Cloud-salget buldrede afsted over hele verden: Men i Europa faldt salget i efteråret efter Schrems II-dommen

18. januar 2021 kl. 10:435
Cloud-salget buldrede afsted over hele verden: Men i Europa faldt salget i efteråret efter Schrems II-dommen
Illustration: Christoffer Hellmann.
Pandemiens hærgen over hele kloden har fået cloud-salget til at stryge afsted. Men i blandt andet Vesteuropa er der tilbagegang, viser markedsundersøgelse
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Flere og flere vælger at kigge mod skyen, når der skal investeres penge i infrastruktur. Og det kommer kun til at gå den vej. Det forudser IDC, der har lavet en markedsundersøgelse, hvor de konkluderer, at hardware-infrastrukturmarkedet har nået et ”vendepunkt”, hvor cloud fremadrettet vil tegne sig for en stadig større andel af markedet.

Årsagen til den øgede appetit på cloud-løsninger skal, iføgle IDC’s analyse, findes i reaktionen på corona-pandemien, der fortsat hærger og vender op og ned på vores dagligdag og arbejdsliv. Analysen peger på, at verden har kastet sig direkte i armene på online-værktøjer til alt fra samarbejde, events, underholdning, indkøb, telemedicin og den daglige skolegang.

Det er særligt tre steder, hvor der investeres heftigt i cloud-løsninger. Mens Canada i efteråret leverede en vækst på 32,8 procent, steg investeringerne i Kina med 29,4 procent, og Latinamerika fulgte trop med 23,4 procent.

Fra et europæisk synspunkt er det ikke i sig selv vigtigt, at man i Latinamerika i stigende grad anvender cloud-løsninger, men de voldsomme stigninger understreger et særligt interessant tal. For mens der overordnet er vækst og nogle steder imponerende vækst, så går det tilbage i Japan og Vesteuropa – sidstnævnte med en tilbagegang på 3,4 procent.

En giftig dom

Timingen er interessant. For IDCs måling er foretaget i efteråret sidste år nærmere bestemt tredje kvartal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og selvom pandemien også har stor indvirkning på de europæiske lande, der af nogle er blevet betegnet som hot spots for epidemien, så falder tilbagegangen sammen med et muligt vendepunkt for cloud-markedet i Europa i form af den såkaldte Schrems II-dom, der blev afsagt i juli sidste år.

Dommen besværliggør dataoverførsler til USA, hvilket har bragt en lang række løsninger på kant med den gældende lovgivning.

Version2 beskrev i sidste uge, hvordan Sundhedsplatformen gav Region Hovedstaden hovedpine, mens Prosa-bladet har mødt en mur af tavshed i deres bestræbelser på at få andre myndigheder til at fortælle om, hvordan de håndterer udfordringen med, at cloud-løsninger bringer personoplysninger til USA stik i mod reglerne.

Eksperter har overfor Version2 vurderet, at der næppe komme en byge af bøder lige med det samme, men det ændrer ikke ved, at man flere steder oplever, at cloud-projekterne bliver sat på pause, indtil der er klarhed over, hvordan man skal håndtere cloud-udfordringen.

Det forventes, at der i løbet af en måneds tid kommer en række anbefalinger fra EDPB (Det europæiske databeskyttelsesråd. red), der kommer til at give indikationer på en række nye retningslinjer på området.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
14. september 2022 kl. 16:48

Personligt betragter jeg Schrems II dommen som gift for mine personlige data!

Nu må jeg leve med at virksomheder og myndigheder opbevarer mine data i gamle hullede legacy systemer med (næsten) fri adgang for hackere og andre kriminelle, og hvor alverden efterretningstjenester enkelt kan få fat i data.

Jeg så hellere mine data opbevaret krypteret i moderne veldesignede systemer følgende Zero-Trust principper - så er det egenligt ligegyldigt hvor i verden de befinder sig.

5
15. september 2022 kl. 09:55

Jeg så hellere mine data opbevaret krypteret i moderne veldesignede systemer følgende Zero-Trust principper - så er det egenligt ligegyldigt hvor i verden de befinder sig.

Men det bliver de jo ikke bare fordi de ligger hos en cloud provider.

Der ligger dine data i de sædvanlige managed databaser eller blob storages, hvor "encryption at rest" reelt set giver 0% beskyttelse mod realistiske angreb. Der er ikke nogen der stormer et datacenter og stjæler diske, til gengæld er der masser af realistiske angreb der stadig virker.

Specielt hvis ens trusselsmodel inkluderer statsaktrører, hvilket er en af pointerne med Schrems...

3
19. januar 2021 kl. 15:05

Er det et cita fra en person med penge i klemme, eller det Steffens egen vurdering?

Det fremgår ikke klart fra Artiklen, hvorfra beskrivelsen af Schrems II-dommen er giftig.

Dommen er vel mere et skjold for privatlivet, end den er gift for privatlivet.

1
18. januar 2021 kl. 20:18

...eller er det lovgivningen i primært USA som er giftig ?