Teleselskaberne ved, hvilket land deres kunder befinder sig i, fordi de modtager informationer om, hvilket netværk kundernes sim-kort er registreret på.
Den information er flere gange blevet benyttet til at målrette sms’er til relevante danskere under corona-krisen.
Teleselskabet 3’s netværksdirektør, Kim Christensen, oplyser, at Udenrigsministeriet flere gange har kontaktet virksomheden i takt med, at COVID-19 har spredt sig til flere lande.
»Vi sendte de første sms’er afsted den 4. marts til de af vores kunder, som befandt sig i Italien, og vi har også sendt specifikt til kunder i Kina, Sydkorea og Østrig i løbet af de seneste uger,« siger han.
»Og senest blev vi fredag og igen lørdag bedt om at kontakte alle kunder i udlandet.«
Kim Christensen tilføjer, at teleselskabet står til rådighed for myndighederne under corona-krisen, og han glæder sig over, at teknologien kan være med til at bringe danskere hjem, inden de strander i udlandet.
»Samarbejdet (med Udenrigsministeriet, red.) har kørt godt, og vi kan se, at det har haft en positivt effekt, eftersom antallet af vores kunder i udlandet falder,« siger han.
Også direktør for teleselskabernes branchesamarbejde Teleindustrien, Jakob Willer, fortæller, at han er glad for, at teleselskaberne kan assistere Udenrigsministeriet.
Han maner til ro blandt dem, der frygter for, at deling af informationer om, hvilket land kunder befinder sig i, overtræder EU’s databeskyttelsesforordning, GDPR.
»Hele forudsætningen for, at et telenetværk kan fungere er, at teleselskaberne ved, hvor deres kunder er henne, så de kan dirigere trafikken det rigtige sted hen,« siger Jakob Willer.
»Det er helt naturligt, at vi hjælper myndigheder, og det er vi glade for at kunne. Vi har selvfølgelig også vurderet, om det er lovligt at gøre, og det er vores vurdering, at det er det,« siger han.
Den vurdering deles af advokat med speciale i GDPR, Catrine Søndergaard Byrne, fra advokatfirmaet Labora Legal.
»Selvom det er et nyt formål, så mener jeg, at det er sagligt og legitimt, og at der er tilstrækkelig behandlings-hjemmel,« siger hun og tilføjer, at videregivelsen af essentielt vigtige oplysninger til borgerne også kan ske med hjælp fra private aktører.
»Det stiller GDPR sig efter min opfattelse ikke som udgangspunkt i vejen for, hvis man vel at mærke sikrer sig, at de grundlæggende beskyttelseshensyn og principper respekteres,« siger Catrine Søndergaard Byrne.
»Men hvis oplysninger om, hvorvidt kunden befinder sig, eksempelvis i Marokko eller Kina, videregives til politiet, så vil det være et problem,« siger hun.
Hun påpeger, at myndighederne har en forpligtelse over for borgerne om at oplyse omkring vigtige og akutte elementer i samfundet. Det kan for eksempel være beskeder om et forestående terrorangreb, militærkup, naturkatastrofer eller som i det aktuelle tilfælde en coronavirus-pandemi.
I en mail til Version2 oplyser Udenrigsministeret, at de arbejder »benhårdt« på at finde løsninger for at få danskerne hjem.
»Derfor samarbejder vi bl.a. med teleselskaber, da de i ekstraordinære situationer som disse kan være til hjælp, når vi skal have fat i potentielt strandede danskere i udlandet.«
»Udenrigsministeriet bruger løbende sikkerhedsgodkendte firmaer til rådgivning og teknisk assistance,« skriver Udenrigsministeriet, der ikke ønsker at oplyse om samarbejdspartnere eller andre specifikke løsninger ud fra »en sikkerhedsmæssig betragtning.«
Opdateret 19/3 kl. 9.54 med svar fra Udenrigsministeriet
