Chrome 12 advarer om farlige downloads

Version 12 af Googles Chrome-browser advarer eksplicit, når brugeren er ved at downloade filer med malware.

Den sensete version af Googles browser, Chrome 12, indeholder et nyt værktøj, der advarer brugeren, hvis man er ved at downloade filer fra farlige websider. Brugeren advares specifikt ved, at der popper en advarselsboks op, hvis denne downloader filer fra websider som er på Googles Safe Browsing API sortliste.

Hvis brugeren ønsker at downloade filen alligevel, på trods af advarslen, er det stadig muligt.

Safe Browsing identificerer allerede mistænkelige og usikre websider, og tilføjer dem til sortlisten. Chrome, Mozilla Firefox og Apples Safari bidrager alle til Safe Browsing for at advare brugere om risikable sider, før brugeren faktisk besøger dem.

Læs også: Internet Explorer 9 undgår som eneste browser hukommelseshul

Følger i fodsporene på IE9

Med udvidelsen af Chrome, som altså advarer brugeren direkte i download-situationen, følger Chrome i fodsporene på Microsoft.

Internet Explorer 9 anvender Microsofts "SmartScreen Application Reputation" til at rangliste sandsynligheden for, at en downloadet fil er legitim. Filer, der ikke forekommer legitime, udløser en advarsel hvis brugeren forsøger at køre filen eller gemme den efter download.

De nye værktøjer i Chrome og Internet Explorer 9 roses af sikkerhedsfolk, fordi hackere ofte ikke sætter deres lid til exploits, der af sig selv planter malware på maskiner ? de foretrækker, at brugeren narres til at gøre arbejdet for dem.

Derudover har Google lappet 15 huller i browseren, der er blevet indrapporteret til søgegiganten. De 15 huller har udløst henved 10.000 dollar i 'dusør'.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Anders Johansen

Med udvidelsen af Chrome, som altså advarer brugeren direkte i download-situationen, følger Chrome i fodsporene på Microsoft.

Og det påstås at det altid er Microsoft der lakker bagud og kopierer de andres tiltag...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere