Corona vil give flere datalæk og sikkerhedsproblemer

Illustration: Andreus/CanStockPhotos Inc
Fremover kan vi forvente et stigende antal datalæk og sikkerhedsproblemer i forbindelse med at arbejde hjemmefra, fordi flere nu skal bruge computeren på måder, de ikke er vant til, eller fordi nogle tvinges til at bruge forældet teknologi.

Under den globale corona-krise er mange blevet nødt til at arbejde hjemmefra, og det giver nogle nye, ofte mere teknologiafhængige måder at udføre jobbet på. De nye arbejdsforhold gør, at vi i de kommende uger og måneder godt kan forberede os på at se flere datalæk og sikkerhedsproblemer.

Det skriver Zdnet.

Det er ikke til at undgå sikkerhedshuller, når så mange mennesker pludselig begynder at bruge computerteknologi på måder, de måske ikke er vant til. Det kan ske, at medarbejdere har forkerte indstillinger på den software, de skal bruge, og hvis nogle skal bruge deres egne, gamle computere, så kan deres data være mindre sikker, end hvis de bruger opdaterede systemer.

»Virussen tvinger et før uset antal ledere og managere til at arbejde hjemmefra, over alle sektorer i det private og offentlige over hele verden. Sensitive møder stopper selvfølgelig ikke – de foregår bare på nye platforme,« fortæller Thomas Rid, der er professor i strategiske studier ved John Hopkins University’s School of Advanced International Studies.

På det seneste har der været et stigende antal tilfælde af coronarelateret malware- og phishing-scams. Forretningsemail-scams er også et stigende problem, hvor kriminelle imiterer ledere i virksomheder, hvorefter de prøver at snyde penge fra medarbejdere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere