Computerfejl gav piloter fri over julen i USA

15.000 af American Airlines' afgange manglede bemanding i cockpittet, efter en computerfejl gav for mange piloter fri i den travle juleperiode.

American Airlines måtte i forgårs afsløre, at de kom til at give for mange piloter fri til jul. Det efterlod 15.000 fly uden piloter over den travle juleweekend i USA.

Årsagen var ifølge flyselskabet en computerfejl, skriver mediet The Register.

Flyselskabet bruger forskellige systemer til at tildele flyafgange og til at tildele ferie. De to systemer taler selvfølgelig sammen, så anmodninger om ferie ikke bliver godkendt, hvis ingen andre kan overtage de planlagte afgange.

Noget synes dog at være gået galt i kommunikationen, og alle fik derfor lov til at tage fri i slutningen af december.

Flyselskabet ikke gav noget konkret tal på, hvor mange piloter der manglede, men piloternes fagforening kunne meddele, at omkring 15.000 afgange manglede bemanding i cockpittet.

En kombination af overtidsløn og reservebemanding ser dog ud til at have løst problemet. Kun et par hundrede afgange mangler på nuværende tidspunkt stadig piloter, og flyselskabet forventer at undgå aflysninger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere