Er certificering i agil projektledelse værdiløs?

Agile projektlederevner er vanskelige at måle, fordi der er så mange immaterielle forhold i metoden, lyder det fra fagfolk. Derfor er certificeringer måske heller ikke det papir værd, de er skrevet på.

Certificering har til formål at give kunder eller ledere et indblik i, om en it-specialist evner en bestemt ekspertise. Men kan du certificere kompetence og færdigheder i agile projekter og projektledelse? Det spørger CIO.com om i en artikel.

Ifølge artiklen er certificeringer ved at få et dårlig ry. Og det gælder alle slags certificeringer, uanset om det er til Java, Oracle eller Microsoft - og altså også certificering i agil projektledelse.

Mine kunder efterspørger ikke certificeringer, lyder det fra John Doucette, Magenic Technologies.

»Det er ikke noget mine kunder specifikt beder om - de vil bare vide vide, om vores teams kan bygge god software,« siger John Doucette, vice president for consulting operations i softwareudviklingsselskabet Magenic Technologies i Minneapolis, USA, til webudgivelsen.

John Doucette mener, at certificering i agil projektledelse beviser, at en kandidat har brugt tid på at studere best practice i metoden, men det garanterer på ingen måde, at ,det agile projekt bliver en succes, tilføjer han.

»Succes med agile projekter har mindre at gøre med, hvorvidt udviklerne er certificeret, men har meget mere at gøre med, hvorvidt hele organisationenskulturen bevæger sig i retning af en agil tankegang i alle lag fra fra det laveste niveau af udviklere op til den administrerende direktør,« siger Doucette.

Agil certificeringer, Scrum-mastere, agile coaches og lignende kan med andre ikke komme igennem med forandringer med mindre hele virksomheden køber ind på principper og praksis bag metoden, tilføjer Doucette.

For mange ikke-målbare færdigheder i agil projektledelse

I princippet er der intet galt i - rent teoretisk - at forsøge at benchmarke færdigheder, men agile projektlederevner er vanskelige at måle, fordi der er så mange immaterielle forhold, der spiller ind, siger Scott Staples, president i it-konsulentvirksomhed management MindTree.

»Teamwork, lederskab, tilpasningsevne og evnen til at multitaske samt evnen til at forstå, udlede og konvertere forretningsbehov til et projekt, en kravspecifikation og planlægning samt evnen til at reflektere over fiaskoer - alle disse agile kompetencer er meget vanskelige at teste,« siger Staples.

Han afviser dog ikke certificeringer som helt nyttesløse. Typisk i større gamle virksomheder kan der opstå en decideret modstand mod at arbejde agilt. Her kan en certificeringer være med til at sikre en vis legitimitet omkring metoden, mener han.

»Det er vanskeligt at forandre klassiske hierarkier, som har en dyb historisk forankring og få dem til at slip på en kommando og kontrol-tankegang,« siger Staples.

Følg forløbet

Kommentarer (4)

Mogens Hansen

Allerede i første sætning går det galt:

Certificering giver ofte en kunde eller en leder et indblik i, om en it-specialist evner en bestemt ekspertise.

Problemet med hele certificerings-cirkusset er helt grundlæggende, at de bliver oversolgt. Certificeringer fortæller dig ikke noget som helst om hvorvidt en specialist er dygtig eller ej. Kun at vedkommende har modtaget instruktion på et eller andet niveau, der forhåbentligt gør, at han ikke laver for mange begynderfejl.

Certificeringer er fuldstændigt som kørekort: De bevidner at du har modtaget en grundlæggende uddannelse, men siger intet om, hvorvidt du er en god chauffør. Dén del viser du gennem dine handlinger efterfølgende.

Ganske som kravet om kørekort redder mange menneskeliv hvert år, så har jeg set hvordan certificering af en hel afdeling af programmører reducerede antallet af dumme-fejl og misforståelser ganske betragteligt på kort tid.

Så certificeringer er meget værd, men man skal forstå præcis hvordan - og lade være med at tro på, de beviser noget som helst om ekspertstatus.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen