Claus Hjort om cyberangreb: Der er store mørketal

1. marts 2018 kl. 10:274
Claus Hjort om cyberangreb: Der er store mørketal
Illustration: Forsvarsministeriet.
Cyberangreb udgør en af vor tids allerstørste udfordringer, beretter forsvarsministeren.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Vi har kun set toppen af isbjerget, når det gælder cyberangreb rettet mod danske virksomheder og myndigheder. Det skriver forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et debatindlæg hos Altinget.

Området er præget af store mørketal, skriver ministeren.

»Hvilken virksomhed – og for den sags skyld: hvilken stat – har lyst til at melde offentligt ud, at den er blevet angrebet og måske har mistet følsomme personoplysninger?«

Sammen med en række partier i Folketinget er regeringen kommet frem til et forsvarsforlig, der tilfører 1,4 milliarder til cybersikkerhed. Beløbet er et stort løft, bemærker ministeren, men mindre end de summer, som NotPetya-angrebet kostede danske virksomheder på få dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er for mig med til at illustrere, at der er økonomisk ræson i, at både private aktører og staten styrker indsatsen på cyberområdet,« skriver Claus Hjort Frederiksen.

Forsvarsministeren valgte i sidste måned at følge både USA og Storbritannien og udpege Rusland som bagmand for netop NotPetya. Det gjorde ministeren ifølge debatindlægget for at højne bevidstheden om cybertruslen.

»Vi skal tale højt om truslen for at højne bevidstheden i befolkningen og blandt vores virksomheder, så vi får det ud i det åbne og kan tage de fornødne forholdsregler,« skriver han.

Foruden de 1,4 milliarder kroner nævner ministeren, at regeringen er ‘på vej’ med en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed. Som Version2 tidligere har beskrevet, er det mere end et år siden, at Danmarks første cybersikkerhedsstrategi udløb.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
2. marts 2018 kl. 10:45

Andet spørgsmål kunne være om "man" højner sikkerheden at vide hvem der rejser hvorhen?

Du kan have alle de spørgsmål. Men lande samler i dag fingeraftryk på folk - selv da jeg rejste ind i Tanzania for 3 år siden skulle jeg af med fingeraftryk. USA har i flere år taget billeder af min iris når jeg rejste ind i landet.

Der er ingen grund til at tro at man ikke også vil bede om DNA. Hvad det kan bruges til er en anden sag, men det er en gratis omgang at opsamle selv meget personlig information på fremmede der vil ind i ens land. De fremmede kan ikke stemme så deres privacy og holdninger dertil betyder ikke noget.

3
1. marts 2018 kl. 20:21

... for kun på den måde kan man være sikker på hvem der rejser hvor.

Det første spørgsmål der er værd at stille er: hvem er "man"?

Andet spørgsmål kunne være om "man" højner sikkerheden at vide hvem der rejser hvorhen?

For hvis det er terrorhandlinger "man" ønsker at forebygge, kan jeg kun se at "man" kan anvende et DNA-register til at fortælle de efterladte efter en terrorhandling, om terroristens køn, hårfarve, øjenfarve, etnicitet og evt. arvelige sygdomme i hans eller hendes familie.

Hvad i alverden skulle det hjælpe..?!?

Ville en afgivelse af DNA-materiale have stoppet Breiviks narkotika-drevne dødsfest på Utøya eller de 19 veluddannede, velformuledere og velfinancierede fundamentalister d. 11. september 2001?

Hvordan skulle en afgivelse af DNA-materiale påvirke mennesker til ikke at gøre lige nøjagtigt hvad de tror på, lige meget hvor syge de i mellem ørerne?

Omvendt er der titusindevis af muligheder for misbrug, hvis det afgivne DNA-materiale kommer i de forkerte hænder og kan kobles til en fysisk persons identitet. Personligt kan slet ikke fatte at nogen kan mene at en national genom-database/DNA-register ikke er værd at kæmpe imod...

2
1. marts 2018 kl. 19:30

Det er derfor, vi skal skynde os at samle alle danskernes genomer i et center og dele det med forskere og virksomheder verden over...

Jeg er ikke glad for at vores genomer samles et sted, men jeg tror ikke det er værd at kæmpe imod.

Jeg forventer at over tid vil samme genom blive gemt hver eneste gang man rejser over en grænse udenfor EU. Det vil blive så billigt at sequence DNA og det vil blive et krav at man afgiver DNA materiale ved indrejse ... for kun på den måde kan man være sikker på hvem der rejser hvor.

Derfor vil det ikke betyde noget om vi opretter et register i Danmark på langt sigt. Men jeg bryder mig ikke om det. Og jeg tror ikke på at staten kan sikre data.

1
1. marts 2018 kl. 14:46

Det er derfor, vi skal skynde os at samle alle danskernes genomer i et center og dele det med forskere og virksomheder verden over...