Chrome vokser og overhaler Safari

Knap fem procent af internetbrugerne surfer nu med Google Chrome, der dermed er blevet nummer tre på browser-hitlisten. Apples Safari har nemlig fået baghjul.

Da Google i september 2008 lancerede Chrome, gav det meget omtale, men ikke nogen stor brugerskare. Siden har Google fortsat udviklingen af browseren i høj fart, og det har efterhånden givet pote.

De seneste statistikker for browser-brug viser nemlig, at Chrome nu rykker op på tredjepladsen og forviser Apples Safari til fjerdepladsen. Ifølge analysefirmaet Net Applications blev Chrome brugt af 4,6 procent af internetsurferne i december og overhaler dermed lige akkurat Safari, der landede på 4,5 procent.

Den slags tal er dog altid omgæret af usikkerhed, men tendensen er tydelig også hos andre analysefirmaer. I løbet af det seneste halve år er brugen af Google Chrome rundt regnet fordoblet, efter en stille start i browserens første leveår.

Google satser tydeligvis også kraftigt på at udbrede browseren, med kræfter bag udviklingen af browseren, der løbende bliver opdateret og bliver endnu hurtigere, så forspringet i Javascript-hastigheden bevares. Senest er der også kommet versioner til Mac og Linux, ligesom det er blevet muligt at bruge programudvidelser i beta-versionen af Chrome.

Helt usædvanligt for et Google-produkt har firmaet også reklameret for Chrome i fjernsynet og har konstant Chrome-reklamer på den velbesøgte videoside Youtube.com.

I Danmark er de seneste tal fra Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) fra oktober, og her blev Chrome brugt til 2,4 procent af besøgene på de største danske websider.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Christian W. Moesgaard

Vent I bare at se hvad der sker når Chrome får extensions og Linux/Mac support i release-udgaven samt øget "sikkerhed". (Essentielt kan man slå al sending til Google totalt fra i 4.0)

Det første slår Firefox ihjel, det andet slår Safari ihjel og tramper muligvis lidt yderligere på Firefox og det sidste får de privatlivsbevidste med på vognen også.

Initiativet i EU overfor IE står også til at slå hårdt ned på Microsoft's browser.

Jeg er ikke analytiker, men selvom jeg har været en af dem som ikke har været så glad for Chrome, så kan jeg godt se hvad der er ved at ske.

  • 0
  • 0
#3 Palle Simonsen

https://chrome.google.com/extensions/

Bl.a. adblockers og IE tab.

Kan stærkt anbefale chrome på linux (fx. ubuntu). Har bl.a. en ganske imponerende opstartstid.

Anvender pt. chrome og IE på XP (IE aht. vores tidsregistrering) og chrome + firefox på linux. Der går efterhånden dage/uger mellem at jeg anvender andet end chrome.

Kombinationen af url/søgelinie og fraværet af traditionel menu m.m. er ganske vellykket i min optik. Savner kun firefox' anvendelse af '/' for at starte en søgning på den viste side (nok lidt 'vi' og 'less' blues ...)

vh, Palle

  • 0
  • 0
#4 Nicklas Nyegaard

Jeg kan godt lig du sigere at folk som er "privatlivsbevidste" vil bruge Chrome. jeg kan stadig huske at de havde indbygget ind call back funktion i Chrome og der var flere som tog source koden og bygget deres egen Chrome version uden denne funktion. Google lever af at samle information omkring deres brugere så at vil nok kalde det noget af en overdrivelse. Det er jo heller ikke fordi de andre browser bare sætter sig på røven og intet laver, de er også igang med at forbedere deres hastighed etc. så jeg tror ikke du skal regne med at Chrome overtager alt pt. men det er da altid dejligt med noget konkurence.

  • 0
  • 0
#5 Ditlev Petersen

Der er simpelthen for mange fejl i det, jeg hidtil har kørt med, til at jeg orker at slås med den mere. Jeg har selvfølgelig meldt dem alle via browserens funktion til det, men efter mange måneder var de der stadig. Allesammen. Så nu prøver jeg Opera. Den er heller ikke perfekt, men synes at give færre fejl. Den kvæler heller ikke min nu 8 år gamle pc. IE8 ville måske være det nemmeste trods alt, det er den eneste browser, som banken vil kendes ved. Men af en eller anden grund er Valg af foretrukne kodet så klodset, at det ikke kan køre på min gamle pc. Farvel IE8!

  • 0
  • 0
#6 Christian W. Moesgaard

@Nicklas Nyegaard:

Ja, det havde og har den, og det er en af grundende til at jeg har holdt mig fra den. I version 4.0 kan du dog slå disse funktioner totalt fra. Du kan faktisk gå ind i options-menuen og så vil der være 5 forskellige tickboxes hvor du kan slå hele molivitten fra. Det er gennemtestet - hvis du slår dem fra så kommunikerer Chrome ikke med Google.

Så det du siger er sandt, men det giver ingen mening i kontekst af hvad du svarede på.

Hvad angår om de overtager alt... Ja, det får i hvert fald en markant større markedsandel. IE7 og opefter har ingen foretrækkelige kvaliteter overhovedet. Den eneste grund til den og IE6's fortsatte eksistens på nettet er uerfarne brugere som bare ikke får installeret noget andet. Med en drop-down box hvor man selv kan vælge (dvs. aldrig får IE installeret) vil mange nok spørge de "tech-kloge" om hjælp, som naturligvis ikke vil anbefale IE. Mozilla-folket sidder mere eller mindre på deres flade. Jeg sidder med deres nyeste alpha'er og beta'er tit. Simple brugergrænsefladeændringer har nu taget dem årevis, deres nye mobil-browser kører langsommere end en bautasten på en landevej, og Firefox selv bliver konstant langsommere. Den er også for nylig blevet kåret af mange medier som den mest sårbare Browser.

Jeg sidder selv med release-versionen lige nu (men har tit Minefield og beta'er kørende) og... den her browser er altså ved at blive lidt gammel.

Det, der holder Firefox så godt kørende, er: Hurtigere loadtid (slået af Chrome) og extensions (Chrome gør det samme)

Forklar mig hvorfor folk ikke skulle tage springet hvis Mozilla ikke ser at komme i gang?

  • 0
  • 0
#7 Thomas Stig Jacobsen

Nu kommer det også helt an på hvilket version du har valgt at bruge. Man må jo acceptere flere fejl hvis man selv vælger f.eks. at download alle updates (også dev updates). Men som standard er chrome jo sat til at kun hente færdige releases og i disse versioner tror jeg ikke på at du har fundet mange fejl.

Jeg kører selv med dev versionerne af chrome og jeg har endnu ikke haft nogen grund til at brokke mig selvom jeg har udsat mit kære Chrome (bruger også andre browsere så råb ikke fanboy) for en hel del tæsk. Lige fra sletning af dets temp files til udvikling af extensions i deres tidligste fase.

  • 0
  • 0
#8 Jonas Krogsbøll

En af de vigtigeste extensions for mig er adblock i firefox. Den ivrige chrome bruger vil nu straks råbe at den findes sandelig også til chrome og hurra for det.

Grunden til at jeg bruger adblock er, at meget reklametunge sider indlæses en del hurtigere, når min browser ikke skal lave dns opslag til alle mulige underlige reklameservere og derefter oprette forbindelse til dem alle.

Adblock til chrome henter alle reklamerne for derefter at skjule dem, hvilket er rart nok, men de bliver stadig hentet og det gør siden langsom.

Håber at det kan blive ændret, men tror ikke at google har interesse i det, da de jo lever af at folk henter reklamer fra deres servere.

Ellers er den en super browser, som jeg bruger på min netbook til ikke reklametunge sider såsom version2.

  • 0
  • 0
#9 Nicklas Nyegaard

Christian: Vi kan hurtige blive enig om at de fleste "nørder" nok vil anbefale noget andet end IE* ingen diskussion der. Når det så er sagt så kender jeg mange "nørder" som bruger IE fordi den virker som den skal og de ikke har behov for andet, og fred være med det.

Omkring deres lange udviklings tid omkring brugere fladen, så synes jeg personlig ikke selv det er vigtigt da jeg er mere interesseret i de andre ting, men også her er det forkert det du siger. Det er korrekt de har brugt noget tid på at implementere Windows 7 features, men ellers brugere de GTK clearlook som kan ændres uden problemer, for ikke at snakke om de har themes du kan hente ned.

Der bliver arbejdet utrolig meget på både firefox og fennec, og nu har jeg selv fennec 1.0rc på min N900, fuck det er fedt!

Ja og den var også den som havde færreste kritiske bugs, samt den browser som rettet deres bugs hurtigst. De er også blevet kåret som den browser som er mest udbredt. Der er flere folk som brugere firefox end der er brugere som brugere IE<indsæt version> der er dog flere som brugere IE*.

Omkring deres opstarts tid har jeg prøvet følgende, med en af mine venner som er chrome fanatiker:

Bruger en firefox med mine extension mod hans chrome uden extension = Min firefox var den langsomste.

Nu har jeg prøvet det modsatte, altså:

Bruge firefox uden nogen extension mod hans chrome med extension (han havde dog ikke lige så mange som mig da der ikke er så mange endnu set med firefox øjne) = Chrome var den langsomste.

Så Chrome kan ikke slå firefox i extensions endnu, og tror heller ikke de kommer til det snart. Og til sidst så har Opera beder load tid end dem begge, men den er stadig ikke med i denne diskussion.

  • 0
  • 0
#10 Palle Simonsen

@nicklas: På min linux partition anvender jeg firefox uden extensions og chrome beta med adtwarf extension. chrome starter ca, dobbelt så hurtigt som firefox og loader generelt siderne hurtigere. Men ellers er jeg enig med at firefox pt. har langt de fleste extensions - af svingende kvalitet - men bl.a. web developer extensions til ff er overordentligt brugbare og kan varmt anbefales til de, der af og til beflitter sig ud i slige sager :)

@jonas: I en anden tråd blev jeg belært om, at man jo bare kunne oprette en .hosts fil, der 'kortslutter' diverse reklamesites hvilket - alt-andet-lige er en ganske effektiv og hurtig løsning og er den løsning, jeg anvender på xp.

vh, Palle

  • 0
  • 0
#11 John Vedsegaard

Det kan da være fuldstændig ligegyldigt hvilken browser man bruger. IE, Firefox, Chrome i den sidste ende er der ikke den store forskel. Om en browser loader 1 sekund hurtigere er da ligegyldigt.

Selvfølgelig kunne det være smart som Palle Simonsen er inde på, med et plugin til IE som automatisk skriver til "host" filen. Avant Browseren har haft den mulighed i årevis.

"web developer extensions til ff" er kun smart til dem der selv udvikler hjemmesider. Man vil så kunne se de 14 css fejl der er på denne webside. For ikke at snakke om 23 Errors, 1 warning(s) i validering af html hehe. Men hvad siden virker sikkert efter hensigten alligevel, selv om jeg jo ikke kan være sikker på det, medmindre koden gør mig så nysgerrig at jeg prøver at løse fejlene.

  • 0
  • 0
#12 Deleted User

En anden udvikling, som kan gøre livet svært for Firefox/Mozilla, er at Google lukker for pengekassen. Google betaler lige nu over 90 procent af Mozillas indtægter, men aftalen udløber i 2011, og hvis Google ikke forlænger, er spørgsmålet, om Mozilla kan få en lige så lukrativ aftale med andre firmaer.

version2.dk/artikel/12945

vh.

Jesper Version2

  • 0
  • 0
#13 Palle Simonsen

Hej,

Der er ikke tale om en IE plugin men derimod om at man i /etc/.hosts eller c:\windows\system32\drivers\etc\hosts indsætter linier ala

adserver.adtech.de 127.0.0.1

Dermed ser man mere fra denne adresse i hverken IE, ff, chrome, ftp, etc. :)

Mht. webdeveloper extensions har du ret - her er vi ovre i at bruge det rigtige værktøj til den rigtige opgave.

./palle

  • 0
  • 0
#14 Dennis Krøger

Der bliver arbejdet utrolig meget på både firefox og fennec, og nu har jeg selv fennec 1.0rc på min N900, fuck det er fedt!

Fuck det er laaaaaangsomt. Fennec (RC1) er ubrugelig på de fleste sider, indtil de får optimeret den.

MicroB er langt hurtigere (ikke at den er en speedking, men hurtigere).

Jeg håber at Fennec bliver optimeret, bl.a. zoom er langt bedre.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere