Chrome rykker ud af beta-fase

I et usædvanligt træk fra Google fjernes betastemplet fra browseren Chrome efter blot få måneders levetid. Det sker for at mase sig ind som standardudstyr på pc'er, når de sælges.

Chrome er blevet voksen og klar til at kalde sig et færdigt produkt. Det er det overraskende signal fra Google, som nu fjerner beta-betegnelsen fra firmaets browser, der blev lanceret i starten af september og foreløbigt kun er nået til versionsnummer 0.4.154.29

Google har ellers en tradition for at udvikle produkter, som får lov til at leve et liv som et betaprodukt i årevis og konstant pusles om og forbedres trinvist. For eksempel blev Gmail lanceret i 2004 og er ifølge Google stadig i beta-fasen.

Årsagen til, at Chrome får en anden behandling, er, at Google gerne vil udbrede Chrome som et OEM-produkt præinstalleret på computere, når de sælges. Og så dur det ikke at have et beta-stempel på browseren, forklarede Marissa Mayer fra Google på konferencen Le Web 08 forleden dag.

En anden metode til at gøre Chrome mere kendt har været at udnytte ejerskabet af den voldsomt populære videotjeneste Youtube. Her møder brugerne i bunden af alle skærmbilleder en opfordring til at prøve Chrome-browseren.

Google har også for nylig lukket op for fremtidsplanerne for Chrome, der blandt andet omfatter at åbne op for tredjeparts tilføjelser, således at browseren vil få større appel, end den har i den nuværende version.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jonas Finnemann Jensen

Chrome har da være i beta fasen... Den er da blevet testet og har fået en del kritik for sikkerheden.

Hvad er interessant er at de ikke fjerne beta stemplet sammen med en ny udgivelse, med f.eks. understøttelse af udvidelser.
Således kunne de genskabe lidt hype, ved at udgive version 1.0

Men det vil de åbenbart ikke...

  • 0
  • 0
Rasmus Lund-Hansen

Det er mig en gåde hvorfor folk stadig hænger sig i betegnelsen "beta". Udtrykket er stille og roligt blevet fuldstændig udvandet gennem de sidste 10 år, siden de første versioner af spillet Counter Strike udkom.

I dag betyder Beta ikke andet end "Vi vil gerne tilføje nogle flere features, og måske er der nogle bugs".

  • 0
  • 0
Philip Grove

I dag betyder Beta ikke andet end "Vi vil gerne tilføje nogle flere features, og måske er der nogle bugs".

Men det gør det ikke engang altid. Desværre bruges der ingen fast definition, måske findes den slet ikke, af de forskellige test faser og hvad de dækker over.

Det citatet beskriver er nærmere det der af nogen omtales som en alpha version, med den undtagelse at en alpha version ikke altid er offentlig tilgængelig men udelukkende til intern test.

For en beskrivelse af de originale betydninger kan denne artikel på Wikipedia anbefales: http://en.wikipedia.org/wiki/Software_release_life_cycle

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Chrome er blevet voksen og klar til at kalde sig et færdigt produkt. Det er det overraskende signal fra Google, som nu fjerner beta-betegnelsen fra firmaets browser, der blev lanceret i starten af september og foreløbigt kun er nået til versionsnummer 0.4.154.29 Google har ellers en tradition for at
udvikle produkter, som får lov til at leve et liv som et betaprodukt i årevis og konstant pusles om og forbedres trinvist. For eksempel blev Gmail lanceret i 2004 og er ifølge Google stadig i beta-fasen. Årsagen til, at Chrome får en anden behandling, er, at Google gerne vil udbrede Chrome som et OEM-produkt præinstalleret på computere, når de sælges. Og så dur det ikke at have et beta-stemp...