Computer-krigshelt på 5 ton fylder 70 år

Den britiske Colossus-computer blev holdt hemmelig i 30 år, efter den havde hjulpet briterne med at knække tyskernes krypterede meddelelser under Anden Verdenskrig.

Computerteknologien kom til at spille en afgørende rolle under Anden Verdenskrig, og det er nu 70 år siden, den første britiske Colossus-maskine gik i gang med at knække den første krypterede tyske meddelelse.

Illustration: tnmoc.org

Colossus-computeren var den første elektroniske computer, som kunne programmeres til at bryde krypteringen, og i løbet af Anden Verdenskrigs sidste år nåede i alt 10 Colossus-maskiner at knække 63 millioner krypterede tegn, som var opfanget fra tyskerne.

Tyskerne havde udviklet avancerede mekaniske krypteringsmaskiner, hvor Enigma-maskinen især gav de allierede styrker problemer med at bryde krypteringen med håndkraft.

Colossus kunne behandle op mod 5.000 tegn pr. sekund og kunne i gennemsnit finde frem til, hvordan den tyske afsenders Lorenz-krypteringsmaskine var indstillet i løbet af fire timer og dermed bryde koden.

Colossus havde vist sig at være så effektiv, at dens eksistens blev holdt hemmelig i 30 år, selvom der var tale om en maskine, som ikke ligefrem kunne gemmes væk.

Med en vægt på 5.000 kilogram, over to meter høj, mere end tre meter bred og over fem meter lang med adskillige bevægelige dele, syv kilometer ledninger og et strømforbrug på 8 kilowatt, var Colossus nærmest et lille datacenter.

Det britiske computermuseum byggede i 2007 en fungerende kopi af en Colossus ud fra nogle få fotografier og delvise kredsløbsdiagrammer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Heisterberg

Tak til Kristian Lund for værdifuld henvisning.

Jeg forstår fortsat ikke hvorfor journalisterne ikke kan lave ordentlig research og give os de relevante links.
Og havde journalisten læst på lektien, så havde han også fanget fejlen i sin artikel inden offentliggørelse.
Afsnittet "Tyskerne havde udviklet ...." er objektivt forkert i denne sammenhæng - som Kristian Lund ganske rigtigt indirekte påpeger.

  • 1
  • 1
Jan Heisterberg

Efter at have læst bog Colossus mener jeg der var en god del manuelt arbejde og intuition i processen i 1944-45 - det var ikke ren "brute force".
Men antagelig kan den samlede proces, fra 1944-45 lægges ind på en moderne computer.

Hvis du læser bogen, som kan anbefales, vil du erfare, at een af de teknologier som IKKE var til rådighed som idag er "memory".
Istedet blev råteksten indlæst fra papirhulbånd igen og igen (så der kunne ske sammenligninger).
Faktisk var papirbåndslæseren en nøgleteknologi !

Læs selv på Wikipedia om "Williams Tube" som er den første, spæde start fra 1946 - altså senere.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere