CFCS: Danske virksomheder kan stadig være ramt af WannaCry

Flere danske organisationer kan stadig have ransomwaren Wannacry, oplyser Center for Cybersikkerhed.

Et mindre antal danske virksomheder kan stadig have ransomwaren WannaCry i systemerne. Det varsler Center for Cybersikkerhed på deres hjemmeside.

»Center for Cybersikkerhed har udsendt varsler til et mindre antal danske organisationer på baggrund af oplysninger om, at der kan være systemer hos de pågældende organisationer, som er inficeret med WannaCry-ransomware,« står der i varslet fra CFCS.

WannaCry-angrebet fandt sted i maj 2017. Ransomwaren brugte en ormelignende funktionalitet, der udnyttede et hul i SMB-protokollen på Windows til at sprede sig.

Læs også: Derfor var WannaCry et opsigtsvækkende cyberangreb

Angrebet blev stoppet, da en sikkerhedsforsker kendt som MalwareTech registrerede et såkaldt kill-switch-domæne, som forhindrede malwaren i at hærge yderligere.

Ransomwaren forsøger stadig at kontakte det pågældende domæne, oplyser CFCS i varslet, og det indikerer, at der stadig findes WannaCry-inficerede systemer.

CFCS anbefaler i den forbindelse et kig i publikationerne Trusselsvurdering: WannaCry ransomware kampagne og Vejledning: Ransomware-angrebet Wannacry – fjernelse af malware.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
Claus Juul

Hvor kommer denne viden fra?
hvilken infrastruktur er det som CFCS overvåger, som gør dem i stand til at udtale sig om dette.
Er det deres IDS løsning hos klienterne, fint for så har de informeret klienten og hjulpet klienten af med problemet.
Overvåger CFCS ISP'erne, altså vores alles trafik. DDR agtigt.
Har CFCS hacket den autoritive DNS serveren og overvåger opslag til DNS adressen

eller er det noget helt tredje?

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder