Cookie-reglementet har ledt til en overflod af samtykke-anmodninger for internetbrugere, skriver EU-Kommissionen i et forslag til en revision af ePrivacy-direktivet, der blandt andet rummer de kontroversielle cookie-regler.
De allestedsnærværende cookie-bokse er blevet udskældt af alt fra privacy-forkæmpere, forbrugsforeninger og jurister. Og EU's forslag udløste i sidste uge en række glade overskrifter om, at cookie-boksen endelig var på vej til it-fortiden.
Version2 skrev selv historien i december, da nyhedsbureauet Reuters fik fingrene i et udkast til det forslag som nu er offentliggjort.
Men trods EU-Kommissionens ambitioner er det langt fra sikkert, at regel-reformen kan opfylde løftet om færre cookie-bokse, selvom de muligvis kan lede til færre cookies.
Behov for samtykke falder ikke
I den nemme ende af skalaen vil EU gøre det mere klart, at man ikke behøver at bede om lov til at sætte førsteparts cookies, der blot får hjemmesiden til at fungere - fx ved at huske indholdet af en indkøbsvogn.
Hos IT-Politisk Forening er formand Jesper Lund positiv over for potentielt færre cookie-bokse. Det er dog ikke i skelnen mellem samtykke at udviklingen skal komme, vurderer han.
»Det eneste, du efter det nye forslag kan uden samtykke, som kræver samtykke i dag, er webstatistik. Og det gælder formentlig ikke engang tjenester som Google Analytics. Reelt vil behovet for at give samtykke ikke falde særlig meget, for det er de færreste hjemmesider, der udelukkende har passiv webstatistik,« forklarer han til Version2.
I en undersøgelse som Version2 foretog i 2015 fremgår det, at blot fire ud af Danmarks 100 mest besøgte hjemmesider ikke sætter tredjeparts-cookies. I 96 tilfælde ud af de 100 hjemmesider vil man altså stadig skulle hente samtykke.
Endvidere skal ePrivacy-reglerne efter planen moderniseres, så de kan passe sammen med databeskyttelsesforordningen (GDPR), der træder i kraft til maj næste år. Det betyder også, at kravet til samtykke bliver skærpet.
Et forhold som it-advokat Martin von Haller tidligere har påpeget kan lede til flere cookie-bokse i sig selv.
Blokeret i browseren
»Det, der skal være driveren, er, at der skal være nye måder at give samtykke på,« fastslår Jesper Lund.
Den centrale del af EU-Kommissionens forslag er nemlig, at websites kan undlade at spørge brugere om lov til at sætte cookies, hvis brugeren i sin browser allerede har angivet sit samtykke.
Et samtykke er samtidig et aktivt tilvalg, understreger forslaget. Browsere bør som standard ikke acceptere tredjeparts-cookies, før brugeren aktivt ændrer privacy-indstillingerne.
»Vi har en vis berettiget forventning om, at de fleste brugere ikke vil gå ind og ændre på browserindstillinger til at tillade tredjeparts cookies,« lyder vurderingen fra Allan Sørensen, der er digital chef hos Danske Medier, der som mediernes interesseorganisation arbejder på at få ændret forslaget inden det bliver endeligt vedtaget.
Automatisk blokering af tredjeparts-cookies vil ramme sider, der lever af annoncer, på pengepungen. Men det vil ikke fjerne cookie-bokse, understreger Allan Sørensen:
»Hvis endnu flere brugere end i dag fra starten vil afvise tredjepartscookies, så løser det jo ingenting, i og med at alle annoncefinansierede services fortsat er nødsaget til at bede brugeren om et samtykke.«
Større bøder og skærpelse af samtykke
Som Version2 kunne beskrive torsdag lægger EU-Kommissionen op til, at det fra 2018 skal være Datatilsynet - og ikke Erhvervsstyrelsen - der håndhæver cookie-reglementet.
Samtidig bliver den potentielle bødestraf væsentligt forhøjet for at matche den generelle persondatalov. Det betyder bøder på op til 2 procent af virksomhedens globale omsætning.
Læs også: Cookie-håndhævelse kan ryge ud af Erhvervsstyrelsens hænder: »Klar styrkelse af ret til privatliv«
»Det er klart, at man fra EU's side melder ud, at det vil blive håndhævet, og håndhævet væsentligt strammere, end vi har set det i Danmark og andre lande,« siger Allan Jørgensen.
Alt sammen forhold der ifølge ham peger i retning af flere - og ikke færre - cookie-bokse på sider, der er afhængige af annoncer.
Ingen cookies uden samtykke
Som Version2 tidligere har beskrevet sætter stort set alle af de 100 største danske hjemmesider i dag tredjeparts-cookies inden brugeren har haft så meget som lejlighed til at læse indholdet af cookie-boksen.
Erhvervsstyrelsen har imidlertid valgt at fokusere på, om brugeren får den nødvendige information, frem for at håndhæve kravet om samtykke før cookies sættes.
Med skærpelsen af samtykkekravet kan den strategi formentlig ikke længere slippe under radaren, vurderer man hos Danske Medier på baggrund af forslaget, der kræver en klar bekræftende handling, der giver en utvetydigt tilladelse på et informeret grundlag.
Hvis forslaget vedtages, vil EU kræve af browser-producenter, at brugere får mulighed for at blokere cookies i forskellige grader - som fx 'accepter tredjeparts-cookies'.
»Hvis det opfattes sådan, at en tilladelse til tredjeparts cookies i browserens opsætning også er automatisk samtykke til tracking, så ville jeg finde det meget bekymrende,« siger Jesper Lund og fortsætter:
»Når jeg skal indtaste min gasmåling til Frederiksberg Kommune, skal jeg for eksempel tillade tredjepartscookies i browseren, fordi hjemmesiden ikke fungerer uden tredjepartscookies.«
Det fremgår, at kommissionen 'opmuntrer' browser-producenter til at give brugere nem mulighed for at nuancere valget - fx gennem en liste af godkendte sites. Det er dog endnu uklart, præcis hvilke muligheder EU vil kræve, at browseren skal understøtte, så man får fuld kontrol over cookie-situationen.
De fleste browsere har mulighed for at sætte kryds i Do Not Track check-boksen, og sende det til websiden. Det burde være nok.
Det er i øvrigt sjældent at man ser samtykke-anmodninger. Oftest får man en side om at der er cookies, og man kan kun acceptere det, ikke fravælge det.
Ja, det burde være nok, men er det næppe.
Det er ganske frivilligt (for trackeren etc.) at respektere DNT flaget, og de fleste involverede (på den side) benytter formuleringer som "The Digital Advertising Alliance does not require its members to honor automatically set DNT signals."
Ikke desto mindre har jeg skam hejst flaget på alle de maskiner jeg har været i nærheden af!
De gamle cookie-regler var et mislykket pilotprojekt med 500 millioner deltagere. I snart 5 år har en halv milliard mennesker siddet og trykket OK flere gange om dagen til ingen verdens nytte.
Politikerne bag reglerne har haft lutter noble hensigter, men de har manglet forståelse for den tekniske og kommercielle virkelighed, de har forsøgt at regulere.
Jeg håber, at kommissionen denne gang vil inddrage borgere og erhvervsliv, så vi undgår at spilde hjemmesideejernes ressourcer og borgernes opmærksomhed på endnu et virkelighedsfjernt regelsæt.
Man kunne passende bruge DNT til at signalere samtykke. Altså hvis DNT er sat så er der ikke grund til at spørge, man har allerede fået nej. Hvis DNT er med i loven om samtykke, så kunne man hurtigt få hjemmesider til at respektere DNT.
Ja, kommercielle virkelig i særdeleshed.
For grunden til at vi er havnet i dette absurde teater med cookies er, at den kommercielle virkelig er, at der er yderst gunstige forretningsmodeller som står og falder med at man i det dulgte forråder ens brugere, og sælger intime detaljer om dem til uvedkommende.
Og det gøres der ikke op med. Så jeg er bange for at dette bliver endnu en omgang absurd teater. Den eneste åbenlyse vej ud, er desværre den aller værste, nemlig at vi blive tvunget til helt generelt at give alle lov til at alle former for misbrug af os, hvis vi vil have et brugbart net.
Det eneste, som vil virke, er helt at forbyde denne gustne praksis. Det vil helt klart medføre en ganske voldsom mængde klynk fra dem, som har noget at tabe ved at der bliver ordnede forhold, så det sker næppe.
Hvor meget betaler DU for brug af google/bing/duckduckgo?
Hvor meget betaler DU for at have en mailbox med 10GB?
Hvor meget betaler DU for at læse nyheder på nettet?
Hvor meget belater DU for at pricerunner finder den bedste pris?
Tag mail som eksempel. Jeg har ingen annoncer overhovedet på min mail. Jeg får ingen google svar overhovedet baseret på indholdet af mails, jeg har sendt eller modtaget. Men jeg betaler (omkring €5 om måneden) for min mail. Så man kan sagtens slippe for udnyttelsen af personlige data, hvis bare man betaler på anden måde.
Det er muligt, at Google undlader at tracke de betalende Gmail-kunder, men det hører til undtagelsen. Jeg tvivler på, at fx de danske dagblade (og de mange annoncører, mediebureauer, annoncenetværk m.fl., der har snablen inde på dagbladenes websites) undlader at sætte cookies hos deres betalende abonnenter. Inden for mange kategorier (fx PriceRunner, som du nævner) findes der ikke alternative tjenester, der tilbyder tracking-fri tjenester mod betaling, så som forbruger har man ikke meget valg.
Det er en halv sandhed, at “hvis noget er gratis, er det dig, der er produktet”. Ofte er du produktet, uanset om du betaler eller ej.
Ja, ja, jeg ved det godt, og jeg er da på ingen måde naiv. Jeg har skam også fået vist annoncer, når jeg f.eks. var inde på Berlingske, der helt tydeligt var baseret på tidligere google søgninger. Men da der er et marked for betalt, annoncefri mail, findes det. Helt tilsvarende er der åbenbart ikke noget marked for betalt, annoncefri nyheder eller noget som f.eks. pricerunner. Det minder om den diskussion vi havde for et par måneder siden om trustpilots uafhængighed. Det er igen noget, som vi forbrugere ikke betaler direkte for, men det skal jo betales.
Man kunne måske endda forestille sig, at der på et tidspunkt netop kommer betalte løsninger, som en reaktion på, at vi ikke vil finde os I, at vi betaler med vores data. Du kunne jo starte selv med at købe "adfreegle.com", hvor man med €5 om måneden får adgang til en total reklamefri søgemaskine. Måske bliver det en så stor succes, at du om et par år bliver købt af google og bliver milliardær.
Som en anden skrev ovenfor, så er det bare rigtig svært at få jura og moderne teknologi til at mødes.
Det er det mest tåbelige, at sende advarsler som man så skal trykke på.
Det duer ikke irriterer bare.
Der er kun betaling og frie kanaler eller direkte forbud mod phishing og re-marketing.
Men alle de store kanaler som banker finans medier gør det netop hele tiden.
Google er oven i købet så tåbelig, at spamme brugerne med annoncer når man har købt. Det er helt igennem super tåbeligt.
Det kun i visse tilfælde sandt.
Det begynder med at vi kan tilgå borger.dk, kommunale hjemmesider etc., uden at vores data foræres til uvedkommende foretagender.
Det handler ikke om "kommerciel virkelighed" eller "Gratis".
Her ligger det alt sammen i feltet mellem inkompetence og manglende vilje.
Det er da ikke cookies den er gal med, men måden disse udnyttes på.
Overføre man denne måde, at skulle agere på, skal man når man køre ind på en ny vej advares imod og acceptere hvordan vejen anvendes. Det er da en underlig måde, at agere på. Langt mere normalt er, at lave regler (love) for, hvad man ikke må.
Derfor bør man lovgive imod den anvendelse af cookies man vil bekæmpe.
F. eks. forbyde videregivelse eller salg af indsamlede personoplysninger og adfærd til tredje part.
Det vil være lettere, at håndhæve og langt mindre til gene for befolkningen i den daglige gøren og laden.
Hvorfor skulle nogen overhovedet tillade tracking hvis de fik valget?
En grund kunne faktisk være de annoncer man får vist. Jo vist er det træls at se reklamer for den proptrækker man lige har købt.
Men alternativet, vil jo ofte være at man så bare får tilfældige reklamer.
Og jo mere tilfældige, jo mere irriterende kan de blive. F.eks. kunne der komme viagra reklamer, bare fordi de egner sig bedre til spredehagl.
Det er nok et spørgsmål om personlig holdning mere end meget andet.
Jeg bliver mere irriteret over reklamer der tror de målretter sig (fordi de så ofte rammer forkert) end tilfældige generer mig, fordi de er - ja - tilfældige. Reklamer i TV ville irriterer mig mere end de gør hvis de var forsøgt målrettet til de sidste X kanaler jeg havde zappet igennem.
En af grundene er jeg ikke bryder mig om tracking generelt eller samkørelse af registrer.
Hvis jeg leder efter et produkt, eller har et behov, så kan jeg godt selv finde det eller spørge om vej.
Og hvis jeg ikke leder efter et produkt, så har jeg ikke behovet og derfor vil reklamerne alligevel kun fungerer på samme niveau som en tilfældig reklame ville og dermed er forskellen minimal - blot den ene er uden tracking og overvågning på tværs af websider
Det har virket for kommerciel radio og tv i mange år.
Og der er faktisk en anden krølle på det, nemlig informationsboblen.
Hvis man ikke skyder med spredehagl, så risikerer man slet ikke at komme i kontakt med nye kundegrupper.
Eksempelvis, lad os sige jeg sælger fladskærme.
Så har jeg ikke meget gevinst ved at blive ved med at bringe reklamer til dem der allerede har købt en skærm, for det kunne være at der var nogle potentielle kunder et helt andet sted, men de får kun reklamer for mobiltelefoner.
...på dette område fremgår af en artikel på Altinget i dag om patientforeninger, der videregiver brugernes data til marketingformål:
http://www.altinget.dk/civilsamfund/artikel/patientforeninger-deler-ud-a...
Jamen det undrer mig da også, at jeg nu i flere uger har fået den samme reklame for et produkt, på den selvsamme webshop, som jeg kiggede på produktet.
Google må dog have en ide om at det er mere sandsynligt at jeg klikker på den end det der sendes ud som spredehagl.
Spørgsmålet er så om google rent faktisk ved at jeg ikke købte produktet.
Men du har gevinst ved at reklamere overfor folk som har søgt på fladskærme, og er på udkig.
Indtil videre er jeg egentligt tilfreds med det. Der er godt nok en reklame, men den har jeg set 100 gange, så mit øje sprinter hen over den, det ville det ikke hvis det skulle tage stilling til en ny reklame hver gang.
Jeg har en kollega, som privat deler computer med konen. Det er et seriøst problem, når der handles gaver på nettet.
...men om spørgsmålet om hvorvidt målrettede reklamer virker eller ej, hhv. er en fordel eller ej, er sådan set bare en pudsig lille detalje set i forhold til det store problem, at vi bliver solgt til og af professionelle databrokers - og som AMK gør opmærksom på ovenfor, sørme også mere eller mindre ufrivilligt af de patientforeninger, der om nogle burde værne om og beskytte deres medlemmer.
Jeg har svært ved at se cookie bannere eller EU nye initiativ som løsning på den problemstilling. Der er ingen grund til at beskytte umoralske forretningsmodeller.
Helt enig.
Jeg skitserede såmænd bare, at det er slet ikke utænkeligt at spredehaglsreklamer måske kan virke lige så godt som "målrettede reklamer", hvilket så leder mig til:
EU burde slet og ret lovgive at enhver form for tracking skulle være ulovlig!
Så er det op til annoncørerne om de synes det "er besværet værd", eller også så må medierne til i stedet at sælge deres indhold - det kunne så også give konkurrence om kvaliteten.