CFCS: Meget høj cybertrussel mod søfart og havne

Illustration: Comzeal/Bigstock
I en ny trusselsvurdering konkluderer Center for Cybersikkerhed, at cybertruslen mod søfart og havne er meget høj, og at angreb mod skibe også kan gå ud over den fysiske sikkerhed.

Søfarten bliver jævnligt ramt af cyberangreb, der kan forstyrre driften og i værste kan angreb mod skibe eller havne påvirke den fysiske sikkerhed.

Sådan lyder det fra Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste, der i en ny trusselsvurdering konkluderer, at cybertruslen mod søfart og havne er meget høj.

Danmark er verdens femte største søfartsnation og har stor eksport indenfor søfart, og det betyder ifølge CFCS, at forskellige hackergrupper har betydelig interesse i den danske maritime sektor.

CFCS peger samtidig på, at der i stigende grad bliver brugt avancerede it-systemer i skibe, rederier eller havne. Hvis disse systemer bliver angrebet, kan det potentielt forstyrre driften og skade forretningen hos virksomhederne.

»I værste fald kan cyberangreb mod skibe, rederier og havne også påvirke den fysiske sikkerhed,« skriver CFCS i en pressemeddelelse.

Trusselsvurderingen kommer i kølvandet på, at flere virksomheder indenfor søfart og shipping er blevet ramt af angreb. Blandt andet blev Blue Water Shipping i september nødt til at lukke sine egne systemer ned på grund af et it-angreb.

CFCS peger på, at god cybersikkerhed er vigtig for den maritime verden, og fra næste år træder der også nye internationale regler i kræft, som betyder, at rederier i højere grad skal forholde sig til cyberrisici i skibenes systemer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Finn Christensen

...at [nameit] skal til at sende deres sædvanlige vi-er-så-skarpe-send-flere-penge..

Lige akkurat Christian, så er vi her igen.. samme tid hvert eneste år . Nu skal finansloven med bevillinger for det kommende år og budgetoverslagsår laves - den siddende regering malkes ;).

Derfor har vi set bl.a. (fagforeninger), politi, sundhed, forsvar, KL m.fl. siden sensommer i deres gyldne periode, hvor snese af grædekoner tumler rundt i medierner, med særligt udsøgte eksempler på "uhensigtsmæssigheder" for det stakkels folk (læs: dem derude/udkantsdanmark/personalet skåret ind til benet).

Medier studser end ikke over, at det cirkus gentager sig hvert år,, men kolporter lystigt "uhensigtsmæssighederne".

Men "usigtsmæssighederne" da.. de kan jo nemt ordnes med automatiske it-systemer, lidt flere penge og mere mandskab ;)

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere