Copyright-advokaters drøm om at få udleveret IP-adresser fra teleselskaber er bristet

Illustration: Per Johansen
Landsretsdom bliver endelig efter afvisning i Procesbevillingsnævnet: Teleoperatører i Danmark kan ikke pålægges at udlevere kundernes persondata til private virksomheder - kun til politiet.

Copyright-advokaterne må se langt efter muligheden for at tvinge teleselskaber til at udlevere personlige oplysninger om kunder, som angiveligt har hentet eller delt copyright-beskyttet materiale som film eller musik.

Det står klart, efter at Procesbevillingsnævnet har afvist at lade Højesteret afgøre, om teleselskaber kan pålægges at skulle udlevere deres persondata, der er gemt på baggrund af logningsbekendtgørelsen, til private virksomheder.

Dermed bliver en dom fra Østre Landsret den 7. maj endelig - og den gav Telenor og Telia medhold i, at teleoperatører i Danmark ikke kan pålægges at udlevere kundernes persondata til private virksomheder i sager vedr. mistanke af ulovlig filmdownloads.

Det er advokatfirmaet Njord, der efter landsrettens afgørelse har forsøgt at anke dommen til Højesteret, men det er altså nu afvist.

Sagen var oprindeligt anlagt af de to teleselskaber, som ikke mente, at de var forpligtede til at udlevere navne og adresser på abonnenter bag en række IP-adresser, som angiveligt skulle være have hentet og delt film.

Juridisk direktør i Telenor Mette Eistrøm Krüger. Illustration: Telenor

Danskerne er altså nu sikret, at deres teleselskab ikke kan pålægges at skulle udlevere deres persondata til andre end politiet:

»Både personligt og på vegne af vores kunder er jeg rigtig glad for, at vi får sat en streg under Landsrettens afgørelse, og vi får nu endnu en gang slået fast, at logningsdata kun bør udleveres til politiet til bekæmpelse af grov kriminalitet. Procesbevillingsnævnets afgørelse er en sejr for vores kunders retssikkerhed, da afgørelsen fastslår, at man på så løst et grundlag ikke vægter kommercielle interesser over danskernes ret til beskyttelse af persondata,« udtaler juridisk direktør i Telenor Mette Eistrøm Krüger i en meddelelse til Version2.

Teleindustrien har tidligere været tilfreds med Landsrettens afgørelse:

»Allerede ved at opretholde de eksisterende logningsregler bevæger vi os på kanten af, hvad der kan forsvares og forklares over for forbrugerne. Og hvis loggede data så oven i købet kunne anvendes til helt andre formål end at beskytte danske borgere mod terror og grov kriminalitet, så ville det være endnu mere problematisk,« skrev Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, i en kommentar til dommen i maj.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
Hans Nielsen

Når højesteret også har fastslået at betalingen for hver film maximalt kan være 2-3 kr, samtidigt med at man også får ejerskabet til værket.
Altså lov til, at beholde den så ulovlige kopi.

Hvis man modtager et bekymringsbrev fra de kriminelle Advokater, så kan man jo enten blankt afvise dette, fortælle man har et åbent WIFI eller måske betale dem 50,- som betaling for evt misforståelser hvis man ved en fejltagelse har hentet noget ned.

kriminelle Advokater - Ja enten stjæler de fra deres klienter, eller også sender de breve med dummebøder. Som må beskrives som meget tæt på ulovlig chikane, med påstande som kun har holdt en enkelt gang i byretten, hvor modparten ikke forsvares sig eller mødte op. Men ellers er faldet til jorden.

Hans Nielsen

Jeg læser ikke dommen fra Landsretten således at udleveringen var ulovlig


Så du mener at man ikke skal bruge TDC, da de har har handlet uetisk og ikke har taget beskyttelse af deres kunder alvorligt.

Eller i det at de jo selv også er udbyder af service, som kan kopieres, så har de vel haft 2 kasket på.
Samt dermed handlet ulovligt, og imod deres egne kunder basiske menneskerettigheder.

René Nielsen

Hvordan udleder du at den hidtidige udlevering af kundeoplysninger til piratadvokater var lovlig?

De tidligere domme er jo kendetegnet ved udeblivelse!

ISP’erne blev væk fra retsmødet og kunderne var uden viden om at de under anklage - så det er noget af en tilsnigelse, at man på nogen måde kan påstå at de tidligere domme “var i orden”.

Om det er nok til en erstatningssag imod piratadvokaternes kunder, ved jeg ikke, men jeg ville være nervøs, for det er på ingen måde utænkelig med et gruppesøgmål imod piratadvokaternes kunder, hvis en advokat ville hoste et sådan søgsmål.

Peter Pehrson

Jeg læser det så, som om at udleveringen var ulovlig. Det er netop derfor, at man har afvist at tage sagen op i højere instans. Der står jo sort på hvidt, at kun politiet kan anmode om disse data, og i øvrigt kun efter kendelse.
Det burde en advokat vide - og derfor har denne handlet i ond tro.

Derfor vil det også være muligt at køre sager med tilbagevirkende kraft.

Peter Pehrson

Enig. Og når retten har sagt, at det var ulovligt (det er faktisk endda strafbart), bør politiet faktisk indlede en efterforskning af egen drift. Muligvis for overtrædelse af straffelovens § 267/268, som giver mulighed for offentlig påtale i særlig grove tilfælde.

Jeg mener i hvert fald ikke, det bør være skadelidtes ansvar.

Oven i det mener jeg i øvrigt, at firmaet skal tilbagebetale de midler, de har modtaget som følge af ulovlig praksis.

Jeg er ikke tilhænger af åbenlys pirateri, men når et firma kræver at andre følger loven, nytter det ikke noget, at firmaet ikke selv gør.

Mogens Ritsholm

ISP’erne blev væk fra retsmødet og kunderne var uden viden om at de under anklage - så det er noget af en tilsnigelse, at man på nogen måde kan påstå at de tidligere domme “var i orden”.Om det er nok til en erstatningssag imod piratadvokaternes kunder, ved jeg ikke, men jeg ville være nervøs, for det er på ingen måde utænkelig med et gruppesøgmål imod piratadvokaternes kunder, hvis en advokat ville hoste et sådan søgsmål.


stort set enig.

Man kan næppe sagsøge Frederiksberg byret, der oprindeligt udstedte en editionskendelse. For retten kan jo altid hævde, at ISP ikke mødte op og redegjorde for de regler, der taler imod en udlevering af data. Og man kan i det hele taget ikke sagsøge en domstol. I givet fald må det være staten.

Man kan heller ikke sagsøge rettighedsadvokaterne. For de fik jo medhold af Frederiksberg byret, der pålagde ISP udleveringen og dermed også sanktionerede brugen af disse data til "dummebøder".

Skadevolder må således være den ISP - og det var jo TDC - som ikke mødte op i retten og fremførte argumenter, der taler imod en udlevering.

Den viden burde TDC besidde til overflod. De har jo mange jurister ansat og rammeaftaler med advokatkontorer for mange millioner om året.

Så deres ageren i sagen er formentlig ansvarspådragende. Som påpeget kunne kunderne ikke forsvare sig, da de ikke vidste, at deres personlige oplysninger blev begæret udleveret. Ikke blot deres identitet, men også deres e-mail adresse. Det er selvfølgelig en skærpende omstændighed, at kunderne ikke blev informeret om ønsket om udlevering af deres personlige oplysninger. Hvis TDC ikke ville føre sagen for dem kunne de i det mindste have informeret dem.

Lars Skovlund

Man kan næppe sagsøge Frederiksberg byret, der oprindeligt udstedte en editionskendelse. For retten kan jo altid hævde, at ISP ikke mødte op og redegjorde for de regler, der taler imod en udlevering af data.


Er det ikke ved at være en forældet tankegang, at dommeren ikke selv kender reglerne på forhånd?
Jeg er godt klar over at det er sådan proceduren er, men når nu dommeren har en juridisk embedseksamen, så er det altså en billig undskyldning.

René Nielsen

Man kan næppe sagsøge Frederiksberg byret, der oprindeligt udstedte en editionskendelse. For retten kan jo altid hævde, at ISP ikke mødte op og redegjorde for de regler, der taler imod en udlevering af data. Og man kan i det hele taget ikke sagsøge en domstol. I givet fald må det være staten.


Jeg er ikke advokat, men så vidt jeg ved, er editionskendelser ikke endelige.

Det fremgår direkte af Retsplejelovens § 806 stk. 2 at ” Kendelsen kan til enhver tid omgøres.”

Jeg kan derfor ikke se, at piratadvokaterne og deres kunder, skulle kunne unddrage sig at skulle betale erstatning.

Det er muligt, at man i gruppesøgsmålet rent teknisk først skal bede retten i Frederiksberg om at ophæve sine tidligere kendelser, men derefter kører det efter reglerne om uberettiget beslaglæggelse.

Da man jo skal betale for den skade man forvoldt og jeg har vanskeligt ved at tro, at piratadvokaternes kunder slipper med under DKK 2.000 plus moms pr. udsendt brev og tungt i den vægtskål ligger deres egen påståede ”tabsopgørelse”, hvor netop omkostningerne langt overstiger prisen på filmen.

Det er ikke småpenge vi taler om. Blot erstatningen fra 1.000 breve løber let i et par millioner kroner og det kunne da være sjovt hvis ikke piratadvokaternes kunder ikke kan stille den økonomiske sikkerhed, således at gruppesøgsmålet må tage udlæg i piratadvokaternes kunders film.

Og læser man denne hjemmeside https://opus-law.dk/succesrig-dansk-filmproducent-skaerpe-indsatsen-ulov... , så viser siden ”nyheder” hvor useriøs en forretning vi har med at gøre. Der mangler fuldstændig omtalen af, at landsretskendelsen som underminer deres ”forretning” eller en omtale af, hvordan man vil kompenserer forbrugerne for de ulovlige breve.

Michael Sommer

Umelbart læser artiklen som om at Landsretten sætter værdien af den enkelte film til 2-3 kr noget mindre end de 1500-3500 kr som NJORD selv forslår som forlig - samtidig må det være et brud på GDPR hvis YouSee forsætter sin praksis med at udlevere kundeoplysninger til andre end politiet

Kim Henriksen

Der står jo sort på hvidt, at kun politiet kan anmode om disse data, og i øvrigt kun efter kendelse.

Det mangler de menige politimænd lige at forstå, de bliver ret fornærmet når man afviser deres krav om at få udleveret opkaldslogs på slutkunder.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor ofte menige naive og autoritetstro medarbejdere gør det hos teleselskaberne.

Mogens Ritsholm

At det ikke er tilfældet, er faktisk et kæmpeproblem for den almindelige retssikkerhed.

enig

I den oprindelige sag ved Frederiksberg byret så dommeren helt bort fra lovgivningen om teleoplysninger og beskyttelsen af personlige data. Han stirrede bare ned i retsplejeloven og gik i øvrigt på pension få måneder senere.

Påstanden var, at 7-800 kunder hos TDC ulovligt havde set eller formidlet filmen "the homesman", der ikke ligefrem var en succes. Kort efter kom den på Netflix. Beviserne var IP-spor opsamlet på ukendt vis.

uddrag af dommen:

"Dommeren bemærkede, at TDC A/S i skrivelse af 26. august 2015, har erklæret,at selskabet ikke ønsker at være til stede i retsmødet og i øvrigt ikke har kommentarer til sagen."

og

"KENDELSE:
Rekvirenterne har på det foreliggende grundlag sandsynliggjort, at der er sket krænkelse af deres rettigheder ved, at et antal på nuværende tidspunkt ukendte personer har stillet ophavsretligt beskyttede filer til rådighed for andre brugere af internettet. Da det er nødvendigt for, at rekvirenten kan varetage sine interesser ved retsforfølgning af de pågældende personer, at rekvirenterne modtager oplysning om de pågældendes identiteter, og da det er godtgjort, at TDC A/S er i besiddelse af oplysningerne, tages anmodningen om edition i medfør af retsplejelovens § 299, jf. § 300, jf. § 343, til følge
som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes:
Det pålægges TDC A/S, til rekvirenten at udlevere samtlige oplysninger,
som TDC A/S er i besiddelse af, om navne, adresser og e-mailadresser på
den eller de personer, der i perioden fra den 18. oktober 2015 til den 17.
marts 2015 gjorde brug af de i bilaget til denne kendelse anførte IP-adresser på de anførte tidspunkter.
Sagen sluttet.
Retten hævet."

Læg mærke til datofejlen, der heller ikke er udtryk for omhyggelighed med sagen

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder