CPR-Søren overvejer at anke dommen

11. februar 2014 kl. 12:4516
CPR-Søren overvejer at anke dommen
Illustration: Christian Rubek.
Selvom bøden blev skåret ned, er Søren Louv-Jansen skuffet over at få bøde for at påpege et sikkerhedsrisiko ved CPR-numre. Han overvejer nu at anke sagen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det er en principiel sag, og derfor giver udvikler Søren Louv-Jansen ikke op så let.

Han blev mandag dømt for at overtræde persondataloven, fordi han offentliggjorde 12 toppolitikeres CPR-numre i et 'CPR-lotteri'. Men selvom dommeren skar bøden ned til 3.500 kroner, i forhold til det oprindelige bødeforlæg på 10.000 kroner, ser Søren Louv-Jansen det ikke som en sejr.

»Min umiddelbare reaktion er skuffelse, da jeg havde håbet på en frifindelse. Jeg er ærgerlig over, at sagen ikke får den principielle karakter, jeg havde håbet på. Nu vil jeg lige vende det med min advokat, og så skal vi overveje om sagen skal ankes,« skriver han til Version2 fra USA, hvor han bor i øjeblikket.

Udover bøden på 3.500 kroner skal han betale sagens omkostninger på cirka 4.000 kroner, men ender en eventuel ankesag ikke med en frifindelse, er det ikke økonomien, der bliver det største problem. En indsamling til at betale bøden er nemlig sat i gang, og mange har allerede sendt penge. Det bliver organiseret ved hjælp af Facebook-siden 'Støt CPR-Søren'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den økonomiske håndsrækning hjælper dog ikke på det oprindelige formål med CPR-lotteriet, nemlig at gøre politikerne opmærksomme på, at CPR-numre på ingen måde er hemmelige i dag, men kan fremskaffes med få opslag hos for eksempel teleselskabernes websider, så snart man har en persons fødselsdato.

Søren Louv-Jansen havde flere gange inden det famøse CPR-lotteri forsøgt at råbe politikerne op, og demonstrerede blandt andet metoden i et tv-indslag på TV2.

Foreløbigt har den eneste politiske reaktion fra regeringen været, at CPR-systemet er sikkert nok, som det er i dag, men at ofre for identitetstyveri fremover skal have mulighed for at skifte CPR-nummer.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
11. februar 2014 kl. 16:43

Én ting er at eftervise at cpr nummeret kunne findes ved systematisk misbrug af teleselskabernes hjemmesider, men en anden ting er at lave et CPR lotteri med "stjålne" cpr numre. Det sidste må betragtes som et PR-stunt og bøden burde beregnes udfra marketingsværdien af et sådant. Der er ikke noget whistleblower argument her - vi vidste alle at cpr nummeret ikke er god måde at identificere en person på i online sammenhæng.

2
11. februar 2014 kl. 13:54

Man kunne også være bange for at datatilsynet bliver svækket, så en offentlig ansat kan ligge person følsomme oplysninger ud på nettet og faktisk ikke få nogen staf for det.

Den effekt kunne denne sag også få.

Personligt synes jeg bøden skulle være på 500.000 kr. Også selvom jeg har forståelse for det manden prøver at opnå.

14
25. februar 2014 kl. 10:49

Der er masser af eksempler på at følsomme oplysninger lægges på nettet af offentligt ansatte.
Og jeg har aldrig hørt om at nogen er blevet straffet.

Som udgangspunkt er almindelig uagtsomhed ikke noget straffeloven skal bruges til. Dertil kræves grov uagtsomhed, eller selvfølgelig direkte hensigt. Grov kontra almindelig uagtsomhed må vurderes ud fra hvad den konkrete person "burde" kunne indse, ikke ud fra hvad en med ekspertise kunne se som risikabel praksis.

Jeg tror dog at "sjuskefejlene" ofte medfører påtaler, advarsler, næser, eller andre "pletter" på den som udstyres med ansvaret, måske løftet til det ledelsesniveau, der har forsømt at lave sikre arbejdsgange. Altså en arbejdsmæssig straf.

15
27. februar 2014 kl. 16:33

Dertil kræves grov uagtsomhed, eller selvfølgelig direkte hensigt

Når Vejle kommune lægger deres byggeregister på internettet uden at tjekke dem for personfølsomme oplysninger, med den begrundelse at det er for tidskrævende, hvad er der så tale om ? Dette vel at mærke efter at man har fundet flere tilfælde af personfølsomme oplysninger på dokumenterne/tegningerne.

3
11. februar 2014 kl. 15:10

Jeg vil vove at påstå at intention er ret vigtigt når der afmåles straf. Der er ingen tvivl om at det er forkert at køre folk ned, men der er forskel på om det er et uheld eller om det er overlagt - straffen bør derfor afhænge af intention. Det samme burde gælde i denne sag: Det er selvfølgelig ikke et uheld at han lavede CPR-lotteriet, men intentionen er ret klar, og det var i hvert fald ikke at skade nogen personligt. Hvis en læge, derimod, frigiver personfølsomme oplysninger spm du nævner, må der ligge andet bag og det er derfor ikke det samme.

4
11. februar 2014 kl. 15:39

Men en domstol kan nødvendigvis ikke vide hvilken "intention" en person "har", kun hvad personen selv siger og det er nødvendigvis ikke den "intention" som er rigtigt.

Med denne dom, som kun giver en bøde på 3.500 kr og det har været bevidst. Hvad ville en dom så sige, hvis personen som har lagt oplysninger ud, siger det ikke er bevidst? ( Selvom det måske er )

I Danmark bruger man en domsafgørelse som rettesnor til andre sager.

7
11. februar 2014 kl. 16:12

Prøv at læse hvad jeg skriver. Det er ikke hvad jeg skriver.

Jeg læste netop hvad du skrev:

Men en domstol kan nødvendigvis ikke vide hvilken "intention" en person "har", kun hvad personen selv siger og det er nødvendigvis ikke den "intention" som er rigtigt.

Det må jeg nødvendigvis tolke som at du mener at en domstol aldrig må tage hensyn til en melding om intention, da den måske ikke er troværdig, og ikke interessere sig for om argumenter for en anden historie giver utroværdighed eller blot uklarhed. Eller mente du noget andet?

Lad mig gentage pointen om at en domstols vigtigste opgave netop er vurdering, og ikke blot være et teknisk juridisk ekspeditionskontor. Jeg mener at denne sag giver en domstol et godt grundlag for en vurdering, og det er vel også derfor at de "nøjes" med en beskeden dom. Det vil sige at de vurderer at loven er overtrådt, men at intentionen var en klar formildende omstændighed.

Sagt på en anden måde, er det et vigtigt spørgsmål om der er uklarhed om hensigterne. Det holder jeg på at der ikke er, uden derfor at mene at andre har påstået noget sådant.

8
11. februar 2014 kl. 16:30

Johnnie Hougaard Nielsen

Ok vi taler måske ved siden af hinanden. Men hvis der er fuld klarhed over denne dom, hvad ville det så sige når næste retsag kommer og der er uklarhed?

Så ville det være en klar frifindelse, da uklarhed skal komme den anklaget til gode i en retsstat. Og så er vi tilbage til mit første indlæg.

10
11. februar 2014 kl. 16:45

Så ville det være en klar frifindelse, da uklarhed skal komme den anklaget til gode i en retsstat.

Læs dog hvad jeg skriver, domstolen skal lave en vurdering.

Hvis du med uklarhed mener om det er teoretisk tænkbart at sagen ikke er opklaret 100%, så er det altså ikke sådan det foregår. En vending som "overvejende sandsynligt" bruges ofte omkring retsvæsenet. Og sådan skal det være, i en retsstat.

Reductio ad absurdum: En insisteren på at en teoretisk "uklarhed" medfører frifindelse ville næsten ødelægge muligheden for at dømme forbrydere, da de jo blot kunne benægte, og måske sige at vidnerne lyver, DNA spor må være kommet med blæsten, eller hvad de nu ellers har fantasi til.

11
11. februar 2014 kl. 16:56

DNA

DNA er et fysisk bevis. Det er der ikke tale om i sådan en sag her.

12
11. februar 2014 kl. 17:22

DNA er et fysisk bevis.

Men måden det ankom til gerningsstedet kunne tænkes at være uden personens tilstedeværelse, så derfor har det ingen principiel betydning om et bevis er fysisk eller ej. Der skal dog gode argumenter til for at kropsvæsker ikke er tilstrækkeligt til "overvejende sandsynlighed", når sagen vurderes.

Sagt på en anden måde er det normalt i retten at der må vurderes ud fra påstand mod påstand, hvor forskellige beviser, tredieparter og historiernes plausibilitet danner grundlag for hvilken påstand der kan tillægges vægt. Det medføre engang imellem justitsmord, og derfor straffes falsk vidneforklaring hårdt. Som konspirationsteoretikere er eksperter i, kan der altid digtes alternative forklaringer som basis for at hævde "uklarhed".

I den aktuelle sag synes det dog end ikke at være påstand mod påstand, men udelukkende et spørgsmål om strafbarheden (anklagemyndigheden havde jo også lagt op til en straf i den moderate ende). Søren havde, lidt naivt, håbet på at hans godartede hensigt medførte frifindeles. Jeg tror ikke at det hjælper at anke, og at bøden må regnes for en omkostning ved at praktisere civil ulydighed. Han må håbe på at hans bidrag til debatten kan gøre en forskel.

5
11. februar 2014 kl. 15:50

Men en domstol kan nødvendigvis ikke vide hvilken "intention" en person "har", kun hvad personen selv siger og det er nødvendigvis ikke den "intention" som er rigtigt.

En domstols højeste opgave er at lave en vurdering, hvor netop intentionen er noget helt centralt. Fx gør straffeloven forskel på mord, uagtsomt manddrab og medlidenhedsdrab, hvor der udelukkende er intentionen til forskel. Selv om det kan tænkes at være uklarhed, er det normalt ikke noget problem at vurdere hvad hensigten var. I denne konkrete sag ser jeg ingen argumenter for at påstå at "CPR-Søren" havde en hensigt om at skade nogen, altså ingen uklarhed.

1
11. februar 2014 kl. 13:15

Hans aktion kan kaldes for civil ulydighed, hvor en vigtig del af konceptet er at tage en eventuel straf med, som udstilling af den problematik som der kæmpes imod.

Det er dog stærkt misvisende at skrive at han fik en bøde for "at påpege en sikkerhedsrisiko", bøden er mere en konsekvens af den måde han gjorde det på, med at offentliggøre CPR numre. At der er argumenter for at gøre CPR numre offentlige, er så blot i tråd med at det er civil ulydighed.