Clearview AI idømmes bøde på 65 millioner kroner

24. maj 2022 kl. 10:156
Clearview AI idømmes bøde på 65 millioner kroner
Illustration: artoleshko/Bigstock.
En undersøgelse udført af de britiske og australske datatilsyn fører til millionbøde til ansigtsgenkendelsessoftware Clearview AI og et påbud om at slette data fra dets systemer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Clearview AI, der leverer ansigtsgenkendelsessoftware, får en bøde på godt 65 millioner kroner og et påbud om at stoppe indsamlingen og brugen af data om britiske borgere samt at slette data fra dets systemer.

Det skriver ZDNet efter, at det britiske datatilsyn The Information Commissioner's Office (ICO) og det australske modstykke, Office of Australian Information Commissioner (OAIC), har foretaget en fælles efterforskning af, hvordan Clearview AI har anvendt folks billeder, data scraping fra internettet og biometriske data til ansigtsgenkendelse.

Læs også: KL lancerer ny digitaliseringspolitik: Dataetisk Råd peger på ældre, der »føler sig kørt over«

Efterforskningen konkluderer blandt andet, at Clearview AI undlod at informere folk i Storbritannien om, at virksomheden indsamlede deres billeder fra nettet og sociale medier for at skabe en global onlinedatabase, der kunne bruges til ansigtsgenkendelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover havde Clearview AI ikke en lovlig grund til at indsamle folks oplysninger, og virksomheden undlod at have en proces på plads, der skulle forhindre, at data opbevares på ubestemt tid samt Clearview AI opfyldte ikke de databeskyttelsesstandarder, der kræves for biometriske data i henhold til GDPR.

Læs også: Techkommission: Det offentliges anvendelse af algoritmer skal reguleres

»Virksomheden muliggør ikke kun identifikation af disse personer, men overvåger effektivt deres adfærd og tilbyder det som en kommerciel tjeneste. Det er uacceptabelt. Det er grunden til, at vi har handlet for at beskytte folk i Storbritannien ved både at idømme virksomheden en bøde og udstede et påbud,« siger UK Information Commissioner John Edwards til ZDNet og fortsætter:

»Folk forventer, at deres personlige oplysninger vil blive respekteret, uanset hvor i verden deres data bliver brugt. Det er derfor, globale virksomheder har brug for international retshåndhævelse.«

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
24. maj 2022 kl. 11:44

Men er det ikke det samme, mange Bigtech-firmaer gør, bare med andre typer data?

Jeg vil tro forskellen er at ClearView har gjort det ved at scrappe data fra internettet, hvorimod facebook, google osv. kan gemme sig bag terms and conditions hjvor brugeren formentlig har accepteret de kan bruge data

4
24. maj 2022 kl. 12:50

For mig er der også en væsensforskel, mellem FBs brug af oplysninger, som jeg bevidst har overdraget til FB, og så ClearView, hvor jeg ikke har et kundeforhold, ikke har givet samtykke, og reelt er totalt uvidende, om hvorvidt de har registreret data om mig.

Et firma, hvis grundlæggende forretningsmodel er kriminel, skulle ikke have en bøde; de skulle lukkes og de ansvarlige bag tremmer.

6
24. maj 2022 kl. 15:51

Der er jo meget få, der bevidst foretager sig noget over for Facebooks brugerbetingelser. De er for tungt læselige Og svære at forstå rækkevidden af.

Hvad siger FB i øvrigt over for billeder af mig, som en Facebook-bruger har lagt op og evt. tagget? Jeg har ikke samtykket til noget som helst.

Et eller andet sted minder det om ændringen af voldtægtsparagraffen. Man behøver ikke skrive til Facebook og andre, at man ikke samtykker. Det må de bare gå ud fra, til de får udtrykkelig besked.

5
24. maj 2022 kl. 14:27

For mig er der også en væsensforskel, mellem FBs brug af oplysninger, som jeg bevidst har overdraget til FB

Så vidt jeg ved, samler FB også data fra folk, der ikke er FB-brugere, og som ikke har givet tilsagn.

"Et firma, hvis grundlæggende forretningsmodel er kriminel, skulle ikke have en bøde; de skulle lukkes og de ansvarlige bag tremmer."

Ja, enig. Det er organiseret kriminalitet.

3
24. maj 2022 kl. 11:56

hvorimod facebook, google osv. kan gemme sig bag terms and conditions hjvor brugeren formentlig har accepteret de kan bruge data

Ja, det er nok rigtigt. Men persondatapolitikker og cookiesamtykker, der faktisk lever op til kravene om at være transparente og letforståelige er der meget langt i mellem. Så der er nok i praksis ikke den store forskel.

1
24. maj 2022 kl. 11:34

Fantastisk!

Men er det ikke det samme, mange Bigtech-firmaer gør, bare med andre typer data?

Bøder begynder så småt at være noget, der kan mærkes (jeg går ud fra, at Clearview godt kan mærke 65 millioner?):https://www.nrk.no/norge/datatilsynet-gir-nav-5-mill.-kroner-i-gebyr-for-cv-deling-1.15976963

Hvornår mon vi følger efter? Gør vi det nogensinde, nu hvor vi har sat ulven til at vogte får ved at sætte Microsofts danske direktør som formand for de danske digitaliseringsvisioner?