Cloud services i Norden er vokset med 25 pct. på et år

Markedet for cloud computing i Norden passerede i 2014 en milliard euro, viser nye tal fra IDC.

I 2014 øgede nordiske virksomheder og offentlige organisationer deres køb af public cloud services til en milliard euro, svarende til 7,45 milliarder danske kroner. Det viser en opgørelse fra analysevirksomheden IDC.

Dermed er er der tale om en samlet stigning på 26 pct. i forhold til 2013 inden for områderne infrastructure-as-a-service, platform-as-a-service og software-as-a-service, oplyser IDC i en pressemeddelelse.

IDC forventer, at markedet de kommende år vil vokse 20-25 pct. og at virksomheder og organisationer i Norden i 2018 samlet set vil bruge 2,5 mia. euro på førnævnte cloud-services.

Derudover forventer IDC, at virksomheder og organisationer vil bruge betragtelige beløb på blandt andet relaterede konsulenttjenester og integration.

Tallene fra IDC bygger på interviews med mere end 360 beslutningstagere inden for ICT-området i nordiske organisationer med 10 eller flere ansatte i perioden september til oktober 2014.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere