Cray leverer væskekølet supercomputer til amerikansk universitet

7. oktober 2013 kl. 14:071
Regnekraften hos Mississippis universitet skal opgraderes. Og med en talknuserkapacitet på 322 teraflops er CS300-LC lidt af et monster.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den amerikanske virksomhed Cray har vundet en kontrakt på at levere en CS300-LC supercomputer til Mississippi State University. Det skriver datacenterknowledge.com.

Der er tale om en væskekølet udgave af CS300 Supercomputeren med en ydeevne på 322 teraflops, der skal leveres af et uspecificeret antal Intel Xeon E5-2600 v2 processorer og Intel Xeon Phi co-processorer.

»Vores mission er at tjene universitetet, staten og nationen ved at excellere i it -og ingeniørfaglig videnskab, og vi er glade for at have ressourcerne fra en Cray supercomputer til at hjælpe os,« udtaler Trey Breckenridge, der er supercomputer-chef ved universitetet.

Den nye CS300 bruger varmtvands-varmevekslere i stedet for blæsere for at effektivisere nedkølingen af processorer og hukommelse og skal være den primære digitale drivkraft i forskningsprojekter på tværs af institutter. Den forventes at blive leveret til Mississippi State Universitys datacenter senere i 2013.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
7. oktober 2013 kl. 14:55

men kortene hedder nu xeon PHI (altså fi) og ikke Pi! :D OG i burde måske lige have kigget lidt nærmere - der er meget få der tilbyder vandkølede servere. Asetek er sjovt nok en af de få der har noget rigtigt spændende i gang her. - og endnu sjovere er det faktisk at den her nyhed netop HAR et dansk islæt - idet det ER Aseteks teknologi der bliver brugt til at køle dem med! :-)