Chatbot bekymrer kulturministeren: »Vil vi overhovedet tillade, at techgiganternes apps indeholder kunstig intelligens til unge mennesker, der ikke er 18?«

8. maj kl. 09:271
Jakob Engel-Schmidt
Illustration: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
»Vil vi overhovedet tillade, at techgiganternes apps indeholder kunstig intelligens til unge mennesker, der ikke er 18? Det ved jeg ikke, om vi vil,« lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
Artiklen er ældre end 30 dage

Det sociale medie Snapchat har integreret en chatbot kaldet My AI, der er drevet af OpenAI-chatbotten ChatGPT, og det får kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til blandt andet at efterspørge aldersverifikation i My AI og lignende chatbots.

Det skriver TV 2 på baggrund af et interview med kulturministeren, hvori han udtrykker bekymring over flere af aspekterne ved kunstig intelligens og chatbots.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Amnesty brugte AI-skabte billeder af demonstration: Nu trækkes de tilbage efter kritik

»Vil vi overhovedet tillade, at techgiganternes apps indeholder kunstig intelligens til unge mennesker, der ikke er 18? Det ved jeg ikke, om vi vil,« siger Jakob Engel-Schmidt til TV 2.

Samtidig oplyser han – på baggrund af anbefalinger fra en nordisk tænketank nedsat af Nordisk Ministerråd for Kultur – at han har planer om at oprette et Center for Tech og Demokrati i Kulturministeriet, der skal opsamle nødvendig viden om AI-chatbots og vejlede om brugen til eksempelvis forældre og virksomheder.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
8. maj kl. 12:49

Nu er den slags problemstillinger som bekendt blevet en del af udenrigstjenesten, så mon ikke tech-ambassadøren og udenrigsministeren allerede har forberedt sig grundigt på et svar til den undrende danske befolkning?