Crowdfundet router opdaterer sig automatisk for at lukke sikkerhedshuller

Illustration: leowolfert/Bigstock
De færreste almindelige forbrugere opdaterer deres routere, selvom der bliver fundet sikkerhedshuller i routerens software. Nu kommer automatiske opdateringer til routeren.

Mens de fleste nok opdaterer deres pc, og måske også opdaterer deres telefon, så bærer automatiske opdateringer og klare notifikationer til brugeren en del af ansvaret for, at det bliver gjort. Derimod er der andet udstyr på hjemmenetværket, som er mindre synligt. Og en af de centrale enheder er routeren, som mange næppe sørger for at opdatere. Det vil den crowdfundede Turris Omnia forsøge at rette op på, skriver Engadget.

Routeren får software baseret på OpenWRT-projektet og den vil sørge for at opdatere sin software automatisk, når der frigives sikkerhedsopdateringer til OpenWRT.

I det hele taget sælges routeren på et løfte om øget sikkerhed. Udviklerne bag routeren fremhæver således dens muligheder for at analysere netværkstrafikken og advare om mistænkelig trafik.

Sikkerhedsopdateringer til andre enheder end lige netop pc'en er kommet mere i fokus blandt sikkerhedseksperter på det seneste i takt med, at flere taler om Internet of Things, hvor flere typer enheder skal forbindes til netværket og internettet, og dermed bliver sårbare over for angreb.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Brian Hansen

Jeg har eddermame reddet en del routere der er fejlet under enten installation af, eller opdatering af DDWRT og dens varianter (Tomato, OpenWRT). Ville IMO være bedre om det blev et krav at registrere enheden til en mail eller mobil nummer, og der så kom notifikation om vigtige opdateringer.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere