Corona spænder igen ben for E3-messen

Flere spekulerer, om vi har set det sidste til den årlige spilmesse E3. Illustration: ESA
Den årlige spilmesse E3 heller ikke i år ikke afholdt fysisk. Indtil videre er der ikke offentliggjort planer for en digital udgave.

Spilmessen E3 har i mange år været stedet, som samlede folk fra spilindustrien og gav dem en scene, hvor de kunne præsentere deres nye spil eller hardware. Men de sidste par år har coronapandemien sat en stopper for festlighederne. I 2020 blev messen aflyst, mens den kun blev afholdt digitalt sidste år. I år kommer der heller ikke til at være en fysisk event.

Det skriver IGN.

Organisationen, der afholder det årlige event, Entertainment Software Association (ESA), har sendt en pressemeddelelse til IGN, hvor man skriver, at der ikke vil være noget fysisk event i år, det fremgår ikke om, der vil være et digitalt event i stedet.

»På grund af sundhedsrisikoen omkring COVID-19 og dens potentielle påvirkning på sikkerheden for udstillere og deltagere, vil E3 ikke blive afholdt fysisk i 2022,« står der i pressemeddelelsen.

»Vi er stadigvæk meget begejstrede for E3s fremtid og ser frem til at afsløre flere detaljer snart«.

ESA har endnu ikke fastsat en dato for dette års E3, og det får flere spiljournalister til at spekulere i, om vi har set E3 messen for sidste gang. Bloomberg-journalist, Jason Schreier skriver på Twitter:

»Det ser ud til, at E3 er så godt som dødt. Er der nogen, der kan finde på en god undskyldning for at tage til LA i juni?«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere