Corydon: Ikke et lovkrav at myndigheder svarer på digital post

Alle skal have en digital postkasse, men det er ikke et krav, at en myndighed faktisk læser posten og svarer på den. Sådan lyder det fra finansministeren, som dog fremover vil kræve det af nogle myndigheder.

Den 1. november 2013 skulle alle danske virksomheder og organisationer med et CVR-nummer være klar til at læse, hvad den offentlige sektor sendte af beskeder via Digital Post. Ellers kan der falde brænde ned, hvis en vigtig besked ikke bliver læst.

Men der er ingen lovkrav den anden vej – at staten og resten af den offentlige sektor også selv læser og besvarer Digital Post. Det fremgår af et svar fra finansminister Bjarne Corydon, på et spørgsmål fra Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen.

I spørgsmålet bliver finansministeren bedt om at oplyse, hvornår man som borger og virksomhed kan forvente, at staten generelt er klar til at modtage Digital Post.

Bjarne Corydon forklarer, at alle myndigheder ligesom virksomhederne siden 1. november har skullet have en digital postkasse. Så kan de nemlig kommunikere digitalt og sikkert med andre myndigheder. Men det er ikke et krav, at myndighederne læser, hvad borgerne sender til dem digitalt.

»Med hensyn til myndighedernes parathed til at modtage Digital Post fra borgere og virksomheder, så er der ikke noget lovkrav herom. Det er derfor grundlæggende den enkelte myndigheds eget ansvar at vurdere, om de vil tilbyde Digital Post som henvendelseskanal til kommunikation fra borgere og virksomheder,« skriver ministeren i svaret.

Hos nogle myndigheder bør borgerne dog kunne forvente at kunne sende en digital henvendelse, så Digitaliseringsstyrelsen har udpeget 120 forskellige myndigheder, som fremover skal leve op til det krav. De har nu fået besked, fortæller ministeren.

Til januar vil styrelsen så samle en liste over, hvilke myndigheder, der er klar til at kommunikere digitalt med borgerne.

Spørgsmålet S 675 blev besvaret lige før juleferien, men er faktisk en opfølger på et tidligere spørgsmål fra Michael Aastrup Jensen, ud fra Version2's artikler om myndighedernes manglende brug af Digital Post. Her svarede finansministeren, at 'enkelte statslige myndigheder' er blevet forsinkede med arbejdet, men det svar var Michael Aastrup Jensen ikke tilfreds med og sendte altså et nyt spørgsmål afsted.

Læs også: Corydon trækker i land: Digital Post er ikke relevant for alle myndigheder

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Henrik Schack

Det har vel aldrig givet specielt meget meing at "opfinde" en dårligere udgave af email som erstatning for email ?

Når man kigger på featuresættet for Digital post finder man ting som: * Gratis * Modtage posten digitalt samme dag, som det bliver sendt * Slippe for tunge ringbind * Få en e-mail, når der er digital post til dig.

  • 30
  • 1
#6 John Foley

Endu et eksempel på politikernes og specielt Bjarne Corydons dårlige behandling af befolkningen, virksomhederne og borgerne. Regler og forordninger gælder åbenbart kun den ene vej og myndighederne kan gør som det passer dem, hvorimod der falder brænde ned over den enkelte virksomhed eller borger såfremt de ikke tilmelder sig Digital Post. Magtbrynde og arrogance af værste skuffe.

  • 40
  • 2
#7 paul sehstedt

Man må vitterligt undre sig over, at Rigets finansminister udtaler den slags vrøvl. Den centrale statsadministration må være tilholdssted for nullerter: digitalposten er vist kun blevet oprettet for at spare porto, ikke andet. Tidligere på året kunne vi læse, at myndighederne puslede med muligheden med tilbagevirkende kraft at redigere i udsendt e-post. Sagen strider imod al sund fornuft, retssikkerheden og Menneskerettighederne. Vi, som borgere, har krav på en effektiv og retfærdig administration. Den udgift samfundet har for at holde Centraladministrationen kørende, står på ingen måde mål med det elendige resultat, der præsenteres.

  • 34
  • 0
#8 Lars Persson

Nogle borgere skriver faktisk chikanerende og gentagne overflødige mails. At svare dem er at opildne dem.

Faktisk kan man blive fyret for at svare en borger negativt, selv om der udøver chikane (såsom stjæle et handikappet familiemedlems penge og give plejerne skylden, hvad man ser ret ofte).

  • 2
  • 17
#9 Mikael Ibsen

selvfølgelig er det ikke noget lovkrav, men en helt naturlig opførsel at svare på seriøse henvendelser, og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at offentlige ikke skulle svare på borgernes henvendelser, hvis det ikke er det rene pjat - hvad dog ellers ?

  • 7
  • 1
#10 Deleted User

Egentlig er det meget konsekvent af den finansielle minister. Tænk engang over det: DU skal hele tiden være bevidst om, at hvis DU ikke tjekker endnu en mail konto, så kan DU blive straffet. VI er egentlig ligeglade. For VI bliver ikke straffet for noget. DU skal være usikker ... VI har retten og magten. DU bliver kontrolleret i hoved og r**. OS er der ingen som skal kontrollere.

  • 25
  • 1
#11 Lars F. Jensen

Det er et helt umuligt standpunkt (og vidner om en nærmest værre holdning) i forhold til borgerne.

Der er kun én ting at gøre og gøre det uden ophold.

I kan stille formelle krav til afsendelsen af E-mails, men borgene der er tvunget til at modtage E-mail, skal også kunne kommunikere med alle myndigheder via E-mail.

Ikke alle E-mails kræver et svar, men alle E-mail skal læses.

Lars :)

  • 14
  • 0
#12 Lars Skovlund

Point for at forfølge sagen. Vil du også stille ændringsforslag, sådan at den sidste flig af retssikkerhed ikke fratages borgeren? Ellers må vi jo til både at sende anbefalede breve og sende dem digitalt. Det kommer til at koste rigtig mange penge, både for borger og myndigheder.

  • 14
  • 0
#13 Vagn Rydeng

kunne tilsvarende enten transportere brevene til modtageren eller til forbrænding, uden at oplyse om det?

Hvis man, privatperson, firma eller offtl. myndighed åbner en "henvendelseskanal til kommunikation" må det indebære, at man også læser/forholder sig til/besvarer disse henvendelser, på linie med hvad man gør med andre "henvendelseskanal(er) til kommunikation", uanset om man er omfattet af en lov eller ej!!!

  • 8
  • 0
#14 Gert Østergaard Pedersen

Så har vi det igen: vi gider ikke svare jer, men hvis I ikke læser den herskende klasses mails skal I straffes!! All hail - det minder lidt om visse systemer, der var populære syd- og østpå for nogle år siden. Et demokratisk system svarer pr. almindelig høflighed sine borgere, uamset det er et lovkrav eller ej - et udemokratisk system gider ikke spilde tid på den slags petitesser, her er straf og chikane mere velset.

Så fik de da tonet rent flag - så må vi jo vælge nogle andre med et mindre magtuldkomment og selvfedt sindelag.

  • 14
  • 1
#15 Michael Rasmussen

Så fik de da tonet rent flag - så må vi jo vælge nogle andre med et mindre magtuldkomment og selvfedt sindelag

Du glemmer blot, at Danmark har udviklet sig til et embedsvælde, så partifarven på regeringen eller ministeren vil ikke ændre på noget. Skal der ændres på noget, kræver det en radikal anden politisk tilgang til centraladministrationen, som jeg ikke ser udtrykt for nogen partier i Folketinget - måske med undtagelse af Enhedslisten.

  • 15
  • 0
#17 Albert Nielsen

jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at offentlige ikke skulle svare på borgernes henvendelser, hvis det ikke er det rene pjat ...

En enestående mangel på fantasi.

Som svar på et fremsendt e-boks brev med vigtige oplysninger skal man end ikke forvente at modtage et minimum som en automatisk kvittering for modtagelse (personlig erfaring).

Et eller andet tyder på, at H. T.-Schmidt favoriserer forrykte ministre.

  • 9
  • 0
#18 Claus Jacobsen

for en "uddybning" af den kommentar? - det burde vel egentlig være noget som de andre IT-ordfører (og vel egentlig selvsagt også retsordfører da der så vidt jeg husker er noget med lige for alle i grundloven?) Det kunne da være interessant at høre hvad manden egentlig har tænkt da han udtalte sig (hvis der da har været aktivitet derinde. Det tyder det ikke umiddelbart på)

Jeg synes ikke umiddelbart der burde være et lovkrav(love er ikke til for at gå så meget i dybden med et enkelt emne) - men synes til gengæld en ret stor grad af selvjustits burde være på sin plads.

Men det her er nu nøjagtig den samme gang som dengang man skulle kunne sende elektroniske faktura til det offentlige. - Der er temmelig mange små virksomheder der er gået nedenom og hjem fordi de havde det meste af deres kapital liggende som ubetalte regninger i de offentlige systemer, da de ikke kunne finde ud af at få det til at køre. - Desværre kunne man ikke lige sende en offentlig instans i RKI. Ellers ville der godt nok have været en del kommuner og styrelser som havde været på ufrivillig ophold i deres lister.

  • 8
  • 0
#19 Niels P Sønderskov

Bemærk nu lige at Corydon kun siger: »Med hensyn til myndighedernes parathed til at modtage Digital Post fra borgere og virksomheder, så er der ikke noget lovkrav herom. Det er derfor grundlæggende den enkelte myndigheds eget ansvar at vurdere, om de vil tilbyde Digital Post som henvendelseskanal til kommunikation fra borgere og virksomheder,«

Langt de fleste indlæg her reagerer dumt på den journalistiske stramning i rubrikken.

  • 1
  • 9
#20 Lars Skovlund

Og hvilken forskel gør det? Der vil stadig være et behov for flere parallelle postsystemer, anbefalede breve, og evt. opringninger til den pågældende myndighed og høre hvad de i det hele taget vil modtage. Corydon snakker om at myndighederne "kan tilbyde" mens borgerne "skal tilbyde". Det er humlen.

  • 7
  • 0
#22 Carsten Stenberg

I efteråret var der et eksempel på en enlig far, der mistede tilskuddet til sine børn, fordi han ikke var klar over, at han skulle kigge i Eboks og bekræfte at han fortsat var enlig.

Jeg ved ikke om den aktuelle styrelse faktisk svarer på elektroniske henvendelser, men det et glimrende eksempel på det skæve fordel mellem borger og stat.

PS.: I det aktuelle tilfælde fik den enlige far alligevel børnetilskud, men kun fordi sagen havde været i tur i pressen.

  • 12
  • 0
#24 Michael Christoffersen

Vi er sikkert for sent ude, men dette her tangerer da en nominering til årets nytårstorsk. Naturligvis skal offentlige myndigheder svare på digitale henvendelser. Under forudsætning at kommunikationen er sikker. Det behøver ikke i første omgang være en person der svarer. En elektronisk kvittering er også ok, men det skal være juridisk bindende. Eksempelvis hvis det drejer sig om en given frist der skal overholdes

  • 4
  • 0
#25 Ib Højme

Borgerne har bare at makke ret og følge loven, mens myndighederne kan gøre som de vil.

Og for det ikke skal være løgn, så er der myndigheder der har 'effektiviseret' service væk, fordi man skal bruge den digitale kommunikation. Så er det bare at håbe der ikke er sammenfald mellem dem og de myndigheder der er forsinkede.

  • 2
  • 0
#28 Anders Tryka

Fra DIGST's vejledning

Fra 1. november 2013 skal alle myndigheder i kraft af lov om Offentlig Digital Post, fordi de også er virksomheder, have en digital postkasse på virk.dk til modtagelse af post fra myndigheder. Dette anerkender Corydon.

Alle offentlige Myndigheder er omfattet af kravet om at have en Digital Postkasse på Virk.dk - og det der sendes hertil er også juridisk bindende for modtager i et sådant tilfælde. Det bekræfter Corydon også.

Digitaliseringsstyrelsen's vejledning forklarer videre:

'Myndigheder skal kunne kontaktes af borgere via kontakthierarkiet på borger.dk og af virksomhederne via virk.dk' [...] 'Digital Post afsendt af borgere eller virksomheder har samme retsvirkning, som hvis det var sendt som papirpost.' Det undsiger Corydon -FORKERT- i sit svar.

Det fremgår nemlig KLART OG TYDELIGT i lovens § 8 at virksomheder og borgere er stillet FULDSTÆNDIG LIGE med Digital Post den anden vej, kun undtaget hvis en anden lov foreskriver at et dokument SKAL sendes

1) i fysisk form eller 2) digitalt på anden måde.

Så, brug I bare VIRK.dk og BORGER.dk til at skrive til det Offentlige:

Det har I nemlig ret til og det I sender er jf. Lov om Offentlig Digital Post juridisk bindende for den modtagende myndighed, uanset om Hr. Corydon mener noget andet (fordi mange myndigheder ikke liiiiige fik prioriteret at gøre systemer og processer klar måske?).

lovens præcise formulering: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142234

Der står bl.a. at juridiske enheder kun kan fritages under ganske særlige omstændigheder der forhindrer i modtagelse af Digital Post. Nu er løsningen bare skruet sådan sammen, at der ikke ER nogen forhindringer for NOGEN af de offentlige myndigheder.

DIGST's vejledning: http://www.digst.dk/Loesninger-og-infrastruktur/Digital-Post

  • 3
  • 0
#29 Jon Linde

...samtidigt med at virksomhederne betaler dels tusindvis af kroner til NemID for "digitalcertifikater til virksomhederne" og dels bruger tusindvis af kroner på 3-parts services fra underleverandører så deres digitale post bliver dekrypteret og videresendt på forskellig vis.

Ironisk nok har mange af løsningerne den effekt, at den "sikre e-mail" alligevel før eller siden sendes ukrypteret til modtageren og opbevares ukrypteret.

Hvad fa'en er så pointen? - "Sikker post" er ikke sikker. - Posten bliver ikke læst af modtageren.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere