Chrome blokerer extensions, der kryptominer

4. april 2018 kl. 08:57
Chrome blokerer extensions, der kryptominer
Illustration: Google Chrome.
Google tillod, at udvidelser til Chrome-browseren kunne kryptomine, hvis blot brugeren blev gjort opmærksom på det. Det var dog kun 10 pct. af udvidelserne, der minede, der faktisk gjorde opmærksom på det.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Google gør i en blog opmærksom på, at de har fået nok af udviklere, der bruger Chrome-browseren til at mine kryptovaluta.

Graf af CPU-overforbrug fra skjult kryptomining.

Tidligere var det muligt for udviklere at lave extensions, der minede, hvis bare det var gjort helt tydeligt for brugeren, men det har vist sig, at alt for mange udviklere ikke har levet op til reglerne, og derfor trækker Google altså stikket nu. Kun ca. 10 pct. af de extensions, der minede, gjorde brugeren opmærksom på det.

Modsat mange browser-opdateringer, der først træder i kraft med næste store opdatering, er der her tale om øjeblikkelig virkning. Det vil ikke være muligt at føje udvidelser til Chrome Web Store, hvis den kan mine kryptovaluta - og til juni vil Google begynde at slette, hvad der allerede ligger der.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Udvidelser med blockchain-relaterede formål ud over mining vil stadig være tilladt i Web Store,« skriver James Wagner, Extensions Platform Product Manager hos Google, der har skrevet blogindlægget.

Google mener, at mange brugeres cpu'er bliver taget som gidsel, hvilket tvinger computeren på overarbejde og får skruet elregningen op.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger