Onsdag lancerede Politiken en ny betalingsordning på avisens hjemmeside, der begrænser antallet af gratis artikler til 25 hver måned. Allerede på lanceringsdagen vælter det dog frem med måder at omgå den nye betalingmur, og det kommer ikke som nogen overraskelse for Politiken.
Det fortæller Politikens digitale chefredaktør Lars Grarup til Version2.
Da Version2 kontakter ham er han godt klar over, at der flere steder på nettet er løsninger til at omgås betalingsmuren - en betegnelse, han i øvrigt ikke bryder sig om og i stedet betegner som et betalt abonnement.
»Vi er fuldstændigt klar over, at det kan omgås. Det er i dag meget vanskeligt at bygge systemer, som ikke kan omgås. Vi ser typisk eksempler på, der går meget kort tid efter at nogle har forsøgt at lancere lukkede områder på nettet, at der er nogle, der har fundet et hul. Det kan naturligvis også lade sig gøre på Politiken.dk,« siger Lars Grarup til Version2 og fortsætter:
»Vi vil gøre ligesom New York Times. De vidste også godt, at der var nogle huller og smutveje i systemet, som de lod være med at gøre noget ved i starten, men stille og roligt hen ad vejen har de kigget på det og lukket nogle af smutvejene, og det vil vi gøre på præcis samme måde.«
Lars Grarup sammenligner betalingsjournalistik med andet digitalt indhold, hvor folk er vant til at betale for film, musik og bøger på nettet. Med sammenligningen opfordrer han derfor folk til at støtte op om projektet.
Og han understreger, at abonnementsprisen med vilje er sat lavt - noget, der skal være med til at gøre det mindre attraktivt at finde på løsninger til at omgå betalingsmuren.
»For en stor del af vores almindelige brugere betyder bekvemmelighed også noget, og det betyder noget for dem, at man ikke skal lave alle mulige fiksfakserier for at have adgang. Og så er det jo ikke noget astronomisk beløb, vi beder om her i starten. Det er 44 kroner om måneden, så spørgsmålet er, hvor mange anstrengelser, man vil gøre sig for at slippe for at betale 44 kroner.«
Er det så ikke lidt en dovenskat?
»Nej, det har taget rigtig lang tid at lave det og kode det. Vi kommer til at lave store analyser på, hvordan vores brugere bruger vores site, og når vi kigger på det, må vi gå ind og prøve at lukke nogle af de smuthuller, der er, hen af vejen,« siger Lars Grarup til Version2 og tilføjer:
»Det kan være, vi lukker nogle smuthuller. At lukke nogle huller er en investering, der skal stå mål med den indtjening, der er på den anden side. Det kan ikke nytte noget, at vi bruger flere millioner på at have et fuldstændigt skudsikkert system, hvis det viser sig ikke at kunne betale sig.«
Derfor er det altså muligt at omgå løsningen relativt simpelt. Politiken vil ikke gå efter at få fjernet de løsninger, der lader brugerne omgå betalingsmuren, men vil i stedet se på, hvordan betalingsløsningen påvirker trafikken.
Teknisk kompleks løsning
Det er et år siden, Politiken annoncerede at mediet ville indføre en betalingsmur, men den har været forsinket, og den senere lancering skyldes ifølge Lars Grarup udfordringer med et system.
»Det viste sig at være teknologisk mere komplekst, end vi havde regnet med. Det var blandt andet, fordi vi skulle have et nyt abonnementssystem, der kunne håndtere digitale abonnementer - det kunne vores eksisterende ikke. Derfor skulle vi finde et abonnementsystem, der var lavet, som herefter skulle integreres på siden, og det tog lidt ekstra tid,« siger Lars Grarup til Version2.
Ud over at integrere det nye system brugte avisen også meget tid på at teste systemet, understreger Lars Grarup.
»Vores udgangspunkt er, at det skal virke. Når vi lancerer noget, er det et krav, at det skal være enkelt og nemt for brugeren at bruge, og så skal det være driftsikkert. Derfor har vi brugt en masse tid på at teste systemet for at sikre, at brugergrænsefladen var simpel og at systemet opførte sig, som det skulle.«
Løsningen, der onsdag blev lanceret, kunne altså efter få timer omgås. Men det er slet ikke sikkert, at det er samme løsning, der vil være på Politiken i fremtiden.
»Det er ikke sikkert, at den model, vi lancerer nu, er den model, vi ender med at bruge. Vi tror på, at der findes en model, der gør, at vi kan få nogle flere penge fra folk, så vi kan fortsætte med at lave kvalitetsjournalistik,« siger Lars Grarup.
En af de faktorer, der påvirker, om og i så fald hvilke ting, der skal ændres, er økonomien. Men hverken målet om nye digitale abonnenter eller kroner i kassen er noget, Lars Grarup vil kommentere på.
»Vi har målsætninger om brugere og indtjening, men dem holder vi tæt ind til kroppen. Det gør vi fordi det er et led i en større kulturforandring på nettet, der skal ændre måden på, hvordan vi opfører os på nettet,« understreger han.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
