CFCS og Erhvervsstyrelsen skal lave ny cybersikkerhedsmyndighed

Illustration: tanaonte, BigStock
Vi skal i Danmark have noget så mundret som en cybersikkerhedscertificeringsmyndighed. Derfor kigger CFCS og Erhvervsstyrelsen nu på, hvordan det bedst kan lade sig gøre.

Center for Cybersikkerhed (CFCS) og Erhvervsstyrelsen indgår et samarbejde for at leve op til nye EU-regler for it- og kommunikationsenheder. Det oplyser CFCS på sin hjemmeside

Senest den 27 juni 2021 skal de to myndigheder have styr på, hvordan vi i Danmark får etableret en national cybersikkerhedscertificeringsmyndighed, der ikke kun skal følge udviklingen på området, men også sørge for, at reglerne bliver fulgt.

Formålet er, at når udstyr eller tjenester i fremtiden certificeres i ét EU-medlemsland, så vil det også gælde i de øvrige.

Certificering endnu ikke et krav

At certificeringen går på tværs af EU vil forhåbentlig både højne cybersikkerhedsniveauet hos medlemslandene og give mulighed for bedre handel af europæiske it-sikkerhedsvarer og -tjenester.

Det er umiddelbart ikke et krav, at man får sit produkt certificeret, men om det fortsætter som en frivillig løsning, afhænger af både EU's og Folketingets politikere.

Før vi slipper CFCS, så har de for nyligt lavet en lang liste med it-sikkerhedstermer, hvis du trænger til lige at få opfrisket de mange forskellige terminologier.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Claus Bobjerg Juul

når udstyr eller tjenester i fremtiden certificeres i ét EU-medlemsland, så vil det også gælde i de øvrige.

Med huawei, så vi forskellige tilgange nogle ville ikke forbyde andre ville.
Mon ikke økonomi og evt politik kan komme til at styrer hvad der bliver certificeret.

  • 1
  • 0
Lars John Jørgensen

Sikkerhed drejer sig meget lidt om it, men de fleste betragter sikkerhed som en it-disciplin....

Så længe vi hænger fast i denne misforståelse vil statslige tiltag vedrørende cyber- og it-sikkerhed blive en omgang træden vande som ikke giver andet end et abnormt ressource-forbrug.

Målet med alle vores sikkerhedstiltag BURDE være at sikre, at (kerne)processer - der er it-understøttet i større eller mindre grad - til stadighed kan udføres under hensyntagen til opretholdelse af fortrolighed, integritet og tilgængelighed.

Sikkerhed er således IKKE noget der har til formål primært at beskytte ens it, men derimod noget der har til formål at beskytte ens forretning/virksomhed.

Den digitale lemminge-tilstand har efterhånden fjernet os fra hvad det egentlige formål med digitalisering er. Digitalisering er simpelthen blevet et mål i stedet for et middel. I halen af den fuldstændig ukritiske digitalisering halter vi ubehjælpsomt efter med sikkerheden. Det virker næsten tragi-komisk.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere