En opdatering af Børsens CMS-software sendte avisens website i knæ i formiddags.
»Vi havde en lille times tid ved halv-ti tiden, hvor vi havde en belastning, der ikke lige svarede til det, vi regnede med. Der skete noget, og det er det, vi sidder og arbejder på nu,« forklarer Børsens it-chef Klaus Jensen til Version2.
Børsen kunne dog godt vise en række nyheder, mens CMS-nedbruddet gik for sig. Avisen benytter det danske open source-CMS Tuksi.
Der er blevet arbejdet på opdateringen i det sidste halve år. System-opdateringen startede i weekenden, og giver blandt andet flere navigationsmuligheder for læserne.
Børsens login-mekanisme virker dog ikke endnu, men Klaus Jensen håber, at det kommer til at ske i løbet af mandagen.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.