Center for Cybersikkerhed skal holde vågent øje med TDC’s Huawei-planer

24. juni 2013 kl. 09:387
Opdateret: Forsvarsminister Nick Hækkerup mener ikke, det er problematisk, hvis TDC ender med industrispionagemistænkte Huawei til at drive 4G-nettet. For TDC taler nemlig løbende med Center for Cybersikkerhed, siger ministeren.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Huawei er i visse lande stærkt et omdiskuteret selskab. Virksomheden, der er mest kendt for USB-dongles og mobiltelefoner herhjemme, er blandt andet blevet beskyldt for industrispionage af den amerikanske kongres. Alligevel er TDC i dialog med Huawei om at drive og udskifte virksomhedens mobilnet.

Derfor stillede it-ordfører Michael Aastrup Jensen (V) et par §20-spørgsmål til forsvarsminister Nick Hækkerup (S). Her spørger Michael Aastrup blandt andet, om ministeren finder det betryggende, hvis Huawei skal overtage driften af TDC’s mobilnet.

»Der er fuld opmærksomhed omkring de mulige sikkerhedsproblemer, der kan være forbundet med anvendelsen af udenlandske virksomheder som leverandører til det danske it- og telemarked. TDC og Center for Cybersikkerhed ved Forsvarets Efterretningstjeneste
er således i dialog om TDC’s anvendelse af udstyr fra Huawei,« lyder svaret fra forsvarsministeren.

It-ordføreren stillede også spørgsmål til konkret at forhindre overvågning af mobil-og datatrafik fra den kinesiske virksomhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Mener ministeren, at vores relevante myndigheder og dansk lovgivning, herunder krav til teleoperatører, er indrettet således, at fjernovervågning af mobil- og datatrafik med henblik på spionage ved hjælp af bevidst og til formålet indrettede sikkerhedshuller i teleoperatørernes udstyr, som den kinesiske mobilvirksomhed Huawei er blevet beskyldt for at medvirke til af bl.a. den amerikanske kongres, kan forhindres?,« spørger Michael Aastrup Jensen i et andet spørgsmål.

Ved besvarelser af §20-spørgsmål er det normalt, at flere spørgsmål samles i en enkelt, central besvarelse. Og også i dette tilfælde henviser forsvarsministeren til det første svar i besvarelsen af det andet spørgsmål fra Michael Aastrup Jensen.

Herudover tilføjer ministeren, at det 'selvsagt løbende må vurderes, om de udfordringer, som spørgeren beskriver, kan imødegås inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer, herunder ved krav til teleoperatører.'

TDC har tidligere fortalt til Berlingske, at telefirmaet har været i dialog med Huawei og Ericsson i de seneste ti måneder. I forvejen står svenske Ericsson for driften af mobilnettet, men fremover kan det altså være Huawei, der ifølge Berlingske er delvist ejet af den kinesiske stat - Huawei benægter dog dette over for Version2. Ericsson og Huawei er henholdsvis verdens største og næststørste leverandør af mobil- og telekommunikationsudstyr i verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spørgsmålet om bevidst indrettede bagdøre i software er i øjeblikket højt diskuteret som følge af det såkaldte PRISM-overvågningsprogram, der giver amerikanske sikkerhedstjenester bred adgang til en lang række it-firmaer.

Version2-bloggeren Poul-Henning Kamp stillede i den forbindelse spørgsmål ved, om den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA bevidst kunne implementere bagdøre i en lang række open source-programmer.

Opdateret tirsdag kl. 12:45: Huawei oplyser til Version2, at Berlingskes information om, at selskabet skulle være delvist ejet af den kinesiske stat ikke har hold i virkeligheden. Virksomheden ejes 100 procent af virksomhedens egne ansatte, lyder det fra Huawei.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
24. juni 2013 kl. 14:09

Kan Center for Cybersikkerhed fortælle mig om der er radiofrekvensaktiverede kill-switches i Huawei's udstyr? Kinesiske firmaer har nemlig allerede solgt således "modificerede" chips til amerikanske våbenproducenter. De amerikanske myndigheder fik efterfølgende ikke lov til at undersøge de kinesiske virksomheder der stod bag. Den kinesiske regering modsatte sig ønsket. Mistænkeligt ? Hmm...

3
24. juni 2013 kl. 12:16

Vi mistænker kineserene for at spionere. Vi VED at amerikanerene spionerer. Så hvem er værst?

5
24. juni 2013 kl. 12:26

Slette lige noget om svensker og krige i mit første indlæg. De kunne jo hurtigere blive sure på os, og ligger ikke så langt væk. Så næste gang de tabte i fodbold røg telenettet, selv om det desvære nok tager mange år før det sker, med vores nuværende hold.

:-)

6
24. juni 2013 kl. 12:35

Hauwei er lige så "farlige" som Ericsson.

Enhver som ikke ønsker at blive udspioneret skal sikre sig ordenligt. Hvis man ringer på en mobiltelefon eller overfører data via mobilnettet, skal selv søge for at sikkerheden er i orden ved f.eks. at bruge VPN eller stærkere kryptering.

2
24. juni 2013 kl. 11:18

Så hvis Kina bliver surer på os, så kan de lukke for det meste af vores infrastruktur :-( Eller mener forsvarsminister Nick Hækkerup (S) at Center for Cybersikkerhed, får adgang til alt kildekoden, som de så gennemgår linje for linje, hvor efter det bliver campileret og lagt i centraler, det skal jo ske for hver gang der kommer en ny opdatering ?

Vi skal jo ikke se langt væk før det er en real trussel

http://www.version2.dk/artikel/gidseldrama-om-software-i-pasautomater-det-var-ikke-sket-med-open-source-52629

1
24. juni 2013 kl. 09:51

Sjovt nok var der ingen, der var bange, da Huawei begyndte at levere 4G udstyr til 3 i Danmark, og i Norge leverer Huawei udstyr til Telenor, der som bekendt er det norske pendant til TDC.