Coop har klokket i domænerne til nyt mobilselskab

Coop har ikke fået købt domænet Coopmobil til deres nye mobilprodukt: Coop Mobil. En konkurrent har i stedet erhvervet sig domænet.

Coop lancerer i dag sit nye mobilprodukt Coop Mobil. Men selskabet har åbenbart ikke erhvervet sig domænet coopmobil.dk, skriver mobil.nu

En Version2.dk-læser har også noteret sig, at Coop ikke har haft helt styr på domænet til det nye mobil-produkt, hvilket fremgår af debatten på artiklen 'Coop åbner mobilselskab' på Version2.dk

Også coop-mobil.dk er forbigået Coops opmærksomhed. I stedet har konkurrenten og Bibob-stifteren Frank Rasmussen netop købt begge domænenavne.

»Jeg er jo ikke nogen net-pirat. Jeg vil da forære dem domænet, som en 'Velkommen til konkurrencen'-gave. Men det er da en spændende måde, at starte et nyt selskab op,« siger Frank Rasmussen til mobil.nu.

Det har ikke været mulig for mobil.nu at indhente en kommentar fra Coop.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Uffe R. B. Andersen

Der er vist mange varer i Coops sortiment, som de ikke har erhvervet sig et særskildt domænenavn til - og hvorfor skulle de dog det? Hvorfor skulle mobiltelefoni adskille sig fra andre dagligvarer? Med mindre man selvfølgelig kun har den ene vare at hænge sin indtægt op på.... ;-)

  • 0
  • 0
#3 Hans Schou

Så burde TeleDanmarkCommunication have haft en megabøde da de lukrerede ThyDataCenters domæne tdc.dk!

Sagen var at ThyDC havde haft domænet i mange år, og så valgte Ktas at de ville hedde TDC. Med økonomiske trusler/gaver lykkedes det TeleDK at få fravristet domænet fra Thy DataCenter.

Men ellers er det helt rigtigt hvad Uffe skriver, hvorfor skulle de have et domæne. Og det kunne jo blot være mobil.coop.dk hvis de ville have et. Og når produktet slet ikke sælges online, så behøves slet ingen hjemmeside.

  • 0
  • 0
#4 Anonym

Nu ikke så muggen over Frank Rasmussen! Frank Rasmussen er afgjort en børste - men på den anden side så skal der også være plads til den slags i branchen. At han har scoret et domænenavn for derefter at forære det med et smil på læben det er da sjovt for katten! Sålænge det kun sker for at drille (i.e. ikke tjene penge eller direkte forhindre brugen af et domæne, f.eks. ved at det skal gå rettens vej) så er det er altså en practical joke.

Knap så underholdende er piratebay.org's overtagelse af ifpi.com. Det er selvfølgelig ifpi's fejl men piratebay har næppe ikke overtaget det for at levere det tilbage med et smil.

  • 0
  • 0
#5 MitNavn RagerIkkeJer

"Sagen var at ThyDC havde haft domænet i mange år, og så valgte Ktas at de ville hedde TDC. Med økonomiske trusler/gaver lykkedes det TeleDK at få fravristet domænet fra Thy DataCenter."

Du har tydeligvis ikke forstået en bjælde af hele problematikken, hverken den nuværende med CoopMobil eller TDC versus Thy DataCenter. Din påstand om trusler må du i øvrigt meget gerne dokumentere, med link til en troværdig kilde..

Nej, sagen var den, at TDC gav et tilbud på domænet, som Thy DataCenter ikke kunne sige nej til. Det var clean business!

I nærværende situation, med Frank Rasmussen, er domænet købt med henblik på, at udstille en konkurrent og score billig omtale af sin egen biks. Javist, han vil forære dem domænet. Selvfølgelig vil han det! Frank er jo ikke dum, han ved godt han balancerer på en hårfin grænse, både hvad angår DIFO's regler, markedsføringsloven og formentlig varemærkelovgivningen.

  • 0
  • 0
#6 Henrik Kramselund Jereminsen Blogger

Roooolig nu Brian, ingen grund til at kaste med mudder - blot fordi vi er uenige med dig.

Jeg registrerer da rask væk et domænenavn af den type som Frank gjorde. Jeg tænker absolut ikke to gange før jeg gør det.

Hvis et firma X er ved at lancere produkt Y som forventes at benytte et lignende domænenavn så er det bedre at en som vil give det tilbage hurtigt snupper det.

Frank kunne have sagt, tjaaa og så ladet en anden snuppe det. Eksempelvis TDC, CC, eller andre af de firmaer der var tidligt ude på internet!

Jeg synes også det er sjovt at folk idag "glemmer" den slags, men bruger oceaner af resourcer på alt muligt andet i forbindelse med lancering af nye firmaer og produkter.

Så Frank, kom igang - køb nogle flere ;-)

Mht. den hårfine grænse, så er det bøvlet uanset om sagen er klar eller på grænsen.

  • 0
  • 0
#7 Uffe R. B. Andersen

Jeg synes også det er sjovt at folk idag "glemmer" den slags, men bruger oceaner af resourcer på alt muligt andet i forbindelse med lancering af nye firmaer og produkter.

Men hvorfor tror du de har glemt det, fremfor at det er et bevidst fravalg? Hvorfor skal det være smart at gå ind på coopmobil.dk, fremfor bare at gå ind på coop.dk og så finde det relevante link? Eller, som Hans Schou foreslår, mobil.coop.dk, hvis endelig det skal fremgå af domænenavnet (er det kun tv2.dk her i landet, der har fattet den finesse ved fqdn-notationen?)?

Ad TDC, så var den jo gal allerede da de ville hedde TeleDanmark - så vidt jeg husker måtte de købe det navn af Klaus Riskjær Petersen. Og nu er den så gal med play.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere