OpenAI udfaser fra i morgen GPT-3.5, der er den underliggende sprogmodel i firmaets chatbot ChatGPT, og opdaterer samtidig til næste version.
Det fremgår af OpenAI's udgivelsesnoter til ChatGPT.
»Vi udfaser Legacy (GPT-3.5)-modellen den 10. maj. Brugere vil kunne fortsætte deres eksisterende samtaler med denne model, men nye beskeder vil bruge standardmodellen,« skriver OpenAI.
Noterne siger dog ikke explicit, at tekst-robottens næste model-version er GPT-4, som allerede anvendes i Microsofts Bing-chattjeneste.
Læs også: ChatGPT som Python-programmør: Vi bygger en scraper med den hypede chatbot
Ifølge OpenAI har GPT-4, sammenlignet med tidligere modeller, forbedrede egenskaber inden for »avanceret ræsonnement«, »komplekse instruktioner« og »mere kreativitet.«
Andetsteds skriver firmaet dog:
»Til mange grundlæggende opgaver er forskellen mellem GPT-4- og GPT-3.5-modellerne ikke væsentlig.«

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.