Cobol-skaber er død, 89 år gammel

Jean Sammet var medskaberen af flere programmeringssprog og en uomgængelig del af computerhistorien.

En af computerhistoriens vigtige pionerer er død, 89 år gammel. Jean E. Sammet stod bag flere programmeringssprog, bl.a. som medlem af komiteen, der udviklede programmeringssproget Cobol i årene 1958 til 1961.

Det skriver digi.no.

Mere end et halvt århundrede senere er Cobol fortsat meget udbredt, særligt inden for finansbranchen. Der skulle være 220 milliarder kodelinjer med Cobol, der fortsat skulle være i brug, hvis man skal tro estimater gengivet af nyhedsbureauet Reuters.

Sammet gik bort efter kort tids sygdom og efterlader sig ingen nær familie, skriver New York Times.

Allerede i en meget ung alder fattede hun interesse for matematik, og det var som uddannet matematiker, at hun senere kom i kontakt med computeren.

Sammet var også historiker og dokumenterede datidens programmeringssprog med bogen ‘Programming Languages: History and Fundamentals’ i 1969.

Bogen på knap 800 sider er blevet beskrevet som et uomgængeligt/standardværk og en umiddelbar klassiker.

I slutningen af 50'erne stod det klart, at computere ville blive uomgængelige værktøjer, ikke kun til videnskabelige beregninger, men også i forretningslivet, og dette førte til skabelse af Common Business Oriented Language, forkortet Cobol.

USA's forsvarsministerium, som var den største indkøber af computere på det tidspunkt, skrev de generelle retningslinjer for Cobol. Senere erklærede Pentagon at det ikke ville købe eller leje computere, der ikke havde Cobol.

Akademikere var dog meget skeptiske over for Cobol, som gav programmører frihed til at skrive kode uden megen struktur, såkaldt spaghettikode. Men den var nyskabende for sin tid, idet softwaren gjorde, at man kunne organisere data om kunder eller borgere - den var simpelthen god til at håndtere formatteret data.

Efter at have været med til at designe Cobol begyndte hun at arbejde for IBM i 1961. Her ledede hun udviklingen af flere programmeringssprog såsom Formac og Ada. Sidstnævnte er opkaldt efter grevinde Augusta Ada Lovelace – anerkendt som verdens første programmør.

Vulgær maskine

Sit første møde med en computer havde hun allerede i 1949, mens hun tog en masteruddannelse i matematik ved University of Illinois. Først var hun ikke særlig imponeret, skriver New York Times, som citerer fra et interview med hende i 2000.

»Jeg betragtede en computer som et vulgært stykke maskineri, som jeg ikke havde noget ønske om at have noget med at gøre.«

Dette var længe før, datalogi voksede frem som et selvstændigt akademisk fag. En aversion mod computeren var ikke usædvanlig blandt matematikere dengang.

Men da hun senere fik lejlighed til at lave beregninger på en hulkortmaskine, blev skepsis til entusiasme.

»Til min store forbavselse viste det sig, at jeg elskede den,« sagde Jean Sammet i interviewet.

Hun blev i løbet af sit liv tildelt en række priser og æresbevisninger, bl.a. Augusta Ada Lovelace Award, IBM Outstanding Contribution Award og ACM Fellow.

Sammet var også den første kvindelige præsident i Association for Computing Machinery (ACM). Karrieren hos IBM strakte sig over næsten tre årtier, indtil hun gik på pension i 1988.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere