Computerfejl gjorde amerikansk mand en million gange rigere end Bill Gates

En amerikansk mand var pludselig billiardær. Det mente hans PayPal-konto i hvert fald.

92.233.720.368.547.800 dollars. Amerikaneren Chris Reynolds skulle holde tungen lige i munden da han så det beløb på sin PayPal-konto.

En computerfejl betød nemlig, at betalingsfirmaet havde udnævnt ham til billiardær, og en million gange rigere end Bill Gates.Det skriver CNN.

Med så mange penge på kontoen ville han kunne betale den amerikanske nationalgæld 5411 gange eller købe 444.964.193 storebæltsbroer hvis han skulle få lyst til det.

Det screendump, Chris Reynolds tog som dokumentation for sin korte tid som billiardær. Illustration: Chris Reynolds

Chris Reynolds’ planer nåede dog ikke at blive helt så højtflyvende før det viste sig, at der var tale om en computerfejl. Da han loggede ind igen for at tjekke efter, var tallet nemlig 0, som det burde være.

Hele historien var dog ikke så skidt, at den ikke var godt for noget. Chris Reynolds fik nemlig kontakt til venner, som han ikke havde snakket med i årevis, da historien gik verden rundt på Facebook.

Og selv er han ikke ked af sine 15 minutters berømmelse.

»Jeg nyder min korte tid som meme på internettet,« udtalte Chris Reynolds.

PayPal har undskyldt for hændelsen, og har tilbudt at donere et ukendt beløb til en velgørenhedsorganisation efter Chris Reynolds’ valg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere