Chef for ejendomsvurderingssystem: »Man vidste ikke, hvilket projekt man stod med«
Da skatteforvaltningen begyndte på det nye it-projekt til ejendomsvurderinger, var det med åbne øjne om, at der manglede overblik over, hvilke krav det nye system skulle leve op til.
Sådan forsvarer Mette Ring Rossing, der er programchef for Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE), at udgifterne til udvikling af it-systemet er vokset til mere end det tidobbelte, siden projektet gik i gang i 2015.
Dengang for fire år siden lød vurderingen, at der ville være udgifter på 81,8 millioner, men i dag er beløbet vokset til omkring en milliard.
»I 2015 var situationen, at man ikke vidste, hvilket projekt man stod med. Man vidste, at man ikke vidste ret meget, og at man ikke havde et grundlag for at estimere, hvad det virkelig ville koste,« siger Mette Ring Rossing.
Hun peger på, at lovgivningen på ejendomsområdet har ændret sig siden projektinitieringsdokumentet i 2015, og at der i den nye lovgivning er høje forventninger til systemet.
»Det politiske ambitionsniveau har været højt, og så bliver udgifterne til det her it-system også ret høje, eller i hvert fald højere end da man startede. Det system, man nu vil have, er et ganske fintmasket system, som ud fra en lang række forskellige data giver nogle ret nøjagtige vurderinger af de enkelte boliger, og det stiller et helt andet ambitionsmål, end det man havde, da man startede ud med det her projekt,« siger hun.
Så man havde altså et helt andet ambitionsniveau for projektet i 2015?
»Lovgivningen var ikke på plads, så det var ikke klart, hvad systemet skulle kunne, og hvilke krav det skulle leve op til. Man valgte at gå i gang med it-systemet alligevel og lavede et skøn over, hvad det ville koste. Der var man vel vidende om, at man ikke havde fastlagt ambitionsniveauet. Man havde haft nogle ekspertgrupper til at se på, hvordan man kunne bedrive ejendomsvurderingerne, men de var ikke blevet foldet ud og oversat til en række krav til et it-system,« siger hun.
Det nye ejendomsvurderingssystem skal indhente og behandle datamængder på landets forskellige ejendomme, som skal udmunde i en konkrete ejendomsvurderinger for i alt 2,2 millioner ejendomme på baggrund af oplysninger om udsigtspunkter fra den enkelte bolig, afstande til større vej og stationer samt oplysninger om, hvordan huset er opført.
I 2017 afleverede Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering det første datasæt med i alt 19 variable, som Skatteministeriet kan bruge til at lave vurderingerne.
Udenfor og ved siden af
I projektinitieringsdokumentet fremgår det, at flere opgaver relateret det nye it-system var blevet lagt udenfor scopet på de 81 millioner kroner.
»Forbedring af datakvaliteten og indsamling af data, fastlæggelse af de kommende vurderingsmodeller, etablering af den fremtidige driftsorganisation, standardisering og forenkling af processerne, samt udarbejdelse af lovforslag indgår ikke i projektet«, står der i projektinitieringsdokumentet fra 2015.
På stående fod kan Mette Ring Rossing ikke redegøre for, om disse ting er inkluderet i det nye budget, men hun erkender, at prisudviklingen ikke hører indenfor rammerne af den usikkerhed, som man anslog, at der kunne være i forbindelse med projektinitieringsdokumentet.
»Nej, det er klart. Både du og jeg kan se, at økonomien har flyttet sig rigtig meget, men det har ambitionsniveauet også. Det er et ganske kompliceret projekt, der skal levere ret nøjagtige vurderinger på hvert enkelt bolig,« siger hun og tilføjer, at hun ikke på stående fod kan redegøre for, hvordan man i 2015 kom frem til, at systemet ville koste 81 millioner kroner.
Der skal jo penge til
Ifølge Mette Ring Rossing havde det været mere ideelt at vente med at gå i gang, indtil man kendte udgifterne mere nøjagtigt, men det var omstændighederne ikke til, fortæller hun.
»Det var en ekstraordinær situation, hvor man havde udtalt meget hård kritik af det gamle ejendomsvurderingssystem, og derfor var der behov for at gå i gang, selvom alle vidste, at grundlaget ikke var klart for at skønne over økonomien. Havde en anden rækkefølge været ideelt i forhold til prissætningen? Ja, det havde den da, men blev ikke set som en løsning.«
Hvorfor sagde man så ikke bare dengang, at man ikke kunne fastslå omkostningerne, når der nu var så mange usikkerheder?
»Jamen altså, man skal jo have nogle penge for at komme i gang. Derfor bliver man nødt til at spille ud med noget, selvom man på det tidspunkt vidste, at lovgrundlaget ikke var på plads, og man ikke vidste, hvilket ambitionsniveau projektet skulle ramme.«
Har det nogensinde været muligt at udvikle et ejendomsvurderingssystem til 81 millioner kroner, sådan som det stod i projektinitieringsdokumentet?
»Det er jo en lille smule hypotetisk, og det synes jeg ikke, at man kan svare på. Der er rigtig mange forskellige måder at inddrive ejendomsskatter på, men hvis man ønsker ganske nøjagtige oplysninger om hver enkelt bolig, så er det her vores bedste skøn på, hvad det vil koste. Vi kunne have fundet frem til et andet ambitionsniveau, og så er det gætværk at tale om, hvad der ville være sket, hvis lovgivningen var faldet ud på en anden måde.«
Det er vel ikke mere hypotetisk, end at det stod i projektinitieringsdokumentet fra 2015, at man kunne udvikle et system til 81 millioner kroner?
»Det her bud på 81 millioner kroner blev givet på et tidspunkt, hvor der knap nok var et projekt. På det tidspunkt vidste man godt, at lovgivningen først skulle på plads. Det har ikke været hemmeligt de seneste år, at det ikke kom til at holde stik, og at der har været behov for at tilpasse budgettet, efterhånden som vi har fået klarhed over, hvad projektet skulle levere. Nu har vi endevendt det, og nu ved vi, hvad det koster.«
I projektinitieringsdokumentet vurderede Deloitte, at det ville koste 350 millioner kroner at få en leverandør til at varetage opgaven, hvis projektet skulle sendes i udbud. Mette Ring Rossing tvivler dog på, at man ville have haft mulighed for at finde leverandører til et så uklart projekt.
»Jeg tvivler på, at det overhovedet havde været muligt at sende det i udbud, fordi vi havde så få specifikationer på systemet. Der ville nok ikke være nogle leverandører, der ville byde på det, fordi det var for uklart. En ekstern leverandør ville have stået på samme grund, fordi man ikke anede, hvad ambitionsniveauet ville ende med at være,« siger hun.
En tryg følelse
Ifølge Mette Ring Rossing kunne man være gået flere veje med det nye ejendomsvurderingssystem, men hun mener, at man også ville være kommet frem til den nuværende prissætning på omkring 1 milliard, hvis man havde ventet med at give et estimat over prisen for systemet.
Det har heller ikke påvirket selve ejendomsvurderingsprojektet hverken negativt eller positivt, at man gik i gang, før de endelige rammer for projektet var fastlagt, mener hun. Hun anerkender dog, at der var grænser for, hvad systemets projektinitieringsdokument reelt kunne bruges til.
»Ja, man kunne jo åbenlyst ikke bruge projektinitieringsdokumentet til at sige, hvad det her system ville koste. Men der er behov for sådan et dokument for at komme i gang med et nyt system, og det var jo ganske vigtigt på daværende tidspunkt, fordi man stod i en situation, hvor de gamle vurderinger var blevet suspenderet. Man lavede en afvejning, hvor man vurderede, at det var vigtigere at komme i gang end at have fuldstændig klart grundlag fra starten af. Også selvom det normalt foregår i den omvendte rækkefølge,« siger hun.
Mette Ring Rossing afviser at give et bud på, om projektet havde gået igennem hos politikerne, hvis man havde spillet ud med en milliard fra begyndelsen. Hun mener dog, at projektets nye budget er realistisk at holde sig til.
»Vi har kortlagt alle de funktionaliteter og data, der skal til for at få systemet til at fungere. Vi ved, hvad vi skal ende med, og vi har lavet præcise skøn for projektets udgifter. Derudover har vi også indregnet en risikopulje, fordi det jo stadig er et meget risikofyldt projekt, siger hun.
Kan du garantere, at der ikke kommer flere prishop eller fordyrelser?
»Der er jo ingen af os, der kan garantere noget, men det er bestemt ikke min forventning, at det skulle ske. Jeg føler mig meget tryg ved det skøn, der er lavet nu.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
