CFCS på vej med betydelig udbygning af sensornetværk: Vil også gerne se ind i maskinerne
Opdateret. Center for Cybersikkerhed vil åbne et nyt cyberoperationscenter, som døgnet rundt skal give myndighederne et bedre overblik over de it-angreb, som rettes mod Danmark.
Det fortalte Mille Østerlund, der er chef for Rådgivning og Akkreditering i Center for Cybersikkerhed, CFCS, på Dansk IT’s konference Offentlig Digitalisering, som netop er afholdt i Aarhus.
Centret skal bidrage til, at vi får et mere nuanceret overblik over, hvad der rammer os, sagde hun.
Det ‘nationale overbliksbillede', som det nye center skal sikre, skal også øge den information, som kommer fra CFCS – en mangelvare, som enheden er kritiseret for.
»Målet er, at vi i langt højere grad kan varsle ikke bare os selv, men også varsle bredt. En af de ting, som vi kritiseres for, er, at vi ikke er tilstrækkeligt kommunikerende, men det ligger altså i strategien og intentionerne, at man bl.a. skal kunne tilgå varsler, vi sender ud,« sagde Mille Østerlund om centret, der forventes at åbne til oktober.
Fem sektorer er udpeget af regeringen til at være særligt kritiske og skal derfor i særlig grad omfattes af en forebyggende indsats. Desuden skal disse sektorer også selv bidrage med afrapportering af hændelser, så cyberforsvaret kan styrkes. Det gælder tele-, energi-, sundheds-, finans- og transportsektorerne.
Mere netværksovervågning
Et andet tiltag, som også ligger i forlængelse af det nye forsvarsforlig, der blev ledsaget af en ny ekstrabevilling på 1,4 milliarder kroner over fire år, er en styrket overvågning af netværk og computersystemer.
Det har tidligere været fremme, at CFCS har etableret 21 sensorer og ni egenudviklede elektroniske alarmer hos bl.a. centrale it-leverandører.
Enhederne tager en kopi af data og sender den til analyse i CFCS’ hovedsæde på Østerbro i København og overvåger dermed datatrafikken til og fra centrale offentlige myndigheder og virksomheder.
Denne system skal nu udbygges:
»Vi kommer til at udbygge vores sensornetværk ganske betydeligt. Vi kommer ikke kun til at se på netværkstrafik, for den, som ved noget om det, ved, at det ikke er nok kun at kigge på netværk, for det er krypteret. Derfor vil vi også gerne se på det, som foregår inde i maskinerne,« sagde Mille Østerlund uden at komme ind på de nærmere detaljer.
Hun understregede dog, at udbygningen kræver et nyt lovgrundlag, som først skal på plads.
Tre temaer i ny strategi for cyber- og informationssikkerhed
På konferencen løftede kontorchef Marie Wessel, Digitaliseringsstyrelsen, også lidt af sløret for den nye nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed, som har været længe ventet.
Den nye strategi, som man ifølge kontorchefen kun lige mangler at binde de sidste sløjfer på, omfatter tre temaer:
Første tema handler om teknisk sikkerhed. Det handler bl.a. om, hvilken hardware der sikrer 'en vis form for sikkerhed'.
Herunder en øget monitorering af de kritiske sektorer i samfundet, som er udpeget til at være finans, tele, transport, energi og sundhed.
Næste tema handler om digitale kompetencer. Regeringen vil øge fokus på, at borgere og ansatte får de rigtige kompetencer til at håndtere data korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
»Vi ser i mange af hændelserne, at man gør en fejl, som øger sårbarheden,« sagde Marie Wessel og nævnte et såkaldt CEO fraud-angreb på Statens Museum for Kunst sidste vinter, hvor det lykkedes en cyberkriminel at narre de ansatte på museet til at overføre i alt 805.000 kroner til udenlandske bank-konti.
»Det skyldes, at vi mennesker begår fejl, fordi vi ikke har de rette procedurer på plads eller ikke følger dem,« sagde Marie Wessel.
Tredje tema handler om øget koordinering på tværs af samfundets sektorer, altså styrket netværk og videndeling:
»Når cyberhændelser indtræffer, stiller det store krav til, at myndigheder og virksomheder kan finde ud af at samarbejde og koordinere,« sagde Marie Wessel.
Ansvar for egen sikkerhed
Regeringen vil dog bevare det princip, at hver organisation og sektor har ansvar for egen sikkerhed.
Der bliver altså ikke tale om at følge Norge, hvor den nationale sikkerhedsmyndighed, NSM, indtager en mere central rolle i ansvaret og bl.a. har etableret en godkendelsesordning af virksomheder, som har den fornødne viden og kapacitet til databeskyttelse.
En bevarelse af sektoransvarsprincippet herhjemme kræver, at man er stærk til at samarbejde, erkendte Marie Wessel:
»Det stiller store krav om, at vi er i stand til at samarbejde og få de rigtige initiativer på plads,« sagde hun.
13 ministerier sidder i styregruppen for strategien, hvilket har gjort udviklingsarbejdet 'lidt komplekst', fortalte Marie Wessel.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
