Chrome 21 kan bruge webcam og mikrofon

1 kommentar.  Hop til debatten
Den kommende udgave af browseren Chrome får direkte adgang til computerens kamera og mikrofon. Det åbner for nye, kreative muligheder - og misbrug.
11. juli 2012 kl. 09:05
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Brug armbevægelser til at navigere på nettet, eller tal til din browser.

Mange nye muligheder pibler frem med API’et GetUserMedia, som version 21 af browseren Chrome har fået indbygget. I stedet for at skulle bruge Flash, Java eller andre tilføjelsesprogrammer, kan browserennemlig få direkte adgang til computerens webkamera og mikrofon.

Det skriver Google i et indlæg på Chrome-bloggen.

GetUserMedia-API’et er en del af WebRTC, en ny standard for multimedie-kommunikation på nettet, og funktionen er dermed ikke noget særligt for Chrome. Men tilsyneladende bliver Googles browser den første af de tre store browsere til at implementere denne mulighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Chrome 21 er i dag i beta, men kan downloades og afprøves, hvis man har lyst til det. Det giver mulighed for at prøve for eksempel en ’magisk xylofon’, som to udviklere har kodet, hvor man spiller på xylofonen ved at vifte med hænderne foran webkameraet.

Beskeden om GetUserMedia-funktionen i Chrome nævner dog ikke, hvad der er gjort for at undgå misbrug. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan hackere kunne se muligheder i nem adgang til offerets webkamera og mikrofon, hvis målet er spionage.

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
11. juli 2012 kl. 09:32

Beskeden om GetUserMedia-funktionen i Chrome nævner dog ikke, hvad der er gjort for at undgå misbrug. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan hackere kunne se muligheder i nem adgang til offerets webkamera og mikrofon, hvis målet er spionage.

Hvis man går ind på den demo der linkes til i artiklen, vil man opleve at man bliver spurgt om man vil give siden adgang til kamera og mikrofon.

http://www.soundstep.com/ wants to use your camera and microphone. [Allow] [Deny]