Corona-hjemsendelser presser SKATs kriseramte ejendomsvurderingssystem

Illustration: Henning Mølsted
Hjemsendelser har ramt udviklingen af systemet og udløser en produktivitetsnedgang på 25 procent. Eksperter og politikere frygter forsinkelser.

Det er hårde tider for Skatteministeriets it-projekter, og nu er der igen dårligt nyt om det allerede massivt forsinkede og fordyrede ejendomsvurderingssystem.

Ifølge en orientering til Folketinget fra Skatteministeren har coronahjemsendelser ramt projektet hårdt, og man forventer en nedgang i produktiviteten på op til 25 procent.

»Der har ifm. udvikling af it-projekter på ejendomsområdet været fysisk fremmøde i 2. halvår frem til 9. december, hvorefter medarbejderne er hjemsendt. Det forventes at medføre en produktivitetsnedgang på 20-25 pct. som resultat af hjemsendelse af medarbejdere,« står der i orienteringen, og det får it-ekspert og lektor emeritus i datalogi ved Københavns Universitet Erik Frøkjær til at frygte yderligere forsinkelser i det kriseramte kæmpeprojekt.

»Allerede da den seneste udsættelse kom i september 2020, tvivlede jeg på, at de kunne nå planen om at gå i luften med de nye ejendomsvurderinger her omkring sommer 2021. Jeg tror, atejendomsvurderingssystemerne nu er i højrisiko for yderligere en forsinkelse og en udsættelse. Det er trist, for det har jo allerede stået på i lang tid, og det medfører en betydelig økonomiskusikkerhed for vældig mange mennesker,« siger han til Berlingske.

Også politikere fra både Enhedslisten og Konservative frygter nu yderligere forsinkelser og siger til Berlinske, at de vil stille ministeren spørgsmål om, hvad produktivitetsnedgangen konkret kommer til at betyde.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Klavs Klavsen

De fleste organisationer der rent faktisk "går op i hjemmearbejde" - og har full-time remote folk bl.a. - rapporterer at de arbejder mere effektivt hjemmefra.

Det lyder som om nogen skal til at få hjulet tingene igang, så en god remote arbejdsskik bliver sat på plads og medarbejderne der vil det, kan arbejde effektivt.

Uden de rette værktøjer (f.ex. asynkront kommuniationsværktøj, også til grupper af folk - f.ex. mattermost, slack, teams..) og noget video-streaming til de møder der er nødvendige (og adhoc møder imellem kollegaer) (f.ex. meet.jit.si - eller evt. hostet på deres egen lokation)

Så vil det offentlige "under performe" på remote arbejdere.. Så kom nu ind i kampen og gør jeres for at hjemmearbejde bliver effektivt og en normal del af hverdagen - istedet for en besværlig måde at arbejde på.

  • 18
  • 1
#3 Morten Olsen

Der er ingen, fra Skatteministeren og nedefter der har nogensomhelst interesse i at det system nogensinde bliver færdigt. For så skal de stå på mål for de tal som maskinen spytter ud, og der kommer til at være ugevis med EB forsider med human-interest historier om folk der ikke længere har råd til at betale ejendomskatten for deres bolig. Det er i alles bedste interesse at det bliver forsinket for evigt. "Hvis de vil udvikle ejendomsvurderingssystemer, så må de gøre det i deres fritid, Holm!"

https://youtu.be/0nqgWIXRk_M?t=42

  • 6
  • 0
#5 Sune Marcher

De fleste organisationer der rent faktisk "går op i hjemmearbejde" - og har full-time remote folk bl.a. - rapporterer at de arbejder mere effektivt hjemmefra.

Der er forskel på folk, og der er forskel på opgaver. Naturligvis vil folk der har købt fully-remote kool-aid'en sige at de arbejder mere effektivt hjemmefra.

Jeg er glad for at have fleksibilitet til at arbejde hjemme når jeg har lyst, men der er godt nok mange ting der fungerer bedre og nemmere når man (har mulighed for at) opholde(r) sig fysisk sammen.

Ja, der er masser af gode værktøjer der gør at det overhovedet er muligt, og du kan opbygge en kultur der forsøger at give nogle af de samme fordele – men ting der sker "organisk" når man er fysisk sammen, kræver nu energi og indsats.

Der er helt sikkert mange organisationer der kan få værdi af læring og teknikker fra remote-work, specielt nogle af de mere... gammeldags... hvor hjemmearbejde er noget man skal bede om lov til – men fully-remote har tradeoffs, og det egner sig ikke til alle.

Desværre er der nogle virksomheder der er begyndt at kigge den vej primært på grund af økonomiske interesser, og den tilgang er decideret giftig.

  • 11
  • 0
#9 Christian Nobel

Ja, det er netop derfor det er nu de skal fjerne fradraget samtidig med ejendomsværdiskatten.

Ok, den pointe er jeg som så ikke uenig i.

Der er dog stadig nogen der har noget fradrag som de kan tage af, der er jo ikke reelt ret mange der betaler 0% når bidragssats mv medregnes.

Men beløbet er forsvindende (og ikke alt kan fradrages) i forhold til selve beskatningen - selv efter den gamle vurdering udgør lejeværdien langt mere end fradragsværdien.

Endvidere skal man heller ikke glemme grundskylden, som kan være ret giftig.

I det hele taget er tankesættet om det at beskatte retten til at bo grotesk - i stedet skal beskatning være på provenue som svenskerne gør.

  • 3
  • 0
#10 Brian Dalby

Men beløbet er forsvindende (og ikke alt kan fradrages) i forhold til selve beskatningen - selv efter den gamle vurdering udgør lejeværdien langt mere end fradragsværdien.

Endvidere skal man heller ikke glemme grundskylden, som kan være ret giftig.

I det hele taget er tankesættet om det at beskatte retten til at bo grotesk - i stedet skal beskatning være på provenue som svenskerne gør.

Helt enig, jeg synes personligt vi skulle få fjernet disse skatter og afgifter. Grundskyld kan for to grunde i samme by, uden nogen nævneværdig forskel nemt være 3-4 gange dyrere for en grund i forhold til en anden, det er fuldstændig vanvittigt.

Grundskyld, ejendomsværdiskat, Arbejdsmarkedsbidrag, det er ordninger og ord der gerne må forsvinde ud i glemslen. Jeg er med på at fjerne en masse fradrag og særregler, lave et passende bundfradrag og derefter sætte en flad skat for alle. Overførselsindkomst skal selvfølgelig justeres så de aldrig skal betale skat, det giver mindre administration og bureaukrati

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere