Chrome 7 beta: Google laver stadig den bedste browser

Google Chrome 7 kommer i betaversionen lige i hælene på Chrome 6. Forskellene er små, og den væsentligste nyhed må vente til en officiel lancering, men Chrome er stadig hurtigst og det bedste valg til Windows.

Chromes stærkeste kort er fortsat, at det er en letvægtsbrowser. Den er enkel og hurtig, hvilket siden version 3.0 blev frigivet har gjort den til manges foretrukne browser.

LÆS OGSÅFirefox 4 beta: Hold dig fra den sløveste browser!

LÆS OGSÅInternet Explorer 9 beta: Hurtig men favoriserer Windows 7

Chrome 7 betaversionen kommer lige i hælene på den færdige udgave af Chrome 6, og der er ikke de store mærkbare eller synlige forskelle. Det gør sådan set heller ikke så meget, for Chrome 6 er lige nu nok den bedste browser.

I stedet får Chrome 7 nogle finjusteringer bag kulisserne, og så vil den få muligheden for at gøre en webside til en applikation. Det er formentlig en forsmag på Google Chrome-styresystem, men vi får først det endelige resultat at se, når Google lancerer dets webbutik for webapplikationer til Chrome.

Chrome 6 og 7 klarer sig rigtig godt, når man måler på benchmarks. Den slags skal altid tages med lige nok salt til, at din læge bliver bekymret. Der er nemlig stor forskel på, om browseren er optimeret til at klare sig godt i en bestemt test, og på hvordan den klarer sig med hjemmesider med scripts lavet med henblik på funktion frem for ydelse.

Er man til benchmarks, så fik Chrome 7 den højeste antal point af de tre browsere i alle test undtagen Microsofts HTML5 demo med animerede fisk. I Acid 3 opnåede Chrome 7 100 ud af 100. I Futuremarks Peacekeeper opnåede Chrome 7 2697 point på test-pc'en. Det er mere end dobbelt så meget som både Firefox 4 og Internet Explorer 9.

Det er også Chrome, som føles hurtigst at arbejde med. Generelt er der ingen problemer med visning af siderne, og der er ingen forsinkelse eller nævneværdig ventetid på at åbne nye faneblade.

Brugerfladen i Chrome har dannet skole for de øvrige browsere med en minimal menulinje, og en statuslinje som normalt ikke er synlig. Det giver plads på skærmen, hvilket især er rart, hvis man sidder med en lille skærm i bredformat.

Hvis man har været mangeårig bruger af Internet Explorer eller Firefox, så skal man dog lige vænne sig til den måde, hvorpå Chrome håndterer bogmærker til websteder. Det er lidt et hittebarn i Chrome, indtil man bliver fortrolig med opbygningen.

En ny funktion i Chrome 7 er muligheden for at gøre afviklingen af et plugin frivillig. Det vil sige, at man kan have et plugin til eksempelvis video installeret, men man skal selv vælge at køre det, hvis man vil se indholdet.

Vi forsøgte at deaktivere Adobe Flash og derefter besøge Youtube.com, men det resulterede blot i en besked om at installere Adobe Flash. Så umiddelbart ser dén lovede funktion ikke ud til at fungere endnu i betaversionen.

Om det skyldes Googles modvilje mod at spille med på Microsofts præmisser eller et ønske om at holde versionerne af Chrome til forskellige styresystemer så ens som mulig, så er Windows 7-understøttelsen desværre begrænset.

Mens Internet Explorer og Firefox begge understøtter muligheden for at se de enkelte faneblade ved at holde musemarkøren over Chrome-ikonet i proceslinjen, så har Chrome ikke den funktion. Højreklik giver dog de sædvanlige genveje til de mest besøgte sider og til eksempelvis at åbne et nyt 'Incognito-vindue'.

Chrome 7 er stadig den bedste browser af de tre store på Windows-platformen. Hastighed og en brugerflade, som ikke kommer i vejen er stærke egenskaber, som udfordrerne har svært ved at gøre andet end at efterligne.

Chrome er ikke tilsølet i ekstra funktioner, bortset måske fra muligheden for at få oversat websteder. Derfor kunne det være interessant at se Googles fortolkning af en browser, som også fungerer som redskab til tovejskommunikation, sådan som den mindre kendte Flock-browser gør det.

LÆS OGSÅDe 7 små browser-dværge: En enkelt guldklump blandt kloner

Det kan delvist opnås ved at installere udvidelser, og det taler helt sikkert til Googles fordel, at selskabet har fokuseret på først og fremmest at lave en hurtig browser.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Mikael Kjær

Nu er jeg ikke paranoid omkring Chrome og dens forhold til Google og Google's dataopsamling om min færden. Men der er for sikkerhedsfikserede folk stadigvæk en del features som Google endnu ikke vil indføre i Chrome som har været mulige i Firefox i lang tid.

Nemlig et add-on system som tillader muligheden for at influere på DOM og netværkslagene så man kan blokere reklamer helt inde i systemet og spare sig trafikken. Ej hellere er det muligt sidst jeg kiggede at have et solidt forsvar imod Javascript i form af NoScript og hellere ikke geniale ting som BetterPrivacy og Ghostery havde sine ligemænd på Chrome heller. Det her er ligenu min grund til ikke at skifte. Flere gange har de her add-ons reddet min røv i forhold til hacks, sikkerhedsfejl og angreb fra websites og deres flash indhold.

Men hvis det har ændret sig (og sidst jeg kiggede var der kommet et par haltende ad-blockere til Chrome men det er jo ikke engang det vigtigste). Og hvad der angår hastighed tror jeg efter at have fulgt med på http:://arewefastyet.com at Firefox ikke vil være den "langsomste" browser længe.

  • 0
  • 0
#4 Sune Buur

Mens Internet Explorer og Firefox begge understøtter muligheden for at se de enkelte faneblade ved at holde musemarkøren over Chrome-ikonet i proceslinjen, så har Chrome ikke den funktion.

Chrome har haft denne funktionalitet siden version 5. Grundet stor utilfredshed blandt brugerne er den dog disabled per default.

Man kan aktivere det med ved at starte Chrome med "--enable-aero-peek-tabs".

De nyeste adblockers forhindrer også en del af reklamerne i at blive loadet.

Angående

En ny funktion i Chrome 7 er muligheden for at gøre afviklingen af et plugin frivillig. Det vil sige, at man kan have et plugin til eksempelvis video installeret, men man skal selv vælge at køre det, hvis man vil se indholdet.

Så gøres dette ikke ved at disable plugin'et men ved at aktivere white listing af websteder der kan køre plugins. Hvis så et websted der ikke er white listed forsøger at bruge et plugin kommer boksen med click-to-run frem.

Der er også mulighed for kun at køre Javascript på sider der er white listed og der findes en beta klon af NoScript kaldet NotScript der dog stadig har en del mangler.

Jeg bruger Chrome beta builds som min primære browser.

  • 0
  • 0
#5 Nicklas Nyegaard

Dette må være en af de mest farvet artikler jeg længe har læst! Jesper er jo helt klart en Chrome bruge (en en glad en ser det ud til)

nogle finjusteringer bag kulisserne, og så vil den få muligheden for at gøre en webside til en applikation

Det har Firefox 4 også.

Det er også Chrome, som føles hurtigst at arbejde med. Generelt er der ingen problemer med visning af siderne, og der er ingen forsinkelse eller nævneværdig ventetid på at åbne nye faneblade

Jeg vil mene at firefox hos mig klare sig lige så godt som chrome gør, måske bedre. Nu har jeg ikke prøvet, men sidst jeg læse om Opera var det den hurtigeste browser af dem alle.

så skal man dog lige vænne sig til den måde, hvorpå Chrome håndterer bogmærker til websteder. Det er lidt et hittebarn i Chrome

Dette er jo et bestem kritik punkt af chrome, som jeg ved at der er åbne "bugs" på. En hel del folk hader måden chrome gør dette på, men igen for Jesper det til at lyde som om det er bare brugerne som ikke ved bedst og det skal man bare væne sig til. Jeg vil have et mit software skal være intuitiv og virke til mig, ikke at jeg skal lave mig selv eller min bruger måde væsendlig om.

Chrome 7 er stadig den bedste browser af de tre store på Windows-platformen.

Dette er igen en stor omgang pis at fyre af!

Chrome er ikke tilsølet i ekstra funktioner

Dette kan man også læse som: "Chrome har ikke særlig mange funktioner og er derfor ikke til de advanceret brugere, eller folk som vil mere end at browse hurtigt. Og da der er flere browser som sikkert gør dette bedre så bare drop chrome, da det er den dårligste browser til Windows" Det sidste ville være lige så korrekt at skrive da det er en personlig mening, som hele den artikel.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere