CIA: Med machine learning kan vi forudse sociale uroligheder med flere dages varsel

Den amerikanske efterretningstjeneste har oppet sin brug af avanceret dataanalyse til at forudse konflikter.

USA’s efterretningstjeneste CIA har i løbet af det sidste år opgraderet brugen af avanceret dataanalyse, og investeringerne har betalt sig: Den hemmelighedsfulde organisation kan forudsige sociale uroligheder rundt om i verden med tre til fem dages varsel.

Det fortæller Andrew Hallman, der leder CIA’s nye afdeling for digital innovation, ifølge det amerikanske medie Defense One.

Læs også: Kunstig intelligens bedre til at afsløre sygdom hos patienter end læger

Den digitale afdeling, som sidste år blev den første nye gren af CIA siden 1963, har blandt andet til formål at forbedre den såkaldte ‘anticipatory intelligence’.

Med en blanding af sofistikerede algoritmer, deep learning og andre former for machine learning har analytikerne angiveligt fået mulighed for at koble tilsyneladende uafhængige dataset og forudsige begivenheder, der har betydning for den nationale sikkerhed.

Læs også: To mænd tiltalt for at hacke CIA-direktør og andre

»Vi har i nogle tilfælde været i stand til at forbedre vores prognose, til et punkt hvor vi kan forudsige udvikling af social uro og social ustabilitet så tidligt som tre til fem dage før,« fortæller Andrew Hallman.

»Det, vi forsøger at gøre i min afdeling, er at udnytte den viden, vi har fra socialvidenskaben om udviklingen af ustabilitet, kup og finansiel ustabilitet,« fortsætter CIA-chefen.

Læs også: Machine learning fra dansk startup kan spotte hjertestop i 112-opkald

Detaljerne om organisationens brug af machine learning er sparsomme, men algoritmerne bliver fodret både af CIA’s egne dataset og det, som alverdens ordensmagter kalder open source-data, der for det meste dækker over informationer, der flyder frit på nettet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
Kenn Nielsen

Altså:

Nu kan systemet detektere hvornår befolkningen bliver utilfreds med systemet, at der opstår uro..

Fantastisk værktøj for dem som vil presse citronen til det yderste.

...men hvad med terror ?

K

Anne-Marie Krogsbøll

Hvor sætter man så grænsen for, hvornår man forbyder en ellers lovlig demonstration, fordi AI forudser, at der kan opstå "uro"? Et enkelt lille flaskekast? Og hvad, når det - af og til - er politiet der laver uro? Det er dog set - eks. tibet-sagen?

Det løber mig koldt ned ad ryggen - Stop the World, I want to get of!

PS: Inden jeg bliver irettesat: Hvad er den IT-faglige vinkel på dette?

Ditlev Petersen

»Det, vi forsøger at gøre i min afdeling, er at udnytte den viden, vi har fra socialvidenskaben om udviklingen af ustabilitet, kup og finansiel ustabilitet,« fortsætter CIA-chefen.

Nogle af disse faktorer har jeg nu CIA mistænkt for at have helt styr på i forvejen.

René Nielsen

Ikke at det bør komme som en overraskelse - men det er jo i praksis en tilståelse fra CIA - om at de udføre illegal spionage i udlandet.

Det er lidt banalt men der skal være et input til "Machine Learning".

Man kan ikke forudse uroligheder uden at overvåge sociale medier, SMS og lignede i de lande hvor man "forudser" sociale uroligheder.

Troels Henriksen

Ikke at det bør komme som en overraskelse - men det er jo i praksis en tilståelse fra CIA - om at de udføre illegal spionage i udlandet.

Selvfølgelig gør de det. Hvad have du forestillet dig at en efterretningsorganisation laver? Det handler jo om at indhente fortrolige oplysninger om/fra andre. Jeg ville da blive overrasket hvis Danmarks FET aldrig havde begået handlinger der var ulovlige i det pågældende land.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017