Counter-Strike verdensstjerne: BLAST er noget af det største!

Illustration: Blast/NaVi
Royal Arena er scenen for stor international Counter-Strike turnering BLAST Pro Series i aften og i morgen.

Den store internationale Counter-Strike turnering BLAST Pro Series åbner i aften med to indledende gruppespilsrunder og lørdag er årets helt store fest-dag for danske Counter-Strike fans. Her afvikles turneringens afgørende gruppespils-kampe og den store finale i Royal Arena, hvor 12.000 tilskuere for længst har sikret sig plads, skriver eventet i en meddelelse.

Det professionelle danske Counter-Strike-hold Astralis, som i 7 måneder på suveræn vis har indtaget verdensrangslistens førsteplads, er de helt store hjemmebanefavoritter, men alt skal klappe for danskerne, hvis de skal vinde den stærkt besatte turnering.

Udover verdens-etterne deltager nummer ukrainske NaVi (nummer 2 på verdensranglisten), det amerikansk baserede internationale stjernehold FaZe Clan med danske Finn “karrigan” Andersen på holdet (4 på verdensranglisten), de forsvarende BLAST Pro Series København-vindere fra brasilianske MIBR (5 på verdensranglisten), de svenske legender fra NiP (8 på verdensranglisten) plus amerikanske Cloud9, som efter deres Major-titel i foråret har kæmpet for at komme tilbage til verdenstoppen.

Turneringen i København er den første duel siden Major-finalen i London i september mellem verdens nummer 1 og 2, Astralis og NaVi, og dermed også en direkte duel mellem verdens to bedste spillere: Nicolai “dev1ce” Reedtz og ukrainske Oleksandr ”s1mple” Kostylief.

Glæder sig til dansk publikum

Netop Oleksandr ”s1mple” Kostylief er ekstremt opsat på, at vinde turneringen i Royal Arena foran 12.000 fans:

»Lige siden jeg så BLAST turneringen første gang har jeg ønsket at være med i turneringen og spille på dén scene. Det er første gang, vi prøver det, og alt i København har indtil videre været absolut første klasse. Arrangementet er noget af det største, der findes, og jeg glæder mig helt vildt til, at spille i en fyldt Royal Arena,« siger han ifølge meddelelsen.

»Vi har to kampe fredag aften, som vi selvfølgelig håber at vinde, og så åbner vi lørdagens program med en kamp mod Astralis foran alle deres fans. Jeg ved godt, de er på hjemmebane og det kan blive voldsomt, men jeg ved også at selvom de danske fans er utroligt gode til at støtte deres hold, er de også fair. Det så vi sidste år, og jeg glæder mig virkelig til at opleve de danske fans, turneringen og hele dette massive set-up live. «

»Vi vil selvfølgelig gøre alt for at vinde turneringen, og jeg er sikker på, vi kan. Men det er så stærkt besat en turnering, at 4-5-6 hold kan vinde den. Astralis er favoritter, men se på de andre hold. Det er voldsomt. Det er virkelig et fedt koncept at samle de bedste hold på denne måde, og jeg glæder mig bare til at gå ind på dén scene,« lyder det fra Oleksandr “s1mple” Kostylief, og tilføjer:

»Jeg håber virkelig, vi får lov til at deltage i denne turnering også fremadrettet. Det kæmper vi også for i denne weekend.«

BLAST Pro Series åbner fredag aften kl. 19 og bliver også tv-transmitteret.

nternationalt bringes hele eller dele af turneringen på TV-kanaler i 129 lande og territorier mens 5-10 millioner unikke brugere ventes at klikke sig ind på twitch og se turneringen online, hvor den produceres og sendes på 18 forskellige sprog.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder