CPR-kontor: Årelang uberettiget overførsel af CPR-oplysninger kan ikke undgås

På trods af gamle eksempler og ny kritik af dårlig håndtering af borgeres CPR-oplysninger mener CPR-kontoret, at det vil være for stor en administrativ byrde, hvis myndigheder og virksomheder løbende skal tage stilling til, om de har brug for den givne borgers oplysninger.

Når du tegner en forsikring, skifter bank, går til lægen eller flytter til en ny kommune, er der en stor sandsynlighed for, at den givne virksomhed eller myndighed vælger at abonnere på dine personlige oplysninger.

Men det er ikke altid, at myndigheder og virksomheder husker at afmelde et abonnement på en person, selvom abonnementet har udtjent sit formål, og personen ikke længere er relevant for myndigheden eller virksomheden.

Det betyder, at både virksomheder og myndigheder kan have indsigt i blandt andet navn, adresse, stilling og værgemål – og det nogle gange i årevis – selvom de ikke længere har ret til disse oplysninger.

Tilbage i oktober kritiserede Datatilsynet Københavns Kommune i forbindelse med, at kommunen tegnede et abonnement på en borgers CPR-oplysninger, mens han boede i kommunen.

Kritikken blev givet, fordi abonnementet forblev intakt flere år efter, at borgeren skiftede kommune. I denne sag var det borgeren selv, der opdagede det fejlagtige abonnement og klagede til kommunen og derefter Datatilsynet.

Selvom hovedparten af denne type abonnementer er berettigede, er sagen hos Københavns Kommune ikke nødvendigvis et enkeltstående tilfælde, lyder det fra kontorchef for CPR-kontoret under Social- og Indenrigsministeriet Carsten Grage.

Alligevel ser han det ikke som nødvendigt at lave om på det nuværende system.

»Der er jo millioner af abonnementer i CPR, og der vil være nogle, som er uberettigede, men langt hovedparten er berettigede. Vi kan ikke fungere på den måde, at hver gang der sættes et abonnement, så skal det godkendes af os. Det skal virksomhed og myndighed styre selv i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen,« siger Carsten Grage.

Læs også: Fagforening efter GDPR-brøler: Vi mente, det var OK

En mulig løsning, som Version2 har præsenteret Carsten Grage for, kunne være, at organisationer årligt bekræfter deres abonnementer, for at det fortsætter, i stedet for som nu, hvor abonnementet fortsætter automatisk.

Men det vil blive noget bøvl for de abonnerende organisationer, mener Carsten Grage.

»Vi kunne godt beslutte, at alle abonnementer i CPR slettes efter et-to-tre år, men det introducerer en administrativ byrde for virksomheder og myndigheder, fordi de løbende skal ind og tage stilling til, om man har brug for abonnement på en borger eller ej,« siger Carsten Grage.

Før og efter GDPR

Tilbage i 2016 fandt Version2 både myndigheder og virksomheder, der ikke slettede deres abonnementer i CPR-registret, selv efter disse havde udtjent deres formål.

Her tjekkede redaktionens medlemmer, hvem der egentlig abonnerede på deres personlige oplysninger, og fandt flere eksempler på fagforeninger, forsikringer, uddannelsesinstitutioner og kommuner, der fortsat abonnerede på redaktionens medlemmer flere år efter, de enten meldte sig ud, blev færdige eller flyttede væk.

Siden da er databeskyttelsesforordningen, også kendt som GDPR, trådt i kraft, og den har på flere måder styrket beskyttelsen af personoplysninger under den Europæiske Union.

I forhold til CPR-abonnementer har databeskyttelsesforordningen også haft en praktisk effekt ifølge sagsbehandler hos Datatilsynet Viktor Herskind.

»Du kan på papiret indsamle personoplysninger fra CPR i samme omfang, som du kunne før, men den øgede opmærksomhed har betydet, at nogle måske tænker: ‘Det kan vi ikke gøre mere’, og det kan de så have ret i – men så kunne de det formentlig heller ikke efter de gamle regler,« siger Viktor Herskind.

Udover den øgede opmærksomhed på, hvad instanser må og ikke må foretage sig i forhold til håndtering af personoplysninger, har databeskyttelsesforordningen også givet mulighed for, at domstole kan udlevere større bøder.

»Vi har myndighed til at indstille til bøder, men de skal på nuværende tidspunkt stadig idømmes af en domstol. Efter de tidligere regler lå bøderne på 5-10.000 kroner, slag på tasken. Nu har vi offentliggjort to bødesager, hvor vi er oppe på millionbeløb,« siger Viktor Herskind.

Opfølgende forsøg

Version2 har i forbindelse med denne artikel lavet opfølgende forsøg lig det, redaktionen gennemførte tilbage i 2016, altså at kortlægge, hvilke instanser der abonnerede på redaktionsmedlemmernes CPR-oplysninger.

Langt de fleste abonnementer fra både myndigheder og virksomheder giver god mening, fordi de stammer fra eksempelvis kommuner, sygehuse eller forsikringsselskaber, som vedkommende faktisk er medlem af eller forbruger af.

Men alligevel er der tilfælde på redaktionen, hvor det kan være svært at finde det saglige grundlag for, hvorfor en instans har tegnet et abonnement på vedkommende.

Frederiksberg Kommune har eksempelvis tegnet et abonnement på et af redaktionens medlemmer, men vedkommende har ikke boet i kommunen siden 2010.

Silkeborg Data A/S abonnerer ligeledes på CPR-oplysninger for et redaktionelt medlem, men Silkeborg Data A/S arbejder med lønløsninger til det offentlige Danmark, og vedkommende er ikke ansat på nogen offentlig arbejdsplads.

Marketingfirmaet InsightOne Nordic abonnerer også fortsat på en af redaktionens ansatte, uden at der er nogen umiddelbar relation eller saglig grund til dette.

Styrelsen for IT og Læring abonnerer på samtlige redaktionelle medlemmer hos Version2, der er indgået i undersøgelsen.

De står blandt andet for udarbejdelsen af uddannelsesstatistik til Undervisningsministeriet og abonnerer derfor med god grund på elever og forældre til elever i det danske uddannelsessystem.

Problemet er blot, at det kun er ét enkelt redaktionsmedlem, der falder under en af disse to kategorier.

Ikke lige let for alle

Carsten Grage mener, at systemet i dag fungerer, som det skal, så længe organisationer anvender de retmæssige sletterutiner.

At have retmæssige sletterutiner måtte man også minde flere organisationer om samme år, som Version2 første gang gennemgik, hvem der abonnerede på redaktionens personlige oplysninger.

»Det er et velfungerende system, men det kræver også, at der er sletterutiner ude hos virksomheder og myndigheder. Vi har for tre år siden skrevet ud til 88-89 instanser, fordi vi kunne se, at de ikke slettede særligt meget i CPR, og så gjorde vi dem opmærksomme på deres forpligtigelse til at have sletterutiner,« siger Carsten Grage.

Men flere organisationer kan også i dag have problemer med at implementere de rette systemer og rutiner, der garanterer, at man sletter abonnementer på personoplysninger, man ikke har ret til, fortæller Viktor Herskind.

Hertil skal man også oplyse borgeren om, at man abonnerer på vedkommende til at starte med, og det er ikke altid ligetil.

»Små og mellemstore virksomheder giver fortsat udtryk for, at de har udfordringer med automatisering af slettefrister og med oplysningspligten. Større virksomheder lader til at have relativt godt styr på deres sletterutiner,« siger Viktor Herskind.

Du kan finde overblik over, hvem der abonnerer på dine personoplysninger, på borger.dk via nedenstående link. Hvis du finder et eller flere abonnementer, hvor du ikke kan se et sagligt grundlag for abonnementet, må du meget gerne kontakte Version2 på jlm@ing.dk / tip@version2.dk

Her kan du se, hvem der abonnerer på dine CPR-oplysninger.

Cpr.dk har også en oversigt over eksempler på myndigheder og virksomheder, der med mulig god grund og sagligt behov abonnerer på dine CPR-oplysninger, selvom du ikke nødvendigvis genkender dem.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (65)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anne-Marie Krogsbøll

Med den tilgang til CPR-registret, som beskrives fra CPR-registret, vil de fleste af os nok være spundet ind i et tætvævet net af institutioner, myndigheder, styrelser og virksomheder, som kan følge med i vores gøren og laden livet igennem. Men fortvivl ej, thi:

Citat fra justitsministeren under forespørgselsdebat forleden om overvågning: "Hvad nu hvis vi ikke kriminaliserede drab? Det ville ødelægge trygheden i samfundet. Uden tryghed, ingen frihed. Det er sandheden. Det følger logisk heraf , at med overvågning stiger friheden." https://twitter.com/je5perl/status/1203016983186432002https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20191/salen/33.aspx?as= (kl. 10.07)

Hvis det er den slags logik, vi skal vente fra Hækkerup-kanten fremover, kan det nå at blive rigtigt slemt. Mon ikke der er andre end mig (og Orwell), der bliver rigtigt utryg over den tankerække?

  • 21
  • 0
#3 Bjarne Nielsen

Med den indstilling fortjener de bøder i millionklassen!

Tja. Vi kunne jo starte med, at gå "abonnementer" vedr os selv igennem, og skriftligt bede om en forklaring på alle dem, som vi ikke kan forstå.

Det er det mindste, som vi som borgerne kan gøre, for det vil jfr. artiklen være en alt stor byrde for myndighederne, hvis de skal gøre det; og hvem vil ikke gerne hjælpe myndighederne med at hjælpe os?

For der er nok tale om sjusk og ikke om fusk. Som historien her, om en server, som blev muret inde og glemt: https://www.theregister.co.uk/2001/04/12/missing_novell_server_discovere...

  • 10
  • 1
#4 Yoel Caspersen Blogger

Der er en simpel løsning på virksomhedernes abonnementer:

Når en virksomhed tegner et abonnement på en borger, betaler virksomheden en pris på fx 100 kr. pr. år pr. abonnement. Beløbet udbetales direkte og ubeskåret til borgeren via Nemkonto.

Derudover modtager borgeren en besked i eBoks om, at virksomheden har tegnet abonnement. Alle er, i en overgangsperiode, sat til opt-out, men man kan som borger gå ind og sætte sig selv til opt-in, hvis man gerne vil have lov at godkende virksomhedens abonnement, før det træder i kraft.

Borgeren skal selvfølgelig selv kunne framelde abonnementet på borger.dk til hver en tid.

Ovenstående løsning vil rydde op i samtlige unødvendige abonnementer.

Det er dog ingen løsning, når det kommer til det offentliges abonnement på borgernes oplysninger - hvis man opkræver pengene fra det offentlige, bliver skatten blot hævet tilsvarende, og så er man lige vidt.

Dertil kommer, at der nok er mange ting i det offentlige, der holder op med at virke, hvis borgeren kan framelde abonnementer efter eget ønske. Den eneste løsning på det offentliges overvågning af borgerne er mindre stat.

Jeg prøvede i øvrigt at checke linket på borger.dk ud og fik følgende besked:

Du har ingen fuldmagt til Registerindsigt og får derfor ikke vist nogen informationer.

Så statens holdning er, at jeg som person ikke har fuldmagt til registerindsigt i informationer om mig selv - hvorfor undrer det mig egentlig ikke?

  • 23
  • 1
#6 Michael Kjems

Jeg har muligvis ikke læst indenad. Hvordan ser man hvemm der abbonerer på sin data?

Kunne man ikke forestille sig et system, hvor man logger ind med NemId/MitId og ser en oversigt? Her kunne man så fjerne adgang, eller i det mindste anfægte deres behov. Det burde ikke være det sværeste system at få på benene

  • 8
  • 1
#7 Simon Mikkelsen

Det er for besværligt at overholde borgernes rettigheder, så det vil vi lade være med.

Med den indstilling fortjener de bøder i millionklassen! Kom igang med bødeblokken!

Man får lyst til at banke hovedet ned i bordet og sige DOH! De sagde de ikke. Men det gjorde de og de mener det. Efter min mening er det her på linie med når medarbejdere i forsvaret uden stop kan rapse af kassen - og de står bare og siger det i fuldt alvor, velvidende at ingen myndighed gør noget.

  • 12
  • 0
#9 Emil Stahl
InsightOne Nordic

Marketingsfirmaet InsightOne Nordic abonnerer også fortsat på en af redaktionens ansatte, uden at der er nogen umiddelbar relation eller saglig grund for dette.

Det er jo ikke svært at finde ud af, det er blot at sende dem en mail – det gjorde jeg i 2015 og fik svar dagen efter:

Anledningen är att vi hjälper SAS Eurobonus med ajour hålla adresserna till alla medlemmar så att man kan få relevanta erbjudanden och information frås SAS Eurobonus.

STIL

Styrelsen for IT og Læring abonnerer på samtlige redaktionelle medlemmer hos Version2, der har indgået i undersøgelsen. De står blandt andet for udarbejdelsen af uddannelsesstatistik til Undervisningsministeriet og abonnerer derfor med god grund på elever og forældre til elever i det danske uddannelsessystem. Problemet er blot, at det kun er ét enkelt redaktionsmedlem, der falder under en af disse to kategorier.

Bemærk at det også er gældende hvis man er tidligere elev eller forældre.

STIL kan ikke imødekomme dit ønske om sletning af abonnement. Nedenfor følger de nærmere oplysninger om vores abonnement.

Begrundelse for træk af CPR oplysninger: Styrelsen for It og læring har et personabonnement på dit cpr. nr. i CPR registeret på kundenummer 4959, som anvendes til brug for udarbejdelse af Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.

Oplysningerne fra CPR anvendes sammen med data, som ministeriet får eller har fået indberettet om elever i uddannelsessystemet, som fx ansøgning om optagelse på uddannelser, karakterer, gennemførte uddannelser m.m. Herkomst indgår i uddannelsesstatistikken, hvorfor der også modtages oplysninger fra CPR om elevers og forældrenes statsborgerskab og fødeland.

Statistik offentliggøres i ministeriets datavarehus på www.uddannelsesstatistik.dk eller indgår i notater, der offentliggøres på www.uvm.dk.

Ministeriets anvendelse af persondata til statistiske formål er fuldstændig i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

Det betyder bl.a. at de personoplysninger der indgår, hverken vil eller må indgå i administrativ eller konkret sagsbehandling eller som grundlag for konkrete retlige eller faktiske foranstaltninger over for de enkelte personer, der indgår i statistikken. Offentliggørelse af statistik må endvidere kun ske i form af tabeller og grafer, hvor det ikke er muligt at identificere enkeltpersoner.

Der offentliggøres således ikke oplysninger om enkeltpersoner i uddannelsesstatistikken. Oplysninger til statistisk brug opbevares i mange år, hvilket er godkendt af Datatilsynet. Der trækkes løbende opdateringer af oplysninger fra CPR for at sikre en korrekt og opdateret statistik.

Anmodning om sletning af abonnement: STIL kan på ovennævnte baggrund ikke mødekomme din anmodning om sletning af abonnement ift. kundenr. 4959.

Vi har herved lagt vægt på, at retten til sletning ikke finder anvendelse, når man udelukkende behandler oplysningerne i videnskabeligt eller statistisk øjemed, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 17 stk.3 litra d.

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde Undervisningsministeriet behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

  • 11
  • 0
#11 Kasper Hansen

Først - tak for at undersøge (og dele) InsightOne, for den studsede jeg også en del over ved mig. Jeg finder det forkasteligt at SAS Eurobonus skulle have brug for CPR adgang på så tyndt et grundlag, men i det mindste er der en grund.

Også tak for info om STIL - igen er det forkasteligt at man på så tyndt et grundlag abbonerer på grundlæggende hele Danmarks befolkning at sige at man aldrig kan afmeldes fordi man ENGANG var elev er Kafkask.

Det var de to jeg undrede mig mest over, men kan også se at Aarhus Universitet stadig har to abbonementer på mig selvom det er ved at være mange år siden jeg var indskrevet der. Det samme gør sig i øvrigt gældende for Dansk Metal - det er godt nok længe siden studiejobbet, der havde overenskomst med dem.

Så er der en irriterende mængde financielle selskaber - banker, pensionskasser og kontrolselskaber som Experian og Bisnode, men det er stort set umuligt at vide hvem der er relevante og hvem der ikke er. Et billån og et huslån og så ved du efterhånden ikke hvem banker og realkreditselskaber deler dit CPR med "lovformeligt". Det ville så kræve en kæmpe indsats for at kontakte hvert enkelt selskab og opspore hvorfor de har snabelen i ens oplysninger.

Oversigtssiden er en god start. Men den burde indeholde som minimum en GRUND til hvert enkelt abbonement og et link til kontakt/opsigelse.

Edit: Af nygerrighed - er der mon en eneste dansker der ikke er abbonneret af Rigspolitiet? :p

  • 11
  • 0
#12 Jens Beltofte

Først - tak for at undersøge (og dele) InsightOne, for den studsede jeg også en del over ved mig. Jeg finder det forkasteligt at SAS Eurobonus skulle have brug for CPR adgang på så tyndt et grundlag, men i det mindste er der en grund.

Som jeg forstår oversigten abonnerer InsightOne ikke med PNR, men blot navn og adresse. Antager at de ikke har adgang dit PNR (CPR), men blot Kasper Hansen og Foovej 123, 1234 Bar By. Hvis du flytter til en ny adresse, så får de det at vide intet andet.

  • 1
  • 0
#13 Jens Beltofte

Så er der en irriterende mængde financielle selskaber - banker, pensionskasser og kontrolselskaber som Experian og Bisnode, men det er stort set umuligt at vide hvem der er relevante og hvem der ikke er. Et billån og et huslån og så ved du efterhånden ikke hvem banker og realkreditselskaber deler dit CPR med "lovformeligt". Det ville så kræve en kæmpe indsats for at kontakte hvert enkelt selskab og opspore hvorfor de har snabelen i ens oplysninger.

En del af dem som SDC, BEC etc. er jo fordi de driver IT-systemer for banker og sparekasser i Danmark. Derfor står selve bankerne heller ikke på listen.

I forhold til Experian, så står der følgende når man klikker på spørgsmåls-ikonet ved "Personabonnementer (med PNR - private)":

Experian Servicebureau A/S udfører generel kreditovervågning for en lang række pengeinstitutter, finansieringsselskaber, kontokortselskaber, benzin- og olieselskaber og teleselskaber mv. Generel kreditovervågning indebærer, at virksomheden, f.eks. et teleselskab eller en bank, har anmodet Experian Servicebureau A/S om at oplyse banken eller teleselskabet herom, hvis en kunde bliver registreret som dårlig betaler. Experian Servicebureau A/S modtager derfor oplysninger fra CPR for at kunne udføre denne opgave. At Experian Servicebureau A/S abonnerer på en persons oplysninger i CPR, er derfor ikke ensbetydende med, at den pågældende person er registreret med en betalingsanmærkning i RKI. Ved registrering af en betalingsanmærkning i RKI vil den pågældende person altid modtage et brev fra RKI. Du kan læse mere om kreditovervågning og kreditoplysning på datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk .

  • 4
  • 0
#14 Jens Beltofte

Undrer mig over at Forsvaret har abonnement på mit CPR-nummer 20 år efter jeg afsluttede 3 måneders værnepligt som brandmand, så jeg har skrevet til deres DPO og anmodet om information om hvorfor samt anmodet om at blive slettet.

Har ligeledes skrevet til Postnord's DPO, da det undrer mig at de har behov for et abonnere på PNR. Det kan skyldes at jeg har en gammel ePosthuset konto der ikke har været brugt i årevis, men så burde de måske automatisk rydde op gamle ubrugte konti...

  • 10
  • 0
#15 Emil Stahl

Så er der en irriterende mængde financielle selskaber - banker, pensionskasser og kontrolselskaber som Experian og Bisnode, men det er stort set umuligt at vide hvem der er relevante og hvem der ikke er.

Hvis man kontakter Experian sender de et brev og oplyser alle virksomhder der "overvåger" dig/din kreditstatus. Har man en virksomhed i CVR, medfører det også abbonement fra Experian og Bisnode. Telenor havde ikke øvrigt ikke grundlag (jeg var ikke længere kunde), så dem skrev jeg til fik dem til at slette deres overvågning. CnZGDrT.png

Edit: Af nygerrighed - er der mon en eneste dansker der ikke er abbonneret af Rigspolitiet? :p

Den har jeg også en forklaring på - jeg har haft skrevet med en del virksomheder og myndigheder ;) BwWkPjV.png

Har ligeledes skrevet til Postnord's DPO, da det undrer mig at de har behov for et abonnere på PNR. Det kan skyldes at jeg har en gammel ePosthuset konto der ikke har været brugt i årevis, men så burde de måske automatisk rydde op gamle ubrugte konti...

Jeg tænker at de har et grundlag/hjemmel til det, grundet fx. befordringsforpligtelsen, men del gerne svaret.

  • 5
  • 0
#16 Tommy Calstrup

Fraflyttede jeg i 2002, men er stadig registreret der. De giver åbenbart ikke slip på en, hvis man først har været der.

Og så bliver jeg også fulgt af Region Syddanmark!??!? Har aldrig boet der, men var på et kort besøg på skadestuen i Sønderborg, i 1999, men det kan vel ikke være årsagen, eller?

Står stadig registreret som lærling, selvom jeg fik mit svendebrev i 88, mon det har indflydelse på de minimale støttekroner, jeg modtager?

  • 3
  • 0
#17 Emil Stahl

Og så bliver jeg også fulgt af Region Syddanmark!??!? Har aldrig boet der, men var på et kort besøg på skadestuen i Sønderborg, i 1999, men det kan vel ikke være årsagen, eller?

De skrev dette til mig, det undrede mig.. men jeg fik aldrig svaret dem.

Du kontaktes hermed på baggrund af din skrivelse dateret den 26. oktober 2016, hvor du henvendte dig vedrørende et abonnement på oplysninger i CPR om dig.

Indledningsvis skal det beklages meget, at du først får svar nu, men medarbejdere fra Region Syddanmark har nu undersøgt årsagen til oprettelsen af abonnementet, og har i den forbindelse fundet frem til, at abonnementet skyldes en kontakt, der har været til Sygehus Sønderjylland formentlig på et tidspunkt mellem 2009 og 2010.

Regionen har pligt til at opbevare sådan oplysninger, da man skal anvende CPR i forbindelse med de patientadministrative systemer på sygehusene, jf. persondataloven § 11, stk.1. CPR bliver alene anvendt i forbindelse med patientadministrative systemer på sygehusene, og bliver ikke videregivet til øvrige offentlige myndigheder eller private virksomheder.

  • 9
  • 0
#19 Jens Beltofte

Fraflyttede jeg i 2002, men er stadig registreret der. De giver åbenbart ikke slip på en, hvis man først har været der.

Fraflyttede Københavns Kommune for 5 år siden og de har stadig abonnement på mig. Har spurgt deres DPO hvorfor.

Det mærkelige er at min nuværende bopælskommune Gladsaxe Kommune ikke har et abonnement på mig. Det er efter hånden 16-17 måneder siden jeg flyttede til kommunen. Mon ens bopælskommune automatisk har adgang uden at det kan ses i oversigten?

  • 4
  • 0
#20 Tommy Calstrup
  • 12
  • 0
#21 Emil Stahl

Det kunne godt tænkes. Ser dog ud til at PosNord faktisk har to abonnementer med henholdsvis PNR og navn og adresse. Vender tilbage når jeg modtager et svar fra dem

PostNord (Post Danmark) har kun på mig i Personabonnementer (med navn og adresse), med kundenummer 2987. Jeg har også haft en ePosthuset konto, i sin tid, da det var en ting + en tilmleding til pakkeboksen/døgnposten.

  • 1
  • 0
#22 René Nielsen

Jeg tror at det er vigtigt at skelne imellem lovgivningsmæssigt berettiget og borgerens opfattelse af berettiget.

Personligt synes jeg ikke at hensynet til at det “offentlige kan fungerer” er en gyldig grund. Tag et land som Tyskland - de har af historiske årsager ikke noget CPR-system, men landet og dets administration fungerer fint alligevel.

Naturligvis skal en borger godkende og kunne slette enhver som trækker oplysninger i CPR på borgeren - også for Rigspolitiet - selvom det sikkert er et praktisk redskab for politiet.

På mig virker det lidt tåbeligt - denne barnetro på at CPR altid er korrekt opdateret. Hvem udover myndighederne tror f.eks. at efterlyste befinder sig på folkeregisteradressen?

Det skal være muligt for borgeren at kunne “lukke” for adgangen, også for myndighederne og jeg ser ingen saglig grund til at det ikke skulle kunne lade sig gøre. At det gør livet mere besværligt for myndighederne er et praktisk hensyn - det er ikke et sagligt hensyn.

Jeg er træt af, at det er nødvendigt med hemmelig adresse, fordi nogle få private aktører ikke kan finde ud af, at mine oplysninger har de ikke noget at bruge til.

  • 2
  • 1
#27 Christian Schmidt Blogger
  • 3
  • 0
#29 Anne-Marie Krogsbøll

Der er da nogle stykker, jeg skal til at efterforske....:

"Tandlægeskolen" (var der for 40 år siden)

"Uddannelsesministeriets IT" ???

"Danske Lotteri Spil (DLO)" ???? (spiller aldrig)

"Skandinavisk Data Center A/S" ? (måske offentlig leverandør?)

"Aarhus Universitet Uddannelse" ??? Forskning?

"Aarhus Universitet" ??? Forskning?

"Styrelsen for It og Læring" ??? Forskning?

"Topdanmark edb A/S" ???????????????

"FK Distribution A/S" ???????????????

  • 2
  • 1
#32 Emil Stahl

Jeg glemte helt at nævne at Social- og Indenrigsministeriets CPR-kootor kan slette et abonnement. Den mulighed har jeg selv brugt et par gange.

Hvis virksomheden eller myndigheden ikke kan godtgøre et sagligt formål med abonnementet og ikke vil opsige abonnementet, kan du rette henvendelse til CPR-kontoret og bede om at abonnementet slettes. CPR-kontoret vil herefter træffe en afgørelse om, hvorvidt abonnementet skal slettes. Ved denne afgørelse vurderes det, hvorvidt virksomheden eller myndigheden må antages at have et sagligt formål med at abonnere på dine oplysninger.

Og fra deres skabelon til henvendelse til enten myndighed eller virksomhed :

Såfremt [myndighed/virksomhed] ikke inden for 1 måned meddeler mig, at abonnementet er blevet slettet eller frem-kommer med en udtalelse om, hvorfor mener sig berettiget til at opretholde abonnementet på mig, vil jeg anmode Social- og Indenrigsministeriets CPR-kontor om at slette abonnementet i CPR.

Kilde: cpr.dk

  • 5
  • 0
#33 Ditlev Petersen

Århus Universitet. Det er da ellers nogen tid siden. Region Hovedstaden - dem har jeg mig bekendt aldrig haft nogen forbindelse til. Movia - tja, måske har de adgang til ens data, hvis man tillader sig at betræde Sjælland? Experian? Jeg mener da ikke, at jeg er registreret som dårlig betale, men det er måske heller ikke nødvendigt. Resten har en eller anden grund til at vide, hvor jeg bor. Og jeg er blevet slettet fra lægdsrullen, så det ud til. Det har ellers længe moret mig, at jeg stod der endnu, selv om CF ikke har eksisteret meget længe. Mon mine gasmaskebriller stadig ligger i depot?

  • 2
  • 0
#35 Jens Beltofte

Experian? Jeg mener da ikke, at jeg er registreret som dårlig betale, men det er måske heller ikke nødvendigt

Klik på hjælpeikonet ved "Personabonnemeter (med PNR - private) står blandt andet følgenede:

Experian Servicebureau A/S udfører generel kreditovervågning for en lang række pengeinstitutter, finansieringsselskaber, kontokortselskaber, benzin- og olieselskaber og teleselskaber mv. Generel kreditovervågning indebærer, at virksomheden, f.eks. et teleselskab eller en bank, har anmodet Experian Servicebureau A/S om at oplyse banken eller teleselskabet herom, hvis en kunde bliver registreret som dårlig betaler. Experian Servicebureau A/S modtager derfor oplysninger fra CPR for at kunne udføre denne opgave. At Experian Servicebureau A/S abonnerer på en persons oplysninger i CPR, er derfor ikke ensbetydende med, at den pågældende person er registreret med en betalingsanmærkning i RKI. Ved registrering af en betalingsanmærkning i RKI vil den pågældende person altid modtage et brev fra RKI. Du kan læse mere om kreditovervågning og kreditoplysning på datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk .

  • 2
  • 0
#36 Jens Beltofte

"Skandinavisk Data Center A/S" ? (måske offentlig leverandør?)

SDC leverer IT-systemer, drift m.v. til en række banker og sparekasser lige som BEC og Bank Data. Se hvilke banker / sparekasser der er kunder hos SDC her https://www.sdc.dk/Kunder#danmark.

"Topdanmark edb A/S" ???????????????

Har du TopDanmark som forsikringsselskab? Topdanmark EDB A/S er ejet af Topdanmark Forsikring og er sikkert deres egen leverandør af IT-systemer, udvikling, drift m.m.

"FK Distribution A/S" ???????????????

Har du "reklamer nej tak" eller lignende? FK Distribution uddeler rigtig mange reklamer og ugeaviser....

  • 3
  • 0
#37 Jens Beltofte

Det kan være at København er fælles abonnent for alle kommunerne ???

København er også abonnent for mig, selvom jeg aldrig har boet der. Og Rudersdal jeg har boet i i over 20 år er ikke.

Tvivler på at Københavns Kommune skulle være fælles for alle kommunerne. Det ville kun give mening hvis Københavns Kommune udbød en service til alle de andre kommuner, f.eks. et system, og der igennem havde behov for at abonnemere på CPR.

  • 2
  • 0
#38 Christian Nobel

Hold både blokken væk, vi har ikke behov for mere administration, vi har allerede så rigeligt med DJØFFER der bare sidder og ØFFER, der er ingen grund til af ansætte endnu flere til dette sletnings arbejde

Her vil jeg faktisk for en gang skyld bakke lidt op om Povl, hvis jeg ellers har forstået ham ret.

For det nytter ikke en fløjtende fis at en offentlig myndighed udskriver bøder ud til en anden offentlig myndighed, for det det vil bare blive beskræftigelsesterapi for djØFFERne som kun vil koste skatteyderne penge.

Nej i disse tilfælde er det straffeloven der skal træde i kraft i stedet.

  • 2
  • 0
#39 Christian Nobel

Vi har herved lagt vægt på, at retten til sletning ikke finder anvendelse, når man udelukkende behandler oplysningerne i videnskabeligt eller statistisk øjemed, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 17 stk.3 litra d.

Øh halløjsa, er der ikke andre der har studset over den?

Dvs. at hvis bare man taler om "videnskabeligt" øjemed, så er der frit valg på alle hylder.

Det er da om noget elastik i metermål.

  • 2
  • 0
#40 Kristian Thy

Dvs. at hvis bare man taler om "videnskabeligt" øjemed, så er der frit valg på alle hylder.

Man kan med fordel gå til kilden, hvor den fulde ordlyd er:

[Retten til sletning] finder ikke anvendelse, i det omfang denne behandling er nødvendig […] til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, i det omfang [retten til sletning] sandsynligvis vil gøre det umuligt eller i alvorlig grad hindre opfyldelse af denne behandling.

Knap så meget metermål som den korte email-udlægning kunne give indtryk af. Bemærk også at vi her kun taler om retten til sletning - du skal stadig have særskilt hjemmel eller tilladelse til dataindsamlingen.

  • 3
  • 0
#42 Anne-Marie Krogsbøll

Kristian Thy:

Knap så meget metermål som den korte email-udlægning kunne give indtryk af.

Jeg er ikke sikker på, at jeg kan se, hvor dit citat modsiger Christian Nobels konklusion. Det er vel korrekt, at videnskabelige formål tilsidesætter retten til sletning, såfremt sletning vil umuliggøre/besværliggøre videnskaben?

Og mht. særskilt hjemmel så handler det - så vidt jeg har fået indtryk af - stort set kun om at kunne designe projektet og skrive ansøgningen, så det opfylder nogle formelle kriterier. Der foregår ikke nogen egentlig etisk vurdering.

  • 2
  • 2
#44 Louise Klint

Justitsministeren virker en kende ved siden af sig selv (på klippet i referencen). Man kan godt blive lidt bekymret for ham.

Hækkerups udsagn og ræsonnement (sandhed: tryghed og overvågning giver frihed) ligger forbløffende tæt op ad det ordvalg, der blev brugt til at retfærdiggøre USAs masseovervågningsprogram i Oliver Stones ”Snowden” (fra 2016), som DR viste lørdag aften. https://www.imdb.com/title/tt3774114/

Jeg tænker, ministerens skriverkarle evt. kan have hentet inspirationen herfra.

  • 2
  • 0
#48 Emil Stahl

[Hvordan finder man ud af..] .. hvilke data der gemmes om en, når nu man ikke er medlem af Net's centralovervågning

Hvis du ikke har mulighed for at bruge vores digitale selvbetjeningsløsning, kan du bede om registerindsigt ved at sende en anmodning til CPR-kontoret med oplysning om dit navn, personnummer og adresse. Det giver os mulighed for at sikre korrekt identifikation. Det anbefales, at du ikke sender personoplysninger, som f.eks. personnummer, på en almindelig e-mail.

https://cpr.dk/borgere/hvad-staar-der-om-mig-i-cpr-registerindsigt/

  • 1
  • 0
#50 Christian Nobel

Og så så jeg lige denne nakkehårsrejsende overskrift ovre på Ingeniøren - desværre mener Teknologiens Mediehus at dette ikke er foreneligt med "en samfundsmæssig væsentlighed, vi ønsker, at også folk uden for vores sædvanlige målgruppe kan få indblik i", hvorfor artiklen er skjult bag deres "Pro" halløj:

https://ing.dk/artikel/minister-lader-politiet-efterforske-bombesager-me...

For at sige som Anne-Marie: Vi bliver kuppet.

  • 5
  • 1
#53 Ditlev Petersen

FK er på listen to gange i mit tilfælde:Som FK DistributionSom FK Distribution - Reklamer Nej TakSå reklamer nej tak-tilmelding giver med andre ord sit helt eget abonnement.

Et ukvalificeret gæt kunne være, at de gerne vil vide, hvor mange personer og beboede afresser der findes i et givent område. Og når dette antal ændres. De tager vel penge pr. uddelt reklame.

  • 0
  • 0
#58 Dave Pencroof

Først og fremmest er dette salg af borgerdata gået amok, lig fjæsbog om end fjæsbog med garanti sorterer meget bedre og med færre ressourcer ! Lav/få lavet for pokker nogle grafisk tilgængelige algoritmer, på basis af måden data idag indskrives (det må da kunne gøres - og så lette de "hårdt pressede" ansattes arbejde, til gavn for alle (underligt at disse ansatte ikke tænker på sig selv som borgere)), sørg for at abonnementer koster tilstrækkeligt meget så det MOTIVERE til sletninger, sæt evt deadlines svarende til F.ESK. valgperioder, tillad borgeren at sætte sletninger igang på hjemmesiden !

Spøjs begrundelse.

Nej ! Det offentlige søger borgerene efter CPR nr intet andet, og journalen skulle så mægtigt gerne dukke op hvis et andet hosp. taster dit CPR ind, der KUNNE jo være nødvendig viden i journalen i det jyske HA HA ! For at kunne undgå dette, kunne man have journaler liggende centralt (NEJ TAK) x antal mdr efter endt behandling, så har div hosp ikke mere behov ift abonnement. (BTW betaler det offentlige også for at abonnere ? jeg tvivler stærkt)

Har desværre været en del rundt i det offentlige, og mangler endnu at opleve at en behandler LÆSER i journalerne, eller bare de overordnede sætninger jeg har kæmpet i årevis for at få skrevet ind, de spørger i dag HVER eneste gang om selv det mest tåbelige med GDPR som "begrundelse", deres jurister har læst teksten på ekstrem basis ift ansvarsfralæggelse, "hvis vi siger vi intet gemmer og spørg borgeren til døde så har vi ryggen fri, og kan ikke få erstatningssager på nakken !"

Der er da nogle stykker, jeg skal til at efterforske....:

Hvis i nu, når i behandles på hosp. ol. og skal udfylde alle mulige papire igen og igen (priset GDPR), så kunne man passende læse grundigt på hvor i sætter "flueben/afkrydser", ift til hvad du Anne-marie viser, så har jeg kun tre 1040 rigspolitiet - 1060 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring - 4959 Styrelsen for It og Læring - slut, og jeg har benyttet psykiatrien Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev hosp, tlf-behandlet fra fyn, anmeldt til Datatilsynet, anmeldt til politi samt modtaget undervisning regionalt og kommunalt indenfor de sidste ti år. Jeg går dog meget højt op i HVAD jeg skriver under på og hvor jeg krydser af, samt ændre disse så snart JEG mener behovet ikke eksistere mere, jeg er også med i Robinson listen (hvor det dog idag går skidt med at undlade at videresende data til marketing, og marketingsfolket er gevaldigt ligeglade, "jeg har dine data ergo må jeg kontakte dig !"),

Øh halløjsa, er der ikke andre der har studset over den?

Den har vi da haft fat i tidligere ift folketinget og brugen af samt centraliserings tankerne om bla sundhedsdata, (så vi kan blive bedre og hurtigere til at behandle patienterne (borgerene)) en tanke der ikke på nogen måde er givet slip på - tvært imod, som jeg husker at have læst de sidste tre fire år div steder, bla her og ing.dk !

Ja, det er vejen frem....

Der er også den enkle mulighed at det forsikrings selskab du benytter er knyttet til Top Dk, det kan måske ses i cvr registeret for det selskab du bruger, jeg har banken som forsikring, og banken forsikre mig igennem et andet selskab !

Så reklamer nej tak-tilmelding giver med andre ord sit helt eget abonnement.

Som jeg forstod det hos FK dis., så er der en omdeler rolle og en register rolle, og hos mig er FK dis. alene med i register rollen og Bladkompaniet i omdeler rollen. Idag kan man også vælge reklamer til og fra, hvilket nok også er FK dis.!

Desværre kræves der en hel del energi, nysgerrighed og vedholdenhed at finde ud af det spind (læs både som: "løgne" men også hvem har brug for at vide hvad, hvorfor og hvornår) af info om data, og som førtidspensionist har jeg måske lige en time ekstra her og der, plus at Aspergeren i mig har vedholdenheden og nysgerrigheden !

I må hygge alle som en, måske allerede en hilsen om god jul og godt nytår er på sin plads !!

  • 0
  • 0
#60 Bjarne Nielsen

(kræver lige nu ikke abonnement)

For sent.

Men jeg kunne smugkigge nok til at se at retorikken igen tager afsæt i frygt og i den "brændende platform".

Det er som at høre en voldelig person tale om, at det gør lige så ondt på ham selv, når han slår, og han helst ville være fri, men at han er blevet tvunget til det af omstændighederne og kun gør det for vores allesammens skyld.

For hvis ikke, så kommer mørkemændene og monsteret under sengen og tager os! Og vi vil jo også gerne selv være med til at passe på det, som vi har sammen, ikk', så vi kan nok se, at vi bliver nødt til at lægge ryg til det ... for vores egen og fællesskabet skyld, forstås.

Godt at vi har ansvarlige politikere, som nu senest Nick og Mette. Eller noget.

  • 3
  • 0
#63 Anne-Marie Krogsbøll

Fra interviewet med Hækkerup:

"Du sætter lighedstegn mellem øget overvågning og i sidste ende øget frihed. Hvordan det? »Nej, så simpelt er det ikke. Man kan ikke sige én til én, at øget overvågning giver øget frihed. Man kan i hvert fald ikke sige, at for dig er øget overvågning lig øget frihed. For mig er pointen, at samfundsmæssigt giver øget overvågning på en lang række parametre også frihed.«" https://www.berlingske.dk/politik/justitsminister-i-forsvar-for-omstridt...

Så en (for tendentiøs?) udlægning af Hækkerups argument:

" Øget overvågning giver måske mindre frihed for borgerne, men mere frihed for samfundet"

Kan et samfund føle sig frit, hvis borgerne føler sig ufri?

"Kan du følge dem, der frygter, at vi med jeres forslag er ude på en rejse, der ikke slutter her? »Ja, det kan jeg godt, og navnlig hvis man sagde, at al statslig magt er koncentreret ét sted, som i Nordkorea. Men vi skal hele tiden sikre os, at der er uvildigt tilsyn også. Vi bliver nødt til at sikre, at der står nogen ved siden af og holder øje med det og kontrollerer, at det, der foregår, er i orden. Men grundlæggende synes jeg, at overvågning er en gevinst for et retssamfund."

Hvor meget plejer den slags tilsyn at nytte? Og hvad vil det sige, at "det, der foregår, er i orden"? Det er jo her, at magtpolitikere for tiden er i fuld gang med næsten dagligt at flytte målstregen - nogen gange endda via ministerbeføjelser, som andre ikke nødvendigvis opdager, før det er for sent. Hækkerup foretager her endnu en Montanus-manøvre, i det han sætter lighedstegn mellem "Det, der er vedtaget (Regering, Folketing eller minister)" og "Det, der er i orden". På den måde kortslutter han selve diskussionen om, hvad der så faktisk er i orden - det irriterende problem med menneskeretten til privatliv, som vore nuværende magtpolitikere ønsker hen, hvor peberet gror.

Sådan taler en ægte BigBrother i skøn samklang med BigMother.

  • 3
  • 0
#64 Morten Saxov

Det offentlige søger borgerene efter CPR nr intet andet, og journalen skulle så mægtigt gerne dukke op hvis et andet hosp. taster dit CPR ind, der KUNNE jo være nødvendig viden i journalen i det jyske HA HA !

Kommer jo an på om du har skiftet CPRnr, i forbindelse med fx kønsskifte.

Det at du har været behandlet eller undersøgt, kan jo stadig være relevant for dig, selv om du nu har fået et nyt personnummer. Alternativt skal du ved kontakt med læge/sygehus have styr på hvilket behandlinger du har modtaget på hvilket personnummer.

  • 1
  • 0
#65 Rene Lauridsen

der må vel spildes ret mange penge på CPR abonnementer i det Danske samfund, hvis de bare kører videre. Lidt ligesom de lejede telefoner i TDC som ingen længere havde i deres besiddelse, som man betalte til for evigt

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere