Endelig: 2.400 danske Cowi-ansatte går fra XP til Windows 7

Illustration:
Cowi arbejder på tredje år på at opgradere fra Windows XP til Windows 7 og er nu nået til afdelingerne i Danmark. Undervejs er det blevet til en større oprydning i software.

Supporten for Windows XP udløber endegyldigt om ét år, i april 2014.

Derfor kan det også synes på høje tid, at it-afdelingen i den store rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi netop nu nærmer sig det punkt, hvor flertallet af de i alt 7.000 pc'er er blevet opgraderet fra det 12 år gamle styresystem til Windows 7.

»Vi gik faktisk i gang i 2010, men det har taget lang tid at forberede udrulningen. I 2011 implementerede vi udrulningen i vores svenske afdeling for cirka 800 medarbejdere og fandt ud af, at det var en noget større opgave, end vi havde forudset,« forklarer it-direktør Claus Hagen Nielsen fra Cowi til Version2.

Det var dog ikke selve opgraderingen af Windows, som gav de største udfordringer, men derimod den store mængde software, som anvendes i virksomheden.

»Vi har været gennem mange opgraderinger før, men i en ingeniørvirksomhed bliver det mere komplekst. Vi har samlet cirka 2.000 forskellige applikationer,« fortæller Claus Hagen Nielsen.

Brugerne opgraderer fra portal

I Sverige valgte Cowi derfor at gennemgå applikationerne og samle dem i pakker, hvis der var mindst fem brugere af applikationen. Det betød dog stadig, at der var cirka 130 forskellige pakker.

Efter Sverige fulgte 900 brugere i Norge samt afdelinger i Indien og Afrika. Nu står Cowi over for opgraderingen for cirka 2.400 brugere i Danmark og lidt flere pc'er, da mange medarbejdere har mere end én pc eller arbejdsstation.

De danske medarbejdere vil formentlig komme til at skulle vælge mellem 150 forskellige softwarepakker ud af nu i alt 300 pakker, som Cowis it-afdeling har sat sammen.

»Vi har fået lavet en selvbetjeningsportal, hvor brugerne selv kan gå ind og vælge at opgradere,« siger Claus Hagen Nielsen.

Det betyder, at brugeren kan sætte sin pc til at tage backup af data og derefter køre installationen af opgraderingen i løbet af natten, så den opgraderede pc er klar til brug næste morgen.

»Det har været vigtigt at få brugertiden ned på et minimum. Det er ingeniørtid, og det er deres arbejdsredskab, så de er ikke produktive uden pc'en,« forklarer Claus Hagen Nielsen.

Selvom Windows XP har tjent Cowis formål i mange år, er tiden kommet til at opgradere i hele koncernen, dels fordi supporten fra Microsoft udløber, men til dels også for at kunne følge med kunderne.

»Vi har kunder, som nogle gange stiller krav om, at vi bruger noget bestemt CAD-software, og noget af det kan ikke køre på den gamle Windows XP-platform,« fortæller Claus Hagen Nielsen.

Windows 7-overraskelser

Opgraderingen har også givet Cowi lejlighed til at ændre på måden, hvorpå de mange applikationer i organisationen håndteres.

Selvbetjeningsportalen betyder samtidig også, at it-afdelingen får mere styring på, hvad der bliver installeret af software hos brugerne, og det giver også bedre styring af, hvilke licenser der bliver brugt.

»Og når vi tager fat i alle programmerne, spørger vi også os selv, om det er en applikation, vi har brug for fremadrettet,« forklarer Claus Hagen Nielsen.

Udrulningen er foregået ved hjælp af standardværktøjer fra Microsoft og Atea, men Cowi har også fået ekstern hjælp til at udvikle på håndteringen af softwarepakker.

Med et stort antal brugere i mange forskellige lande er Cowi også løbet ind i et par overraskelser i løbet af opgraderingsprocessen.

»Der var ting i Windows 7, vi ikke opdagede, før vi var lidt derudad, dels nogle drivere, men også for eksempel Outlook, der replikerede nogle data i skyen, så vi undrede os over, at vores linjer blev langsomme,« fortæller Claus Hagen Nielsen.

Samtidig havde Cowi også problemer med, at installationen af Citrix-klienten til fjernadgang slog den indbyggede firewall i Windows fra, så man af sikkerhedsgrunde var nødt til at finde en firewall-løsning, der kunne lukke netværksportene, inden man gik videre med udrulningen.

Det er også grunden til, at den danske del af udrulningen først går i gang netop nu. Til gengæld er Cowi stort set færdig, når Danmark er i hus. Herefter mangler blot nogle af de amerikanske afdelinger.

»Nu har vi fået bygget en virkelig solid platform op, og vi har ønsket at komme videre på én platform,« siger Claus Hagen Nielsen.

Ingen ekstra værdi i Windows 8

Platformen er nu bygget op omkring Windows 7, men selvom Windows 8 er lanceret, så er der ingen planer om at skifte til den nyeste Windows-udgave foreløbig.

»Vi er i dialog med Microsoft om Windows 8. Men vi ser det som en tablet-overbygning til Windows 7. Vi har kig på tablets i organisationen, hvor vi er nødt til at vælge Windows 8, men ellers ser vi ikke nogen værdi i forhold til Windows 7,« siger Claus Hagen Nielsen.

Erfaringen fra den store udrulning i hele Cowi-koncernen er, at hele processen har været en betydeligt større opgave, end it-afdelingen først havde regnet med.

»Vi er blevet forbavsede over, hvor komplekst det har været. Set fra brugerens synspunkt er det jo en simpel opgave. Næste gang vil vi være tidligere ude. På Sharepoint vil vi være first movers på den nye version, og næste gang vi opgraderer Windows, vil vi starte allerede, når den bliver annonceret, så vi kan være med fra starten af,« siger Claus Hagen Nielsen til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Pelle Söderling

Windows 8 fungerer nu ganske udmærket til professionelt brug når man først lige har vænnet sig lidt til det.

Der er godt nok meget begrænset værdi i Metro, men jeg savner reelt ikke min startmenu mere - det meste kan klares ved at vænne sig til lidt WinKey genveje og pinning af applikationer til taskbaren (samt lidt konfiguration heraf, men det var også nødvendigt i Windows 7).

Tilgengæld synes jeg Hyper-V understøttelsen i Windows 8 er et meget stort skridt fremad hvad professionel brug angår. Derudover er ting som direkte ISO-understøttelse, Boot fra USB (enterprise), den nye TaskManager, den nye File Explorer, Storage Spaces, Skydrive integration, BitLocker opgraderinger, File Copy/Move optimeringer generelt lækre sager for professionelle brugere - hvilket reelt gør startmenuen til en detalje.

  • 9
  • 4
#7 Pelle Söderling

kurt: givet at samtlige Linux-distroer har omkring 1% af Desktop markedet (granted ubuntu står nok for en stor del), så er der nok lidt tid til ubuntu world domination endnu .. så mon ik snarere det handler om realisme :-)

Den største konkurrent til Windows på desktoppen er ikke Linux, men derimod MacOSX (også i professionel sammenhæng).

  • 8
  • 2
#9 Benni Bennetsen

Jeg har win8 privat. Det er mere, hvad der er total overflødigt, ganske som COWI selv siger, jeg ser som problemet. At det er fyldt med en app afdeling, der ikke byder på noget nyt, kun udfordringer for support og sikkerhed. Det burde være frivilligt lag, hvis det nogensinde skal have en chance på en desktop computer.

  • 3
  • 2
#10 Pelle Söderling

Der er ganske korrekt ikke meget value-add i Metro-delen på en Desktop computer, men hvis man blot ignorerer det så fungerer Windows 8 som OS ganske udmærket - jeg har ihvertfald ikke tænkt mig at gå tilbage til Windows 7, det føles allerede håbløst gammeldags.

Som udvikler er der dog lidt value-add hvis man har tænkt sig at udvikle apps til det nye appstore til tablets og Windows Phone 8 - så er det nu meget cool at appsene også kan afvikles og testes direkte i ens Desktop OS hvorfra man udvikler (uden brug af emulatorer og andet gejl). Visionen om at kunne køre den samme applikation på alle enheder synes jeg også er ok fed - har bare ikke rigtig set behovet endnu og jeg ville ønske at de lavede en mulighed for at køre Metro apps som vinduer i desktoppen isåfald - jeg kommer aldrig til at bruge de her apps i fullscreen mode.

  • 4
  • 1
#11 Marc Munk
  • 5
  • 2
#12 Pelle Söderling

Det er egentlig et godt spørgsmål, men jeg tror det i høj grad skyldes interface-forbedringerne.

For det første har de med Windows 8 langt om længe droppet Aero Glass effekterne som blev introduceret i Vista og det nye standard vindue-layout er langt mere clean og professionelt. Eksempel: http://goo.gl/3fbHv

Derudover er der Ribbon som nu er slået igennem stortset overalt, og selvom jeg var lidt skeptisk i starten synes jeg faktisk det fungerer ret godt nu. Eksempel: http://goo.gl/JaLPG (Bemærk også at "folder up" er tilbage! - man kan desuden folde ribbon ind så den ikke optager så meget plads som i eksemplet)

Og så er der den nye Taskmanager som er en klar forbedring: Eksempler: http://goo.gl/9vAOd og http://goo.gl/y2X2e

Desuden er jeg blevet helt glad for den nye administrative menu der ligger hvis man højreklikker hvor start menuen var før: http://goo.gl/mDu70

Nåh ja og så er der den nye kopierings-dialog som merger kopierings-processer og håndterer det lidt mere intelligent end tidligere - bemærk muligheden for pause bl.a: http://goo.gl/IoqLF

Fik jeg nævnt direkte mount-support for ISO filer? Slut med at skulle installere irriterende 3. parts applikationer: http://goo.gl/XhbYu

mm eller Hyper-V ? Slut med Virtual PC, Hyper-V er en langt federe løsning.

Det er vel lidt af de ting jeg føler der gør at Windows 7 nu føles "gammeldags".

  • 5
  • 2
#13 Martin Nyhjem

Nej :) Windows 8 kan godt ligne Windows 7 lidt, men det er så også det :) Der er sket store forbedringer som også virksomheder kan have glæde af. Hurtigere startup tid betyder en del, men også markant øget sikkerhed, native usb3 support, valg af hvilke programmer der kan synkronisere når du bruger f.eks. en 3g forbindelse i udlandet. Bootloaderen er også skrevet om, og det at en stor del af kernen mellem Windows 8 og Windows phone 8 er ens, betyder selvfølgelig også rigtig meget. Nu kan man skrive sit businesslag en enkelt gang, og genbruge det over flere platforme. Threadpool modellen er i øvrigt også forbedret markant :) Jeg kan kun anbefale at folk enten læser om det, eller ser lidt video på channel9 eller andet. Det virker til mange mennesker ikke er klar over hvad de faktisk går glip af, ved fortsat at holde fast i de lidt aldrende os versioner :) Startskærmen kan virke overflødig i dag, men når man tænker på at vi formentlig alle sidder med en touch skærm, også ved vores desktop, om få år, gør det ikke så meget igen. Genvejstasterne i Windows 8 er hurtige, og det overblik startskærmen giver når man leder efter et program, er efter min mening bedre end hvad Windows 7 havde :) Jeg bruger Windows 8 på alle vores maskiner, og når jeg sidder ved en maskine uden touch genere det mig. Ikke fordi jeg ikke kan bruge musen, men fordi min produktivitet er væsentlig højere når jeg kan bruge touch. Ikke kan på startskærmen, men alle steder. Surf, email, lange lister, markeringer osv. :) http://www.newegg.com/Touchscreen-Monitors/SubCategory/ID-514 <-- Der er et par touchskærme eller tre, klar til bestilling. Man kan sikkert også finde dem andre steder.. :)

  • 3
  • 3
#14 Marc Munk

Det er egentlig et godt spørgsmål, men jeg tror det i høj grad skyldes interface-forbedringerne.

Dem faldt jeg ikke over da jeg havde en win8 installation. jeg fandt ting der var blevet endnu mere besværlige istedet.

For det første har de med Windows 8 langt om længe droppet Aero Glass effekterne som blev introduceret i Vista og det nye standard vindue-layout er langt mere clean og professionelt. Eksempel: http://goo.gl/3fbHv

Den eneste forskel jeg kan finde på de to ting er ingen afrundede hjørner og ingen semitransperant bar.

Derudover er der Ribbon som nu er slået igennem stortset overalt, og selvom jeg var lidt skeptisk i starten synes jeg faktisk det fungerer ret godt nu. Eksempel: http://goo.gl/JaLPG (Bemærk også at "folder up" er tilbage! - man kan desuden folde ribbon ind så den ikke optager så meget plads som i eksemplet)

Ribbon er ikke noget der kan vinde mig over. Jeg finder det voldsomt bøvlet at arbejde med.

Og så er der den nye Taskmanager som er en klar forbedring: Eksempler: http://goo.gl/9vAOd og http://goo.gl/y2X2e

Et af de få lyspunkter i win8.

Desuden er jeg blevet helt glad for den nye administrative menu der ligger hvis man højreklikker hvor start menuen var før: http://goo.gl/mDu70

Det ligner til forveksling en del af startmenuen på win7.

Nåh ja og så er der den nye kopierings-dialog som merger kopierings-processer og håndterer det lidt mere intelligent end tidligere - bemærk muligheden for pause bl.a: http://goo.gl/IoqLF

Et andet lyspunkt.

Fik jeg nævnt direkte mount-support for ISO filer? Slut med at skulle installere irriterende 3. parts applikationer: http://goo.gl/XhbYu

Det var vel på tide at den feature kom med.

mm eller Hyper-V ? Slut med Virtual PC, Hyper-V er en langt federe løsning.

Var der faktisk folk der brugte Virtual PC? Jeg har selv kun brugt det for en del år siden og det var nok til at jeg siden har brugt vmware produkter. Magen til ustabilt skidt skal man da lade længe efter. Jeg må sige at min brug af hyper-v efterlader et væsentlig bedre indtryk men hvorfor skulle jeg vælge et 'vi vil også' produkt fra ms når der er så mange andre muligheder. Som ikke er bundet til en platform.

Det er vel lidt af de ting jeg føler der gør at Windows 7 nu føles "gammeldags".

Der er jo i bund og grund ikke ret meget af det du lister her som er noget, der er nyt for andre end dem, der kun vil bruge ms produkter. Så win7 har vel et eller andet sted været gammeldags fra dag 1? :)

Jeg studser lidt over hvorfor man ikke som win8 "promoter" nævner lidt mere vigtige ting såsom det sikkerhedsmæssige aspekt. Jeg ved godt at vi kan opnå stortset det samme resultat på win7 men det kræver bare lidt ekstra arbejde. Men det er man jo vant til alligevel når man arbejder med windows.

  • 3
  • 4
#15 Marc Munk

@Martin

Den hurtigere opstartstid kommer jo ikke fra optimeringer men fra at man sætter skidtet i dvale. Og booter fra dvale. Det ville da have været smartere hvis man havde lavet nogle reélle optimeringer.

Markant øget sikkerhed er vist også lige at tage munden en skefuld for fuld. Der er sket forbedringer ja efter hvad jeg har hørt rundt omkring så er det et spørgsmål om at defender og emet er integreret.

Det kan da godt være at du mener vi andre går glip af noget ved at droppe win8. Men det kunne jo være at det faktisk er dig der går glip af noget ved at bruge win8 fremfor alternativerne.. ;)

Jeg har absolut ingen planer om at bruge touch på en desktop computer. Hvis man prøver at tænke lidt ergonomi ind i billedet kan man vel se at det ikke er særligt smart at skulle tampe rundt med en hånd på skærmen. Men det er jo meget typisk ms at mene at de ved bedre end alle andre.

  • 1
  • 4
#16 Thomas Ehler

Selv hvis man samlede ALT positivt nævnt her, ville det virkelig være halsløs gerning for en almindelig virksomhed at opgradere fra 7 til 8. Hvor mange almindelige brugere, booter fra USB, monterer ISOer eller roder rundt i task manager? Jeg vil gætte på måske 100 af mine 12.000 brugere. Hvor mange timer ville opgradering koste i tekniker timer og især i at vænne de 11.900 standard brugere til at omgå den nye GUI? Svaret giver sig selv, synes jeg?

  • 1
  • 1
#17 Pelle Söderling

Marc: Det er muligt der er flere af tingene der ikke er nyheder hvis du sammenligner med alternative OS'er, men mange af os der bruger Windows til dagligt er afhængige af en lang række applikationer for at kunne udføre vores arbejde som ganske enkelt ikke findes til andre platforme - dermed er de i praksis ikke alternativer og derfor er det selvfølgelig rart at se sådanne features implementeret i Windows også.

Det er klart at WMWare er langt foran i de dyre versioner, men det er ikke så relevant i Client-OS sammenhæng. Hvis du sammenligner gratisversionen af WMWare med Hyper-V, så vil jeg mene Hyper-V står ret stærkt.

Derudover er der lavet mange forbedringer i kernen i Windows 8, ikke kun sikkerhedsmæssigt, men også optimeringer i forhold til både memory-forbrug, cpu-forbrug og mere parallelisering. Hvad optimeringer i forhold til boot-processen angår er der en ret detaljeret beskrivelse her: http://blogs.msdn.com/b/b8/archive/2011/09/08/delivering-fast-boot-times... (Der er tale om meget mere end blot "boot fra dvale" som du antyder)

Jeg er dog ganske enig med dig i at touch på min desktop aldrig kommer til at ske - egonomien er en ting, men jeg nægter ganske enkelt også at havde fedtede fingrer udover hele min skærm.

Hvorvidt det økonomisk giver mening at opgradere til Windows 8 er en anden snak, men jeg synes klart at det fra et teknisk synspunkt er en klar forbedring - også i professionel sammenhæng. Det største problem for en virksomhed som Cowi er at Windows 8 kræver mere support for de "knap så professionelle" brugere.

  • 1
  • 1
#18 Finn Christensen

Selv hvis man samlede ALT positivt nævnt her, ville det virkelig være halsløs gerning for en almindelig virksomhed at opgradere fra 7 til 8.

Korrekt Thomas... hovedparten/flertallet får kun uproduktiv tidsspilde ud af at bruge Win 8 ift. Win 7. Jeg testede Win 8 omkring en 2½ måneds tid og så blev Win 7 lagt ind til daglig brug.

Win 8 er bortset fra den nye TaskManager på MS-vis helt vanligt proppet med læssevis unødvendige omkørsler og gejl - for en trænet men almindelig disktop eller NoteBook bruger er der ingen produktiv forbedring.

Og hvis man altså s k a l have en berøringsfølsom skærm at poke rundt på, så man kan lege smartdims, da er man nok mere legedyr eller en maskinpasser, og har nok ikke overhoveder brug for/viden/interesse i hvilket OS der triller og de vitale detaljer under kølerhjælmen.

  • 1
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere