Citrix vil levere Windows 7 til iPad

Citrix Receiver skal gøre det muligt at anvende Ipad som en tynd klient, der kan virtualisere Windows 7.

I en blog på Citrix' hjemmeside skriver Chris Fleck, der er vice president of Community and Solutions Development, at Citrix vil levere en virtualiseringsløsning til iPad allerede fra den første dag, den kommer på markedet.

Løsningen består a en client-server-model, hvor Windows 7 afvikles på en central server, mens brugerinterfacet vises på en iPad, som blot skal være tilsluttet en eller anden form for netværk.

Ved at anvende denne løsning, opnår Citrix at kunne afvikle alle Windows-programmer, tilmed i en løsning, hvor flere programmer kan afvikles på samme tid, hvilket er en akilleshæl for programmer, der installeres direkte på iPad.

Det er ikke muligt at afvikle Windows direkte på iPad, da Windows 7 kun understøtter x86-processorarkitekturen fra AMD, Intel og VIA, hvor iPad anvender en processor, der er baseret på et design fra ARM.

Citrix har, som du kan se på illustrationen, allerede vist Windows 7 i aktion på den iPad-emulator, som Apple har frigivet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere