Computeren slår mennesket i synstest - men dummer sig stadig

16. februar 2015 kl. 15:32
Computeren slår mennesket i synstest - men dummer sig stadig
Illustration: Microsoft.
For første gang er det lykkedes et stykke software at opnå en bedre fejlrate end mennesker i en test, hvor billeder skal kategoriseres.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Software er allerede i stand til ganske avanceret analyse af billeder, hvilket de fleste eksempelvis stifter bekendtskab med ved ansigtsgenkendelse. Men det er en større udfordring for softwaren at sætte ord på, hvad et billede forestiller, ud over hvad der lige er på selve billedet.

Nu har et forskerhold fra Microsofts afdeling i Beijing i Kina som de første slået den menneskelige rekord i korrekt at sætte ord på billeder fra billedarkivet ImageNet. Menneskelige forsøgspersoner har en fejlrate på 5,1 procent, men nu har Microsofts hold presset softwaren ned på 4,94 procent.

Microsofts software er baseret på 'deep convolutional neural networks', der er en særlig variant af neurale netværk, som er særligt velegnede til billedanalyse.

Selvom algoritmen samlet set klarede sig bedre end mennesker i testen, så er forskerne ikke helt i mål. Der er nemlig stadig typer af billeder, hvor softwaren ikke kan forstå det samlede motiv eller den rette sammenhæng, men i stedet hæfter sig ved en irrelevant detalje eller ikke er tilstrækkelig specifik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Selvom vores algoritme giver et bedre resultat på dette datasæt, så er det ikke en indikation på, at maskinsyn overgår menneskets syn generelt. Maskiner begår stadig åbenlyse fejl i tilfælde, hvor det er trivielt for mennesker,« siger leder af forskningsholdet Jian Sun fra Microsoft ifølge en pressemeddelelse.

Generelt er mennesker bedre til eksempelvis at skelne mellem et får eller en ko på et billede, mens computeren er bedre til at skelne mellem eksempelvis to fåreracer.

Microsoft er nu i færd med at overføre erfaringerne fra forskningsprojektet til billedanalysealgoritmerne i søgemaskinen Bing og Microsofts cloud-lagringstjeneste OneDrive.

Et par eksempler, hvor computeralgoritmerne har haft vanskeligt ved at finde ud af, hvad motivet i virkeligheden er.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger