Computerfejl giver rød bølge for københavnske bilister

En fejl i it-systemerne, som styrer lyskrydsene i København, har i tre uger ført til, at bilisterne er blevet stoppet af flere røde lys, end de burde.

Bilister, der pendler på strækningen fra Hillerødmotorvejen til Sølvtorvet i København, har de seneste tre uger oplevet, at de skulle stoppe for flere røde lys end normalt. Det skriver DR Nyheder.

Den røde bølge skyldtes en fejl i de it-systemer, som styrer lyssignalerne på strækningen, og det har taget tre uger at finde fejlen for Peak Traffic, der står for signalerne.

»Det har været en periodisk fejl, det er derfor, den har været så svær at definere. Men det er noget, vi har været opmærksomme på de seneste uger,« siger Merethe Klint fra Peak Traffic til DR Nyheder.

Fejlen har betydet, at der var enkelte lyskryds, som ikke var synkroniseret korrekt i forhold til den 'grønne bølge, altså at bilisterne kan køre gennem de fleste lyskryds uden at stoppe for rødt, hvis de holder den hastighed, systemet er sat op til at afvikle trafikken med.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ole Iversen

i et program..... ?? Det ville for os bilister være lækkert om man overvejede fall-back planning. Op til 45 minutter i kø hver morgen for 1000-vis af bilister er jo ikke just en samfundsmæssig (og personlig) gevinst! Hvad med at fyre de ansvarlige og finde en kompetent erstatning?!

  • 1
  • 1
Knud Larsen

Jeg troede da, at det er helt bevidst med de røde bølger. Trafikken lider ikke under trængsel i Københavns kommune, men af røde bølger, parkering på gaden, indsnævringer, vejarbejde, opgravninger (i årevis) hastighedsbegrænsninger, der varierer uden forståelig fornuft, 40,50, 60, 70 men ingen 80 ikke et eneste sted.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere