Chrome-browseren har fødselsdag

Googles konkurrent til Apple fylder 10 år.

Den 2. september 2008 overraskede Google de fleste, da de offentliggjorde, at selskabet var i gang med at udvikle sin egen browser. To år tidligere havde selskabet blankt afvist, at det havde sådanne planer.

Senere den samme septemberdag kom selskabet med en betaudgave af Chrome, i første omgang bare til Windows. Dette var starten på det, som skulle blive en virkelig stor omvæltning på browsermarkedet.

En ny start

Google havde en række mål med Chrome. Et, som specielt blev nævnt fra begyndelsen, var ønsket om at se, hvilken slags browser man kunne have haft, hvis man var startet helt forfra.

Nu skal det lige siges, at Google ikke startede helt forfra med Chrome. Selskabet brugte Apples open source-baserede WebKit-præsentationsmotor.

Men Chrome havde allerede fra begyndelsen en del nyheder, som gjorde den interessant.

Bruger-interfacet blev det modsatte af, hvad navnet antydede. ‘Chrome’ er således et meget brugt navn på støttefunktionaliteten i et grafisk brugerinterface – altså på ydersiden af det området, hvor selve arbejdet skal gøres. I den oprindelige udgave af Chrome-browseren skulle mest muligt af pladsen bruges til at vise indholdet til websites og -applikationer.

Forbedret stabilitet

Google ønskede at være en stærk konkurrent til Apple og ønskede derfor bl.a. at forbedre browserstabiliteten. De crashede simpelthen for ofte, og målet for mange var jo, at nettet skulle udvikle sig til at blive en mere enhedsuafhængig applikationsplattform, end traditionelle operativsystemer var.

Derfor sørgede Google for, at hver fane i Chrome blev kørt i hver sin isolerede sandbox, altså i separate processer, så hvis én proces crashede, ville kun én fane crashe, og resten af browseren skulle køre videre. Sikkerheden blev bedre, og det åbnede for mere effektiv hukommelseshåndtering.

Disse egenskaber blev forklaret i en tegneserie, som stadig er tilgængelig.

Gik som ventet

Det tog ikke lang tid, før Chrome begyndte at gøre sig gældende i browsermålingerne.

Mange troede godt nok, at Internet Explorer ville gøre det bedre, end tilfældet blev. Men mange fik også ret i, at Chrome ville tage betydelige markedsandele fra konkurrerende produkter som Firefox og Opera.

Allerede i 2012 kom der rapporter om, at Chrome var blevet verdens mest brugte browser, og i dag er der i hvert fald ingen tvivl. Og det er ikke kun positivt.

For dominerende

Som leverandør af det markedsførende er det nemlig let at gå hen og blive lidt arrogant. Det skete for Microsoft og Internet Explorer omkring årtusindskiftet, og man ser også tegn til dette med Google og Chrome, ikke mindst når selskabet indimellem kommer med webbaserede tjenester, som ikke fungerer godt i alle browsere, fordi tjenesterne bruger funktionaliteter, som stort set kun understøttes af Chrome.

Samtidig skal det nævnes, at meget af teknologien i Chrome er tilgængelig som open source gennem Chromium-projektet. Browsere som Opera og Vivaldi er baseret på netop Chromium og tilbyder meget af den samme funktionalitet som Chrome, men er samtidig mere uafhængige af Google.

Google kommer i dag med Chrome 69. På Twitter lover selskabet, at det også vil komme med en overraskelse.

Spørgsmålet er, om man kan forvente, at denne version ikke bruger al den tilgængelige RAM.

Da Chrome kom, var det en lille, let browser, som var ret beskeden mht. ressourceforbrug. Men meget er lagt oveni sidenhen, og selv om dagens pc'er og mobile enheder har meget mere hukommelse end dengang, så oplever mange, at Chrome bruger meget mere hukommelse, end man kunne ønske sig.

Dette især hvis Chrome har været åben i mange timer.

Så længe der stadig er ledig hukommelse i systemet til anden software, har Chromes hukommelsesforbrug dog ingen negativ betydning.

Noget af det høje forbrug skyldes, at hver fane kører i sin egen proces. Det samme gælder alle udvidelser, som brugerne måtte have installeret i browseren. Også disse køres i egne processer.

For at få oversigt over, hvilke Chrome-processer som bruger mest hukommelse, kan pc-brugere åbne browserens egen Jobliste. Denne kan findes under 'Flere værktøjer' i menuen. Herfra er det blandt andet muligt at afslutte processer, som har en uønsket opførsel.

Denne artikel stammer delvis fra digi.no

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere