Cloud-konsulent: Pas på håndjern i serverless

Cloud-priser afspejler ikke leverandørernes udgifter, og serverless betyder nemt leverandør-håndjern.

Hvis cloud-leverandørerne taber penge, fordi kunderne flytter sig fra virtuelle instanser til serverless, så vil leverandørerne også sætte tommelskruerne på. Sådan er den indbyggede logik i cloud-markedet.

Dette er den barske realitet, mener medstifter i tomandsfirmaet It-wrk, cloud-konsulent René Løhde, der har en fortid som europæisk cloud-konsulent i Microsoft.

»Faktum er, at leverandørerne ikke tjener nogen penge på sekund-afviklinger, også selvom et mindre forbrug af resurser kommer leverandørerne til gode.«

Ifølge René Løhde er det en simpel 'gynger og-karruseller-betragtning'. For at kunne tilbyde serverless og lambdaer skal leverandørerne, med Amazon og Microsoft i spidsen, udføre et stykke udviklingsarbejde, og det er kosteligt.

»Til gengæld kan de afvikle i intervaller på millisekunder, og så får vi en helt anden pris, end sådan som det er lige nu.«

»Vi kommer til at betale for serverless«

Men hvis det medfører, at kunderne i stort tal flytter fra de populære virtualiserede instanser, så kommer priserne også til at ændre sig.

»Der er ikke nogen indbygget logik i priserne på cloud. Uden for cloud har vi kunnet regne med Moores lov. Vi ved, at vores resurser kommer til at koste det halve om 18 måneder. Jeg overvåger cloud-priser hos en række kunder, og der er ingen af dem, der får udgifterne halveret hver 18. måned. Så der er nogen, der skummer den fløde, der er i Moores lov. Den bliver ikke ført tilbage til kunderne.«

René Løhde peger på, at »indtægterne skal jo komme et sted fra.«

Hvis kunderne flytter til serverless, fyrer leverandørerne op for priserne, mener cloud-konsulent René Løhde. Og på serverless er kunderne stærkere bundet til leverandøren.

Microsoft havde i mange år en model, hvor kunderne købte licenser på produkterne. De betalte altså forud i tid.

»Når man skal vende forretningsmodellen om, og kunderne betaler bagudrettet for forbrug, og når man skal forecaste og lave forretning på det – så giver det andre mekanismer. Derfor bliver det svært at forudsige priserne på serverless. Jeg tror, at den teknologiske udvikling går i den retning, og så må forretningsmodellen også flytte med i den retning. Vi kommer til at betale for serverless.«

Der er også en udvikling på vej indenfor virtuelle instanser:

»Den næste ‘religionskrig’ bliver folk, der er vant til virtuelle instanser, mod folk, der er vant til container-tjenester på virtuelle instanser, mod folk, der køber sig til mikrotjenester hos leverandørerne. Der skal man virkelig kigge efter i detaljen, hvilken eksekveringsmodel der er bedst.«

Det handler om, hvorvidt det er korte eller lange opgaver – om systemet eller funktionen skal op at køre med det samme, eller man kan tillade sig, at der går et par minutter.

Men der er mere ‘leverandør-håndjern’ ved serverless end med instanser, mener han.

Frustrerende mange muligheder for udviklere og devops

Han ser stakken af cloud-teknologier i øjeblikket således:

I bunden ligger de virtualiserede instanser, eller ‘infrastructure as a service’ (IaaS). Her udvikler kunderne selv kompetencer til driften.

»I dag kan du få virtuelle instanser og hoste Docker oven på det. Så er der en hybrid: Du kan få leverandøren til at hoste dit Docker-miljø. Det er allerede tre modeller.«

Derudover kan kunderne få, hvad René Løhde kalder for platformskomponenter, som Elastic Beanstalk og Microsoft Azures PaaS-service (Platform as a Service.) Der får kunderne mindre afviklingsmiljøer, såsom serverless.

»Som udvikler kan du blive helt frustreret over, hvor mange muligheder du har. Og som sysadmin er det endnu værre, for du ved aldrig, hvad udviklerne vælger af de mange kombinationer. Når du kommer længere op i stakken, så begynder vi at binde os lidt hårdere til leverandøren. Det er nemmere for mig som kunde at gå fra én virtuel maskine til en anden, på tværs af skyer.«

Instanser i tomgang kan undgås med minut-afregning

Udvikleren Gojko Adzic har tidligere pointeret på Version2, at de fleste virtuelle instanser er i tomgang det meste af tiden.

»Det er sandt, men du kan få en virtuel maskine til 30 kroner om måneden. Det er jo ikke ret mange penge. Så må den godt gå i tomgang.«

René Løhde peger også på, at eksempelvis Microsoft er gået over til minut-afregning i sin sky, så man kan i princippet bare lukke instanserne ned, når der ikke længere er noget at lave. Kunderne skal også tjekke logfiler og ydelsesmålinger godt efter. Så kan man hurtigt se, om man har flere instanser, end man har brug for.

René Løhde fraråder cloud til kunder, der allerede har en investering i driftcenter.

»For så er der kun penge at tabe på at gå i skyen. Hvis man står med en ny investering, er det en anden historie. Grunden til, at jeg altid vælger cloud til nye investeringer, er, at det er meget homogent. Der er altid et datacenter i nærheden af, hvor jeg er i verden. Og der er tonsvis af værktøjer, og det hele er vedligeholdt af folk, der er vant til at lave software.«

Men man skal evaluere sin sky-løsning, og det kan man i sagens natur først, når man har flyttet til skyen.

Mainframe på serverless giver sjældent mening

Overfor ideen om, at man kan flytte eksempelvis mainframe-applikationer som dem, banker benytter, over på serverless og lambdaer, siger René Løhde, at det kan man sagtens, men det er sjældent, det giver mening økonomisk set.

»Hvis bankerne har mainframen-kontrakten og IBM i baghånden, hvorfor så tage risikoen?«

Når det er sagt, er han fan af teknologien:

»Du kan eksekvere mikrotjenester geografisk tæt på, hvor du er, og med den tilstand du vil have, for den bruger du er, i den kontekst du er i.«

Det er det, som der er bud efter.

»Devops er guds gave til os alle sammen – os , der er 'jack of all trades and master of none’ – det er en smuk tanke, og vi skal nok komme derhen, for det er det, vi alle vil. Hvis vi er en lille smule gamle og bitre, så er det det, vi allesammen gerne vil, fordi det er en super-god ide.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
Palle Simonsen

https://www.version2.dk/comment/366339#comment-366339

Det er fuldstændig korrekt, at leverandørbindingen er større jo højere op i Cloud stakken man bevæger sig, til gengæld kan økonomien være bedre, så trade-off's er tydelig.

Jeg er ikke enig i at det aldrig kan betale sig at gå i Cloud, hvis man selv har eget driftscenter. Med strøm, køling, husleje, løbende investeringer/ vedligehold / udvikling i datacenter faciliteter, infrastruktur, sikkerhed, backup, basisdrift m.m. kan der godt være økonomiske incitamenter i Cloud modellen. Hertil kan komme nye investeringsbehov i f.eks. dataanalyse, second-site, backup-storage o.a. der yderligere kan gøre Cloud attraktivt. Men det er som altid en case-by-case vurdering.

Happy new week :)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017