Computerfejl afgav aktieordre på 400 billioner kroner på Stockholm-børsen

En fejl i handelssystemet på OMX-børsen i Stockholm betød, at en aktieordre svarende til mere end 100 gange Sveriges bruttonationalprodukt dukkede op i systemet.

En computerfejl i handelssystemet på OMX-børsen i Stockholm var skyld i, at en astronomisk stor aktieordre dukkede op i systemet. Det skriver Svenska Dagbladet.

Ordren lød på en bestilling af knapt 4,3 milliarder styk af et særligt værdipapir, som dækker de 30 største selskaber på Stockholm-børsen.

Med en stykpris på tæt ved 107.000 svenske kroner lød den samlede bestilling næsten på svimlende 400 billioner danske kroner. Det svarer til mere end 100 gange det svenske bruttonationalprodukt.

Fejlen opstod i handelssystemet tidligt onsdag, og en repræsentant for børsen oplyser ifølge Svenska Dagbladet, at der angiveligt er tale om en ren computerfejl, da der ikke er nogen mæglere, der har indgivet så stor en ordre.

Den enorme ordre blev annulleret, og handlen på børsen fortsatte torsdag som normalt, men OMX i Stockholm undersøger fortsat, hvordan fejlen kunne opstå.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Nicolai Nyberg

Jeg har ikke været i stand til at finde nogen presse-meddelelse på NasdaqOMX' hjemmeside. Der er tilsyndeladende heller ingen artikler på FT.com vedrørende denne event.

Jeg har bedt FT.com kigge nærmere på det (kan håbe de også gør det :) ), men hvis andre brugere her på V2 har input til dette eller kan belyse sagen nærmere, så ville det være rart.

  • 0
  • 0
Lars Nielsen

Regressionstest kan være svaret. Vi har gennem mange år anvendt regressionstest på en lidt anden måde end oprindelig tiltænkt. Ved at teste data helt ude ved brugeren, fanger vi alle fejl. Det er robust og automatisk. Stort set ingen vedligeholdelse, da man kikker på ændringer og ikke arbejder med test-cases.

Og de her trivielle fejl i data, som ses konstant lige fra patientjournaler til børsen, kan undgås. Vi har anvendt metoden i mange år i pensionsbranchen, og det virker.

Der slipper ingen fejl i data igennem, når man opgraderer/ændre sin it - altså ikke uden at man er klar over det.:-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere