Coronavirus: SSI vil bruge oplysninger om danskernes bevægelser fra telebranchen

23. marts 2020 kl. 14:2621
Coronavirus: SSI vil bruge oplysninger om danskernes bevægelser fra telebranchen
Illustration: josefkubes, BigStock.
Statens Serum Institut ønsker at få oplysninger om, hvordan danskerne bevæger sig, udleveret fra teleselskaberne. Men det er på nuværende tidspunkt uklart, hvordan håndteringen af lokationsdata i praksis skal fungere.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Mulighederne for at bruge lokationsdata fra alle de danske mobiltelefoner, som hele tiden registrerer sig på de danske mobilmaster, til at bekæmpe corona, diskuteres i øjeblikket mellem Statens Serum Institut og teleindustrien.

Det skriver DR

Oplysningerne skal bruges til at finde ud af, om regeringens tiltag virker i forhold til at begrænse smittespredningen i Danmark, men SSI ønsker ikke at uddybe, hvad instituttet har bedt teleselskaberne om at udlevere.

»Det er meget tidligt i behandlingen, og der er mange spørgsmål, som fortsat skal afklares,« siger faglig direktør i SSI, Kåre Mølbak, til DR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er derfor stadig uklart, hvordan håndteringen af lokationsdata i praksis skal fungere, men ifølge DR Nyheders oplysninger skal data ikke bruges til at håndhæve forbuddet mod forsamlinger på mere end 10 personer.

Ifølge direktør i brancheforeningen Teleindustrien, Jakob Willer, så undersøger man i øjeblikket det juridiske grundlag for at udlevere data.

»Det, vi vil sikre os i processen, er, at der er et meget klart juridisk grundlag for, hvad vi skal gøre og for eventuelt at udlevere data baseret på vores kunders adfærd,« siger Jakob Willer til Version2.

Andre lande bruger allerede lokationsdata

I Norge har man allerede gjort brug af de såkaldte masteoplysninger til at registrere, hvordan nordmændene bevæger sig rundt i landet. Her udleverer bl.a. Telenor og Telia data til de norske sundhedsmyndigheder i kampen mod coronavirus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Indirekte kan det være med til at bremse spredningen af virus. For vi kan bruge det i vores beregninger, som igen påvirker, hvor stærke tiltag der implementeres,« siger professor Birgitte De Blasio fra norske Folkehelseinstituttet til NRK.

Også i Tyskland har telegiganten Telekom overdraget anonymiserede teleoplysninger til Robert Koch Instituttet, der analyserer tyskernes bevægelser. Ifølge det tyske medie ARD skulle der være tale om en enkelt overførsel på fem gigabyte data.

I USA er den amerikanske regering øjeblikket i dialog med Facebook, Google og en lang række andre tech-virksomheder og eksperter i sundhed omkring, hvordan lokationsdata kan bruges til at bekæmpe coronavirus-udbruddet.

Google bekræftede i sidste uge at have været i dialog med flere af den amerikanske regerings embedsmænd og nævnte i den forbindelse, at virksomheden arbejder på, hvordan man kan udnytte den store mængde lokationsdata særligt fra den populære Google Maps-app.

»Vi undersøger måder, hvorpå aggregeret, anonymiseret lokationsinformation kan hjælpe i kampen mod COVID-19. Et eksempel kunne være at hjælpe sundhedsmyndigheder med at bedømme virkningen af fysisk distancering på samme måde, som vi viser populære tider for restauranter og trafikmønstre i Google Maps,« lød det i en officiel udmelding fra talsmand i Google, Johnny Luu.

Han understregede i den forbindelse, at et eventuelt samarbejde »ikke vil involvere delingen af data omkring individers lokation, bevægelse eller kontakter.«

En embedsmand fra Det Hvide Hus, som ønsker at være anonym, har udtalt til The Washington Post, at tech-virksomheder opfordrer regeringen til at udnytte anonymiseret data til at få indsigt i COVID-19, og at de indsigter kan hjælpe eksperter i regeringen og forskere til at få en bedre forståelse for, hvordan COVID-19 spreder sig og smitter.

21 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
21
24. marts 2020 kl. 12:52

Personligt vælger jeg den første hvis jeg absolut skal bære hovedbeklædning. Narrehuen har jeg set nok til hver eneste gang staten har tiltvunget sig adgang til borgeres data med forsikringer om at det var indsamlet anonymt, at det ikke ville blive brugt til andre formål, og at det ville blive slettet.

Hver gang viser det sig nemlig at: Anonymt = løgn Kun til formålet = ethvert formål som tjener en cand.polits karriere Sletning = overførsel til arkiv med ny selvstændig dataansvarlig

20
24. marts 2020 kl. 12:37

Men det afskærer mig da ikke fra at undlade at følge rådet om at holde afstand og ikke besøge andre mennesker. Samtidig har jeg lagt vanen med daglige indkøb om til ugentlige indkøb for at mindske kontakten med andre mennesker.

Skal være "Men det afskærer mig da ikke fra at følge rådet om at holde afstand og ikke besøge andre mennesker. Samtidig har jeg lagt vanen med daglige indkøb om til ugentlige indkøb for at mindske kontakten med andre mennesker."

19
24. marts 2020 kl. 12:28

De får KUN positionsdata fra DEN mast - og da INGEN af deltagerne BOR ved den samme mast - får de altså IKKE deltagernes bevægelser i hele landet med.

Hvis man derimod får hele landets bevægelser og derfor kan følge "abonnent 27" - i hele landet - kan man hurtigt se hvor de "sandsynligvis bor" - og som er GPS lokation oftest præcis nok, til at man kan lure adressen og dermed slå op hvem der bor der og identificere abonnent 27 (indenfor en familie ihvertfald).

Jeg håber du ser den klare forskel på hvilke data IBM fik i deres og hvilke data SSI beder om.

18
24. marts 2020 kl. 12:24

PS: I den konkrete sag skulle folk i RF's app give samtykke til at deltage så vidt jeg husker. Det kunne man jo vælge også at gøre her, men det ville nok ødelægge effekten noget, for de sølvpapirshatte der frygter overvågning og konspirationer vil jo nok ikke give den tilladelse og de er sgu nok også de der ikke vil lade sig disktere hvordan de skal agere.

Tjah --- med alderen synes jeg ikke verden er så sortd/hvid som da jeg var ung, og jeg er også begydt at hovedbeklædning noget oftere, dog ikke af sølvpapir endnu. Jeg er også blevet mere skeptisk for nye tiltag mod øget overvågning.

Men det afskærer mig da ikke fra at undlade at følge rådet om at holde afstand og ikke besøge andre mennesker. Samtidig har jeg lagt vanen med daglige indkøb om til ugentlige indkøb for at mindske kontakten med andre mennesker.

Hvis SSI kan komme med konkrete oplysninger om, hvad de mener data kan bruges til, og de kan nøjes med en 2-3 udtræk med et vist interval synes jeg personligt at det er noget der kan overvejes --- hvis det ikke åbner for salami-mentoden som andre tiltag før Covid-19.

17
24. marts 2020 kl. 11:43

Jeg er helt enig i det overvejende flertals modstand mod total bevægelsesovervågning. Det er en glidebane og jeg er også enig i, at det Saudi Arabiske firma SSI er en højst problematisk partner. For et samfund er en totalovervågning et uhyre fristende tiltag, og på mange måder praktisk, men det er et grundlæggende indgreb i den personlige frihed. Det bevirker at vi alle får fodlænker på, og ikke blot i et begrænset tidsrum som det i dag pådømmes kriminelle.

16
24. marts 2020 kl. 11:35

De sidste par år har IBM sammen med CBS og Roskildefestivallen kørt nogle storskala forsøg, hvor man netop ud fra anonyme data fra festivaldeltagernes telefoner kunne spore bevægelser i folkehavet så man kunne for eksempel lære hvordan toiletter og spisemuligheder skulle disponeres og bemandes. Den teknologi må kunne benyttes her. Jeg tror bare det er et spørgsmål om at ringe til IBM :-) PS: I den konkrete sag skulle folk i RF's app give samtykke til at deltage så vidt jeg husker. Det kunne man jo vælge også at gøre her, men det ville nok ødelægge effekten noget, for de sølvpapirshatte der frygter overvågning og konspirationer vil jo nok ikke give den tilladelse og de er sgu nok også de der ikke vil lade sig disktere hvordan de skal agere.

Her er et link til en V2 omtale af eksperimentet på RF:https://www.version2.dk/artikel/roskilde-festival-data-gaesternes-musiksmag-bevaegelser-skal-forudse-koncertvaner-1077931

15
24. marts 2020 kl. 11:28

koster mentale lidelser samfundet 3711 menneskeliv i 2018.
Corona har kostet 24 liv (ind til nu)

ahh.. nu sammenligner du vist æbler og pærer.. Hvis du skal bruge et mere relevant tal - skal du se på at land som IKKE tog de tiltag vi har gjort (dvs. Italien) - og sammenligne hvad mentale lidelser (og f.ex. influenza) årligt dræber der - sammenlignet med deres dødstal..

Og egentlig drejer det hele sig jo om at sikre at der er hospitalskapacitet nok (og derfor er corona dødstal alene ikke det eneste problem) - da vi jo ellers (som jeg kan forstå det sker i Italien) vil se at andre problemer/lidelser ikke får de ressourcer de har behov for.. Da Corona stjæler alt for mange ressourcer. Og selvom man ikke nødvendigvis dør fordi man ikke får behandling, kan man godt værre stillet meget værre pga. manglende på hospitalskapacitet.

14
24. marts 2020 kl. 09:43

Selvfølgelig kan data udleveres, hvis de anonymiseres, herunder tilbageholdes for sites med meget få registreringer

Selvfølgelig kan data ikke udleveres, da data ikke kan anonymiseres.

Der bor mennesker i Danmark som bor uden for tæt bebyggede områder, de mennesker vil blive identificeret ud fra deres geografiske lokation. Fjern bare telefonnummer eller betaler eller ejer, men på baggrund af at kun en person bor i en bolig der ligger langt nok væk fra andre boligere og veje at kun en person kan eje de data der er tale om, så er anonymiseringen nedbrudt.

13
24. marts 2020 kl. 08:46

Hej Version 2 Kunne I ikke supplere artikllen med at fortælle mere præcist, hvad det egentlig er en sådan overvågning kan bidrage med? I DK har vi jo ikke behov for at holde befolkningen væk fra bestemte områder (som det er brugt til andre steder?), men vi har jo lov til at færdes hvor vi vil, blot vi holder afstand... så hvad er formålet med en logning af hele befolknngen? Overvågningen kan jo ikke kontrollere om vi overholder 2 meters afstand - Den kan vel kun vise, hvor mange personer der befinder sig inden for et ret stort areal....men hvad kan det bruges til, når der ikke er nogen restriktioner heri?? Derfor ligner disse overvejelser alene et indgreb, som nogen gerne vil bruge/afprøve, blot fordi man kan, og her er en lejlighed hvor samfundet og politikerne sænker paraderne mod masseovervågning.....? Så please.... hvad er det egentlig for information man kan få og til hvilken nytte her i Danmark?

11
24. marts 2020 kl. 07:03

Tak for de pæne ord, Volker.

Jeg er helt med på, at man generlet ikke kan vente og se - men det er jo netop det vore myndigheder gør på andre - i mine øjne mindre indgribende - tiltag, så som udgangsforbud og lukning af ikke-kritiske foretagender (som vi så må hjælpe så godt, vi kan). Der er jeg meget kritisk overfor - "vent og se"-tilgangen. Der er tale om force majeure, og i denne situation er jeg - helt i modstrid med, hvad jeg ellers ville acceptere - parat til sluge begrænsninger i bevægelses-, og forsamlingsfriheden, for jeg tror ikke på, at vi kan bekæmpe denne virus uden den slags skrappe tiltag.

Men der er vore myndigheder jo stadig i gang med at hænge i bremsen af økonomiske årsager, og den prioritering gør mig utryg. hvorfor bruger man ikke disse mindre indgribende tiltag, mens man nu - som jeg ser det - vil lave et voldsomt indgeb i privatlivsretten? Og jeg tror faktisk på nuværende tidspunkt ikke, at det vil være nødvendigt med totalovervågning for at stoppe epidemien. Jeg tror, at de andre tiltag vil være langt mere effektive. Hvis man gennemførte dem, vil der jo ikke være ret mange bevægelser af folkemængder at overvåge.

Er du enig med mig i, at det sandsynligvis vil være sværere at få afskaffet en sådan totalovervågning af befolkningen igen (der vil dukke alle mulige andre "behov" for disse data op), end det vil være at slippe af med et udgangsforbud?

Men jeg må så åbenbart lade mig korrigere mht. anvendeligheden af "anonymiserede" data. Jeg har svært ved at se det for mig, men der kan jeg tage fejl. Hvis det er rigtigt, vil det selvfølgelig komme an på, hvordan man så konkret vil anvende telelogningen. Der må jeg afvente, om der kommer noget frem, der kan ændre min holdning, men jeg tror det ikke.

Jeg vil opfordre til at se dette live-interview med Edvard Snowden i går aftes i forbindelse med CPH:DOX (gratis):https://www.youtube.com/watch?v=9we6t2nObbw&feature=youtu.be

Her bruger de faktisk det meste af interviewet til at diskutere netop dette forslag fra SSI - og heldigvis er jeg på linje med Snowden :-)

10
23. marts 2020 kl. 20:34

Hvis det var Tennissok-Trine, der bad om alle data, ville jeg nok vente det skumleste. Men jeg tror ikke, data (med den begrænsede positionsnøjagtighed) kan bruges til at afsløre, at jeg har hentet kokain og en PH-lampe i Mørke og hos hvem. Eller lidt mindre krimnelt om jeg har mødt en bestemt person i byparken og kan være blevet smittet. Men måske nok, hvis der foregår en eller anden mærkværdig sammenstimlen et sted.

9
23. marts 2020 kl. 19:19

Og hvis data anonymiseres, kan de ikke bruges til ret meget mht. smitteopsporing.

Jo - det kan de faktisk godt. Læs en glimrende artikel fra The Conversation :

https://theconversation.com/coronavirus-south-koreas-success-in-controlling-disease-is-due-to-its-acceptance-of-surveillance-134068

Vi fokuserer kun på hvad myndigheder kan bruge data til. Ovenstående artikel viser, at også borgerne selv kan bruge data til at undgå risikoområder (uden brud af apps som i andre østasiatiske lande).

Som dilemmaet illusterer til sidst : jeg vil hellere overvåges via en slags elektroniske fodlænker- på anonym måde enddag - end at at være spærret inde og vogtes af politi og militær (suppression kalder man dette scenarie).

8
23. marts 2020 kl. 19:17

Det kan være at du har ret. Normalt er jeg stor tilhænger af dine holdninger og dit arbejde. Tænker bare vi lige i øjeblikket ikke har tid til at gøre tingene rigtigt. Og vi skal heller ikke bruge krisen til at fremme en anden dagsorden. Vh Volker

7
23. marts 2020 kl. 18:39

Kære Volker.

Vi skal gøre alle de andre ting først, efter min mening.

Mvh. Anne-Marie

6
23. marts 2020 kl. 18:37

Kære Anne-Marie,

du skriver:

"alleryderste nødstilfølge, hvor alt andet har fejlet, og vi nærmest har spansk influenza, pest- og koleralignende situation."

... ja, det er jo lige hvad vi har nu. Det er muligvis min tyske baggrund - men lad os nu støtte op om vores dygtige myndigheder.

5
23. marts 2020 kl. 17:32

Og hvis data anonymiseres, kan de ikke bruges til ret meget mht. smitteopsporing.

Jeg er bekymret over dette forslag - og over MF's blåstempling af det.

Det er en forkert rækkefølge at gøre tingene i, og det bør være alleryderste nødstilfølge, hvor alt andet har fejlet, og vi nærmest har spansk influenza, pest- og koleralignende situation.

Vi har fortsat ikke lukket for ikke-kritiske virksomheder, eller indført udgangsforbud - og så sent som i går ville man ikke engang teste ordentligt, for det var pludseligt ikke så vigtigt. I dag har "eksperterne" oven i købet været ud og være "forsigtigt optimistiske" på basis af de nyeste tal (lad os nu se, om de holder - men ikke desto mindre yderst glædeligt). Så der er en hel række "værktøjer" i værktøjskassen, som man ikke har taget i brug endnu - og så begynder man at overveje at skrotte retten til privatliv? Det e helt forkert og foruroligende.

At begynde at totalovervåge hele befolkningen forekommer mig langt mere indgribende end kortvarige begrænsninger i bevægelsesfriheden - som jeg i den foreliggende situation gå ind for, og som jeg er ret sikker på ikke kommer til at holde længere, end man er nødt til det.

Og netop SSI har en rigtigt dårlig track-record mht. at beskytte borgenes privat oplysninger. Jeg frygter, at det vil blive brugt som rambuk til at undergrave retten til privatliv generelt, og at man vil lade sådanne data indgå i al mulig anden forskning fremover. Det vil blive langt sværere at slippe af med igen, end en eller anden form for udgangsforbud i en periode.

4
23. marts 2020 kl. 16:26

Selvfølgelig kan data udleveres, hvis de anonymiseres, herunder tilbageholdes for sites med meget få registreringer.

Selvfølgelig kan det ikke udleveres, hvis det ikke anonymiseres.

I andre lande, f.eks. Norge, sker det allerede via de værktøjer til trafikovervågning, som teleselskaberne allerede har. Læs link i artiklen.

Ideen om at udlevere rådata til SSI, der herefter selv må få dem behandlet er håbløs og nytteløs.

3
23. marts 2020 kl. 15:53

I begyndelsen af år 2000 kunne man ikke sige, at man arbejdede med it, eller at man havde arbejdet på År-2000 problemet. Fort der skete jo ingenting! Det hele var løgn og ude af proportioner.

Konklusionen dengang var, at vi havde misforstået opgaven. Folk var skuffede over, at det hele ikke var brændt sammen. Tilsvarende kan jeg frygte, at hvis Danmakr kun står med et par hundrede døde på grund af den aktuelle epidemi, vil bagkloge-egÅ klage over, at det hele var fup. I stedet for at ånde lettet op.

2
23. marts 2020 kl. 15:33

Og italienerne kører naturligvis kun lig med militærlastbiler, fordi de er glade for at køre i bil?

1
23. marts 2020 kl. 15:14

Folketinget har tilsidesat grundlovens ret til at samles. Regeringen har lovet ca. 300 mia. ud. Regeringen vil masseovervåge danskerne

alt samme på grund af en skide virus.

jf. https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/doedsfald-og-middellevetid/doedsfald

koster mentale lidelser samfundet 3711 menneskeliv i 2018. Corona har kostet 24 liv (ind til nu)

jf. https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=31651Hele sundhedsvæsnet kostede i 2017 182 mia.