Chrysler på vej med Wi-Fi til bilen

Bilproducenten Chrysler vil tilbyde Wi-Fi netværk i nye bilmodeller, som kan forbinde til internettet via 3G mobiltelefoni.

Den amerikanske bilproducent Chrysler vil allerede i år tilbyde dets nye Wi-Fi-teknologi Uconnect Web som ekstraudstyr i de nye modeller, der kommer på markedet i USA i slutningen af august. Det skriver InformationWeek.

Dermed bliver det muligt at gøre bilen til et trådløst hotspot med internetadgang.

Uconnect består af et Wi-Fi netværk, som gør det muligt at lade bærbare pc'er, mobiltelefoner og andet udstyr forbinde sig til hinanden og til internettet.

Det lokale trådløse netværk forbindes via en router og et EV-DO 3G-mobilmodem til et mobildatanetværk og dermed til internettet.

Prisen er ifølge InformationWeek sat til omkring 3.000 kroner for udstyret og installationen. Samtidig kræver det et særligt 3G-abonnement til knap 150 kroner om måneden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere