap via selskabets app kan få en frivillig hjælper til at fungere som vedkommendes ‘øjne’ for et kort øjeblik, når det er nødvendigt.

Hvad færre ved er, at den nu populære app begyndte som en crowdfunding-kampagne, der slog helt fejl.

»Vi havde håbet på, på at det virkelig skulle tage fart, så vi sad tilbage med en million kroner,« siger grundlægger og bestyrelsesformand for Be My Eyes Hans Jørgen Wiberg om crowdfunding-kampagnen tilbage i foråret 2013.

Sådan skulle det dog ikke ende. Da kampagnen udløb, havde holdet indsamlet lige knap 25.000 kr.

»Det var ikke en særlig stor succes. Vi var lidt indebrændte over det,« siger han.

Fiaskoen lærte dog iværksætterne en vigtig lektie: Gør dit forarbejde. Når man lancerer en crowdfunding-­kampagne, skal det gøres med så meget bulder og brag, at alle lægger mærke til én inden for de første par dage. Ellers går det hurtigt i stå. Først da Be My Eyes lancerede en viral kampagne på de sociale medier, begyndte en snebold-effekt, der ledte til appens nuværende succes.

Et usandsynligt uheld

Hvad der lige præcis får snebolden til at rulle, er der mange bud på, men en væsentlig ingrediens handler om selve timingen.

Da den danskudviklede smartlås Sesame skulle til at lancere en crowdfunding-kampagne på IndieGoGo, var alt planlagt minutiøst ned til mindste detalje. Der var lavet en lækker video, og produktet, processen og det hele var beskrevet og designet i kampagnen helt efter bogen. Selv det hypede danske arkitektfirma BIG var med som designpartner.

Alligevel faldt iværksætterne pladask på maven. Få dage før kampagnen skulle sættes i gang, lancerede et amerikansk firma en lignende smartlås med samme navn på den konkurrerende platform Kickstarter. Det tog ikke mange dage, før den amerikanske Sesame havde overskredet målet på 680.000 kr., og i skrivende stund har kampagnen indsamlet over 5 mio. kr. med over 30 dage tilbage at løbe på. Danske Sesame? De måtte lukke kampagnen ned efter et par dage med kun nogle få tusinde kroner indsamlet og skifte navn. Amerikanernes Sesame tog al opmærksomheden.

»Crowdfunding er en rigtig god markedsføringskanal, hvis det går godt,« siger Richard Breiter.

Omvendt kan det have en bremsende effekt på crowdfunding-­kampagnen, hvis den ikke slår igennem inden for de første par dage. Selvom der er tale om et teknologisk set overlegent produkt, så vil forbrugerne hurtigt flokkes om de i forvejen populære valg.

Nogle gange kan det dog lade sig gøre at vende lykken, hvis man tager de rigtige midler i brug. Det skete fx for de danske spiludviklere BetaDwarf, der forsøgte at indsamle 280.000 kr. til deres computerspil Forced. Få dage før kampagnen var slut, var der kun få bidragydere, og det hele så ud til at mislykkes.

I desperation lagde stifteren af BetaDwarf, Steffen Kabbelgaard, en billedserie ud på det sociale billeddelingsmedie Imgur. Billederne fortalte i korte træk spiludviklernes turbulente historie, og de blev så populære, at folk fra hele verden begyndte at donere penge til projektet. Da kampagnen var slut, havde Beta­Dwarf indsamlet 450.000 kr.

Historien er med til at fremhæve, hvor stor en rolle de sociale medier spiller for en crowdfunding-kampagne. I gennemsnit kommer 22 pct. af bidragene til en kampagne på IndieGoGo via de sociale medier.

»I dag har langt de fleste af de store projekter en markedsføringsplan. Det er nødvendigt, ellers bliver du væltet,« siger Michael Eis.

I USA er der således blomstret en hel rådgivningsindustri omkring crowdfunding op. Her kan man få hjælp fra professionelle reklame­bureauer, advokater og revisorer til at skabe den perfekte kampagne.

»Det ser vi også er ved at ske herhjemme i Danmark nu,« siger Michael Eis.

Crowdfunding er mere end penge

Hvor crowdfunding ofte bliver forbundet med jagten på dollars, så har fænomenet i dag også en anden og nogle gange vigtigere funktion.

For danske Vaavud, der har udviklet en vindmåler til smartphones, har crowdfunding været en fast del af produktudviklingen. Vaavud har lanceret en Kickstarter-kampagne, hver gang de var på vej med en ny version – ikke så meget for at skrabe penge sammen som for at skabe opmærksomhed og få feedback, inden produktet var færdigudviklet.

»Man får en validering ud af det,« siger medstifter og adm. direktør for Vaavud Thomas Helms.

Oprindelig var Vaavud tiltænkt surfere, men under crowdfunding-­kampagnerne begyndte både jægere og præcisionsskytter at vise interesse.

»På den måde får man input fra folk, som kan se noget i ens produkt, man måske ikke selv har set,« siger han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

Man ikke levere det lovet produkt til tiden.

Eller retter langt tid over tiden.
Er langfra færdig.
Ikke har har penge til at levere og lave produktet.

http://www.version2.dk/artikel/danske-it-ivaerksaettere-sparer-millioner...

http://www.version2.dk/artikel/derfor-arbejder-airtame-ivaerksaettere-op...

Det er sure kunder som ikke har fået det lovet, og syne de taget ved næsen.
Enten af nogen svindeler eller amatører.

Som har lovet guld og grønne skove, uden at have den tekniske viden og indsigt til at lave produktet. Lidt for meget sælgere, som er blevet bildt ind af alle de her skulderklappen mennesker. At man bare kan sælge skinnet før bjørnen er skudt.

  • 2
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere